Ukraine afskar fire af 39 ballistiske missiler

Det ukrainske luftvåben oplyser, at luftforsvaret skød fire af de 39 missiler ned, som Rusland affyrede på ballistiske baner i et angreb fra aftenen 13. oktober til næste morgen (General Staff, Ukrinform). Den 15. oktober rapporterede CNN med henvisning til én anonym kilde, at Ukraine har brugt sine interceptormissiler til de USA-producerede Patriot-systemer (CNN). Ingen ukrainsk, amerikansk eller NATO-embedsmand har bekræftet oplysningen. Tallene peger på et alvorligt hul i forsvaret mod ballistiske angreb, men viser ikke, at alle batterier er tømt. De allierede, der kan afhjælpe manglen, har ikke meldt nogen tidsplan ud.

Et Patriot-batteri består af en radar, der opdager indkommende missiler, en kommandopost, der udpeger mål, affyringsramper og uddannede besætninger. Interceptoren er det missil, der sendes op for at ødelægge det indkommende sprænghoved. Uden interceptorer kan radaren stadig opdage angrebet, og besætningerne stå klar, men intet kan standse missilerne.

Nogle af missilerne, der slap gennem forsvaret, nåede ikke deres mål. Andre ramte kraftværker i Kyiv og energianlæg i Kharkiv, og civile blev dræbt i hovedstaden (CNN). Angrebet satte punktum for en uge med angreb på elnettet, efter at et forslag om våbenhvile på energiområdet brød sammen (To Brief).

Hvad tallene viser – og ikke viser

CNN's rapport indeholder hverken en opgørelse over lagrene, en gennemgang af de enkelte batterier eller en opdeling efter missiltype. Typen har betydning, fordi Patriot-systemer bruger flere slags interceptorer. Den nyere PAC-3 MSE er udviklet til at ødelægge ballistiske missiler ved direkte træf (Lockheed Martin).

At være »løbet tør for Patriot-missiler« kan derfor betyde, at nogle steder mangler den rette type missil. Luftvåbnets tal gør CNN's melding plausibel, men viser ikke, at en mangel var årsag til hvert eneste missil, der slap igennem.

Hvem bestemmer over nye leverancer

Der er to veje til at levere missiler, der allerede findes. I den første betaler europæiske allierede for det amerikanske udstyr, Ukraine har brug for, og Washington leverer det. Da NATO's generalsekretær Mark Rutte talte om ordningen 14. oktober, nævnte han hverken et antal Patriot-missiler eller en leveringsdato (NATO). Europæerne betaler, men missilerne kommer fra USA, og beslutningen om at sende dem ligger i Washington.

Den anden vej går gennem de europæiske lagre. Patriot-missiler er amerikanske våben, så et allieret land, der vil overdrage sine egne til Ukraine, skal have amerikansk godkendelse (US State Department). Det giver Washington endnu et greb om forsyningen. Selve beslutningen om at stille missiler til rådighed ligger hos den enkelte europæiske regering.

Kaja Kallas, EU's udenrigspolitiske chef, kan opfordre regeringerne til at frigive missiler. Hun kan ikke disponere over deres lagre. Hun foreslog, at landene sender PAC-2- eller PAC-3-missiler nu og får dem erstattet senere. Efter et møde 28. september sagde hun, at der ikke var kommet nye tilsagn (TVP World).

Tyskland er den eneste regering, der offentligt har meldt sig som donor. Den 8. september lovede forsvarsminister Boris Pistorius' ministerium PAC-2-interceptorer, men oplyste hverken antal eller leveringsdato (German Defence Ministry).

Donorlandene bruger også deres Patriot-systemer til egne opgaver. I maj 2026 forlængede Nederlandene sin Patriot-udstationering ved NATO-knudepunktet i Polen, hvorfra hjælpen sendes videre til Ukraine, frem til begyndelsen af december 2026 (Dutch Defence). En interceptor sendt til Kyiv er en interceptor, som knudepunktet ikke længere har til rådighed.

Frankrig og Italien bruger et andet system, SAMP/T, der affyrer Aster 30-missiler. I juli 2026 lovede de Ukraine flere Aster-missiler inden oktober uden at oplyse antallet, og ingen myndighed har bekræftet, at de er leveret (Élysée).

Europa betaler for en stor del af Ukraines forsvar mod ballistiske missiler, men styrer ikke forsyningen. Ukraine har dokumenteret et alvorligt hul i evnen til at afværge angrebene. CNN's oplysning om, at Ukraine er løbet tør for Patriot-interceptorer, er stadig ubekræftet, og de allierede har ikke meldt en leverance ud med fastsat antal og dato, der kan afhjælpe manglen. Det næste træk ligger hos Washington, som leverer og godkender overdragelser, og hos de europæiske regeringer, der råder over lagrene. Berlin er først i rækken og skylder fortsat et antal og en dato.