Ukraines hul overhaler EU-støtten

Ukraine har allerede brugt sit forsvarsbudget for 2026. Præsident Volodymyr Zelenskyj anslår hullet til 27 mia. dollar, svarende til omkring 23,5 mia. euro (President of Ukraine, DW Ukraine). EU har godkendt en lånepakke til Ukraine på 90 mia. euro, som Rådet færdiggjorde i april (EEAS/Council). Men godkendte penge og brugbare penge er to forskellige ting. Afstanden mellem de to er nu et af krigens centrale finansieringsproblemer.

Godkendte milliarder, langsomme udbetalinger

Den 24. august godkendte EU-Kommissionen 6,1 mia. euro i nye forsvarsindkøb til Ukraine, blandt andet luftforsvar, ammunition og radarer (European Commission). De samlede godkendte indkøbsplaner overstiger nu 22 mia. euro. Alligevel havde Ukraine ved udgangen af juli kun modtaget 8,35 mia. euro (European Commission, Brussels Signal).

Flaskehalsen ligger i kontrakterne. Ukraine kan ikke bare trække på de godkendte midler. Først skal landet indgå aftaler med våbenproducenter, derefter skal kontrakterne sendes til Kommissionen til gennemgang. Først efter den kontrol bliver pengene udbetalt (Brussels Signal). Som økonomisk kontrol giver det mening. I en krig betyder det samtidig, at godkendte milliarder står i kø, mens behovet ved fronten er øjeblikkeligt.

Lånet på 90 mia. euro er delt i 60 mia. euro til våbenindkøb og 30 mia. euro til budgetstøtte i 2026-27 (EEAS/Council). Budgetstøtten er betinget: Ukraine skal opfylde reformmål om retsstat og korruptionsbekæmpelse før hver udbetaling, og EU-landene strammede kravene i juli (European Pravda, Brussels Times).

Det er afgørende, fordi Zelenskyjs hul ikke kun handler om våben. Omkring 20 mia. dollar går til militærlønninger og udbetalinger til familier til faldne soldater. Yderligere 8-10 mia. dollar skal bruges til at forfinansiere våbenordrer, som rækker ind i begyndelsen af 2027 (DW Ukraine, UA News). Store indkøbsgodkendelser betaler ikke soldaternes løn.

2027-penge ind i 2026, men det løser ikke hullet

Zelenskyjs forslag er enkelt: Flyt en del af lånerammen for 2027 frem til i år (President of Ukraine). Pr. 25. august havde Ukraine dog ikke formelt bedt Kommissionen om at gøre det. En talsperson for Kommissionen sagde, at Bruxelles var klar til at hjælpe »i videst muligt omfang«, men at der ikke var modtaget nogen officiel anmodning (Kyiv Independent).

Selv hvis pengene rykkes frem, ændrer det kun timingen inden for den eksisterende ramme på 90 mia. euro. Det tyske finansministeriums videnskabelige råd har vurderet, at Ukraine stadig kan mangle omkring 45 mia. euro i 2026-27, selv når hele EU-tilsagnet regnes med (BMF Scientific Advisory Board). Beregninger fra Berlin, omtalt af FAZ, peger på, at Ukraine kan få brug for op til 70 mia. euro om året til forsvar, mens den nuværende EU-model leverer omkring 30 mia. euro årligt til indkøb (FAZ).

Hvem betaler, og hvem får ordren

Lånet indeholder regler for, hvor våbnene må produceres: Højst 35 % af værdien må komme fra lande uden for EU, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Ukraine, medmindre Bruxelles giver en undtagelse (Delfi). Ni EU-forsvarsministre har presset på for at få reglen lempet, så Ukraine hurtigere kan købe amerikanske Patriot-luftforsvarssystemer (Euromaidan Press). Frankrig ønsker det modsatte: strammere grænser, fordi lånet også skal styrke Europas egen forsvarsindustri (Euronews). Europæiske våbenproducenter vinder på reglen. Ukraines hær betaler prisen i tempo.

De indefrosne russiske aktiver giver kun delvis luft. EU har overført 8 mia. euro i afkast fra omkring 210 mia. euro i immobiliserede russiske centralbankaktiver, hvoraf størstedelen ligger hos clearinghuset Euroclear i Bruxelles (European Commission, Council on Foreign Relations). Afkastet er dog kun en brøkdel af hullet. At beslaglægge selve hovedstolen, sådan som Sveriges udenrigsminister har presset på for at genåbne debatten om, støder på belgisk modstand: Belgien vil ikke alene bære risikoen for en mulig tilbagebetaling på 200 mia. euro, hvis en domstol senere underkender modellen (Euractiv, Kyiv Independent).

Lånet på 90 mia. euro virker i den snævre forstand: 11,6 mia. euro var udbetalt ved udgangen af juli. Men Ukraines krigsudgifter løber hurtigere end EU’s udbetalingsplan, og det resterende hul er for stort til at blive lukket med indkøbsgodkendelser eller afkast fra russiske aktiver. EU-landene skal nu vælge, om de vil lægge nye penge på bordet, eller om de vil behandle 90 mia. euro som loftet for europæisk støtte.