Patriot-planen hjælper ikke Kyiv denne vinter

Volodymyr Zelensky sagde 25. september, at Donald Trump under deres møde i New York tre dage tidligere havde fortalt ham, at han havde truffet en »endelig beslutning«, og at Ukraine »vil få licens til at producere Patriot-missiler« (Kyiv Independent). Washington har ikke bekræftet det. Selv hvis USA siger ja, ligger ukrainskproducerede missiler flere år ude i fremtiden. Luftforsvaret denne vinter afhænger derfor af de missiler, der allerede findes, og af allierede, der er villige til at afgive nogle af dem.

Et tilsagn, Washington endnu ikke har bekræftet

Zelenskys kontor kalder udfaldet en politisk aftale og nævner hverken missiltype, fabrik eller startdato (Ukraine's presidency). Oplysningerne fra Washington er endnu mere sparsomme. Ifølge Berliner Zeitung sagde udenrigsministeriets talsmand Ian Bateson 23. september, at der ikke var truffet nogen endelig beslutning. To dage senere manglede en amerikansk bekræftelse stadig (Berliner Zeitung).

Begge oplysninger kan godt være sande samtidig. Trump kan have givet sit politiske tilsagn bag lukkede døre, mens USA's udenrigsministerium, som udsteder den juridiske tilladelse, endnu ikke har handlet. Washington har før taget forbehold: Trump trak sin støtte til licensering tilbage i juli, og udenrigsminister Marco Rubio sagde 2. september, at forhandlingerne fortsatte, og at det ville tage flere år at øge produktionen (Militarnyi, RFE/RL).

Tre låse før produktionen kan begynde

Et ja fra præsidenten åbner kun den første lås. Efter USA's regler for våbeneksport skal en amerikansk virksomhed have skriftlig forhåndsgodkendelse fra udenrigsministeriet, før den må indgå en aftale om at fremstille forsvarsmateriel i udlandet (eCFR). Godkendelsen fastlægger partneren, opgaverne og de tekniske data, men stiller hverken maskiner eller penge til rådighed. Producenten skal derefter indgå aftale med en ukrainsk partner om at bygge missilerne, og den nye fabrik skal dokumentere, at de lever op til standarden.

Den uoplyste missiltype afgør, hvilken virksomhed Ukraine skal forhandle med, og hvilke mål missilerne kan bekæmpe. United24Media, et ukrainsk fagmedie, vurderede, at Raytheons ældre PAC-2 GEM-T var en mere sandsynlig kandidat end den nyere interceptor, som Ukraine især mangler mod ballistiske missiler. Mediet anslog, at en produktionslinje kunne åbne i slutningen af 2027 eller begyndelsen af 2028 (United24Media). Zelensky har selv sagt, at det vil tage et til halvandet år at etablere produktionen, når godkendelserne foreligger (Rzeczpospolita).

Tysklands erfaring viser, hvor lang tid det tager, men ordningen er en anden: Der er tale om en leveringskontrakt, ikke en ukrainsk licens. RTX meldte 14. april om en tyskfinansieret kontrakt på 3,7 mia. dollar om levering af GEM-T-interceptorer til Ukraine. En del af missilerne skal bygges på en ny fabrik i Schrobenhausen (RTX). De første missiler fra produktionslinjen ventes i 2028 (Hartpunkt). Dér er finansieringen, kontrakten og fabriksplaceringen på plads, men ventetiden måles stadig i år.

Hvem bestemmer denne vinter

Zelenskys egne handlinger viser, at de eksisterende missiler kommer først. Den 24. september annoncerede han en aftale om endnu et parti allerede fremstillede Patriot-missiler, og han har gentagne gange sagt, at USA's månedlige leverancer er for små (Kyiv Independent).

De europæiske beslutninger træffes i Warszawa og Bukarest. Polens viceminister for forsvar, Stanisław Wziątek, bekræftede en hjælpepakke på omkring 50 mio. euro, som omfatter Patriot-ammunition. Han oplyste hverken antal missiler eller leveringsdato (Defence24). Rumæniens præsident Nicușor Dan lovede 18. september, at Rumænien ville yde sin forholdsmæssige del af en fælles indsats blandt NATO-lande med Patriot-interceptorer. Han oplyste ikke noget tal (Ziare.com).

Begge regeringer står over for samme afvejning. Hver interceptor, de sender til Ukraine, trækkes fra lagre, der beskytter deres eget territorium på NATOs østflanke. Ingen af landene har sagt, hvor mange de vil afgive, så belastningen af deres eget forsvar kan endnu ikke opgøres. Tyskland står anderledes: Landet betaler for missiler, der først kommer frem længe efter denne vinter.

Mens en amerikansk bekræftelse mangler, har Zelensky meldt om et politisk tilsagn, der på sigt kan give Ukraine egen produktion af Patriot-missiler. Ukraines luftforsvar denne vinter afhænger stadig af de missiler, der allerede findes, og af hvor mange Polen, Rumænien og de øvrige lande med Patriot-missiler beslutter at afgive.