Ukraines skolelov åbner 17 EU-kapitler

EU-landene skal være enige om hvert skridt i udvidelsesforhandlingerne. Det blev tydeligt 13. oktober, da Ukraine og Moldova hver åbnede 17 nye forhandlingskapitler (Rådet). Dagen før havde Ukraines parlament vedtaget den lov om minoritetsskoler, som Ungarn havde krævet. Derefter sagde Ungarns udenrigsminister, at Budapest kunne give sit samtykke (Rada, Telex). Forløbet viser, hvad ét land kan få igennem, når hvert skridt kræver enighed blandt alle medlemslande.

Hvad blev der egentlig åbnet?

At åbne forhandlingskapitler er ikke det samme som at blive medlem. Forhandlingerne er samlet i seks klynger af beslægtede kapitler. De to klynger, der blev åbnet denne uge, handler om reglerne for det indre marked, EU's fælles marked for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital. Nu har begge lande åbnet fire af de seks klynger (Rådet).

Når en klynge åbnes, fastlægger EU-landene skriftligt, hvilke krav kandidatlandet skal opfylde, før kapitler i klyngen kan afsluttes. For Ukraine er et af kravene, at reglerne om statsstøtte kan håndhæves. Med andre ord skal landet have en myndighed, der kan stoppe offentlige midler fra at holde hånden under udvalgte virksomheder og give dem en fordel over for konkurrenterne på det indre marked (forhandlingsposition for klynge 2).

Ingen af landene fik en dato for medlemskab. Den kommer først med en tiltrædelsestraktat, som hvert medlemsland skal godkende og ratificere (EU-traktatens artikel 49).

Prisen for Ungarns ja

Ungarns utilfredshed går tilbage til Ukraines ændringer af uddannelsesloven i 2017. Europarådets Venedigkommission, et panel af forfatningsjurister, anbefalede dengang Kyiv at justere reglerne (Venedigkommissionen). Budapest ville ikke støtte denne uges skridt, før Ukraine havde vedtaget stærkere garantier for undervisning på minoritetssprog.

Ukraines parlament, Rada, vedtog lovforslag nr. 16119 den 12. oktober med 266 stemmer (Rada). Ungarns udenrigsminister Anita Orbán sagde derefter, at landet kunne give sit samtykke. Hun lovede også at følge lovens gennemførelse sammen med minoritetsgrupper i Transkarpatien, regionen i det vestlige Ukraine, hvor de fleste af landets ungarere bor (Telex). Samme dag vedtog medlemslandene EU's skriftlige forhandlingspositioner (forhandlingsposition for klynge 3, To Brief).

Loven gælder også rumænsktalende, og Bukarest er ikke færdig med sagen. Præsident Nicușor Dan hilste den nye ordlyd velkommen, men sagde, at Rumænien fortsat vil arbejde for, at børn kan få undervisning på rumænsk helt frem til afsluttet gymnasium (Aradon).

Moldova rykkede frem samme dag

Moldova var ikke en del af striden om skoleloven. Landet forhandler ud fra sine egne positioner og skal i princippet bedømmes på sine egne resultater. Alligevel åbnede Moldova de samme klynger som Ukraine samme dag, på en separat konference (Rådet).

Det offentlige materiale viser, at de to forhandlingsspor rykkede frem samtidig. Det viser ikke, at nogen holdt Moldova tilbage for at vente på Kyiv. Hvis sporene fortsat følges ad, vil et veto rettet mod Ukraine dog også bremse Moldova.

EU-Kommissionen vil fjerne det enkelte lands vetoret midt i processen. Den foreslog 6. oktober, at mellemliggende skridt som åbning af forhandlingsklynger skal kunne vedtages med kvalificeret flertal, mens den endelige optagelse fortsat kræver enstemmighed (EU-Kommissionen). Hvis forslaget vedtages, kan Ungarn alene ikke længere blokere et skridt som denne uges. I stedet skal mindst 15 af de 27 regeringer, som repræsenterer 65 % af EU's befolkning, stemme for (EU-traktaten).

Et forslag fra Kommissionen ændrer ikke reglerne i sig selv. Medlemslandene skal vedtage det, og dermed får de hovedstæder, der i dag har vetoret, indflydelse på, om de vil afgive den. Forslaget spillede ingen rolle for denne uges beslutninger.

Ungarn er ikke det eneste land, der bruger vetopunkterne i forhandlingerne. Grækenlands udenrigsminister Giorgos Gerapetritis har gjort Albaniens videre fremskridt betinget af sikre ejendomsrettigheder for det græske mindretal i landet (det græske udenrigsministerium).

Budapest pegede på en lov, Kyiv vedtog den, og forhandlingerne rykkede dagen efter. En hovedstad gjorde dermed en del af kandidatlandets lovgivningsdagsorden til betingelse for et proceduremæssigt skridt og fik kravet opfyldt. Ungarns samtykke gælder dog kun dette skridt. To klynger, blandt andet om landbrug og samhørighedsmidler, mangler stadig at blive åbnet (Rådet). Hvis medlemslandene ikke vedtager Kommissionens forslag om ændrede afstemningsregler, vil åbningen af dem igen kræve et ja fra alle hovedstæder, også Budapest.