Ukraine ramte ingen ballistiske missiler

Et russisk missil ramte 16. august ArcelorMittals stålværk i Kryvyj Rih, hvor to arbejdere blev dræbt og 14 såret (Kyiv Independent, Euronews). Højovnene blev lukket ned, og angrebet fik dermed også en tydelig industriel pris. I Kyiv brød der brand ud i to bydele, og i Sumy blev én person dræbt. På tværs af 13 steder affyrede Rusland en blandet salve af ballistiske Iskander-M-missiler, krydsermissiler og over 100 Shahed-lignende droner (Ukraines luftvåben). Ukraines luftvåben skød i løbet af natten 85 droner og tre krydsermissiler ned. Det standsede nul ballistiske missiler (RBC Ukraine).

Det nul-tal er det vigtigste for Europa. Tallene for nedskudte droner kan give indtryk af et forsvar, der virker. De ballistiske missiler viser noget andet. Europæiske regeringer har sagt, at Ukraines luftforsvar er afgørende, men de kan ikke levere nok af de missiler, der faktisk kan stoppe ballistiske sprænghoveder. Vinteren ligger tre måneder væk.

Hvorfor dronetallene snyder

Ruslands angrebsform er ikke tilfældig. Billige droner tvinger ukrainske besætninger til at følge dusinvis af mål og bruge knappe luftforsvarsmissiler. Derefter kommer de ballistiske sprænghoveder hurtigere og i en bane, der er langt sværere at ramme (Reuters). Kortere-rækkende systemer som IRIS-T og NASAMS kan håndtere droner og krydsermissiler. De kan ikke nå ballistiske sprænghoveder, der falder stejlt og hurtigt mod målet. Kun systemer bygget til den opgave, især Patriot PAC-3 og det fransk-italienske SAMP/T, kan skyde dem ned (Politico). Ukraine har ikke nok af nogen af delene.

Samme nat sendte Ukraine hundredvis af droner mod Moskva og ramte ifølge Ukraines generalstab et anlæg i Rostov, der producerer fast raketbrændstof (UNN). Russiske myndigheder meldte om mindst syv civile dræbt i flere regioner (CNN). Dokumentationen peger dog i én retning: Rusland fremlægger store nedskydningstal uden uafhængig bekræftelse, mens Ukraine viser døde arbejdere, brande og lukkede højovne.

Donorerne har en frist før vinteren

Manglen er velkendt. Som To Brief skrev tidligere på måneden, standsede Ukraine kun ét af 27 ballistiske missiler under et angreb 1. august, og Zelenskyj har sagt, at leverancerne af luftforsvarsmissiler er faldet til en tredjedel af niveauet i 2025. Salven 16. august viste samme hul igen.

Tyskland viser, hvorfor produktionen ikke kan lukke det hurtigt. Berlin finansierer produktionslinjer til Patriot og IRIS-T, men de første europæisk samlede Patriot-missiler forlader først COMLOG, Tysklands særlige Patriot-samlefabrik, i begyndelsen af 2027 (IO+). Den årlige produktion kan derefter ifølge Frankfurter Rundschau nå blot 120 til 170 missiler. Alternativet er at tage fra Bundeswehrs eksisterende lagre, men det kræver en beslutning på regeringsniveau, og regeringen har signaleret, at reserverne er begrænsede (Bundesregierung).

Polen står med den skarpeste version af afvejningen. Warszawa har god grund til at hjælpe: Missiler, der standses over Ukraine, når ikke tættere på Polen. Men hvert Patriot-missil, der sendes mod øst, efterlader Polen med mindre margen mod den sabotage, GPS-jamming og de luftrumskrænkelser, landet allerede håndterer (ISW). Viceforsvarsminister Magdalena Sobkowiak-Czarnecka talte om en mulig beslutning om overførsel »i de kommende dage«, men understregede samtidig, at polske borgeres sikkerhed kom først (Rzeczpospolita). Warszawa har endnu ikke godkendt leverancen.

Rumænien har vist, hvad det allerede betyder at bo ved siden af krigen. Et spansk F-18-fly på NATO-patrulje skød en drone ned, som var fløjet fra Moldova ind i rumænsk luftrum. NATO sagde, at den »ser ud til at være russisk«, men undersøgelsen fortsætter (Libertatea, HotNews). Den midlertidige forsvarsminister Radu Miruță sagde, at rumænske radarer havde fulgt mere end 100 droner nær grænsen på 96 timer.

Regnestykket bliver ikke bedre før vinter. Patriot-missiler tager omkring 42 måneder at producere (Defense News). Europas nye samlelinjer begynder først at levere i 2027. Overførsler fra nationale lagre skærer direkte i donorlandenes eget forsvar. Hvert ballistisk missil, Rusland affyrer nu, rammer et skjold, Europa selv har kaldt nødvendigt, men endnu ikke kan fylde op.