Ukraine rammer Moskva-regionen med rekordhøje 556 lokalt byggede langdistancedroner

Ukraine angreb natten til 17. maj Moskva-regionen og 13 andre russiske områder med det, Rusland beskrev som 556 nedskudte droner. Det var det største luftangreb mod området omkring den russiske hovedstad i mere end et år. Blandt målene var Angstrem-halvlederfabrikken i Zelenograd, Moskvas olieraffinaderi og to brændstofpumpestationer. Mindst tre personer blev dræbt. Alle dronerne var produceret i Ukraine, og netop det er den politiske pointe: Kyiv kunne angribe uden de begrænsninger, der følger med vestlige våben.

I tre år har Ukraines mulighed for at ramme mål inde i Rusland i høj grad været bestemt af donorlandene. USA kræver Pentagon-godkendelse for hvert ATACMS-angreb. Storbritannien forbød oprindeligt, at Storm Shadow-missiler blev brugt mod russisk territorium. Tyskland leverede aldrig sine Taurus-krydsermissiler. De såkaldte end-use-aftaler, altså bilaterale juridiske vilkår, der giver donorlandet vetoret over brugen af våbnene, satte grænserne for Ukraines dybe angreb. Den vestlige kontrol med rækkevidden er nu brudt.

Ukraine byggede sin egen rækkevidde

Ukraines hjemlige droneflåde omfatter mindst ti forskellige langdistanceplatforme, og bekræftede angreb har ramt 1.750 km inde i Rusland ved byer som Jekaterinburg og Tjeljabinsk. Ukraines nationale sikkerhedsråd angiver en operativ rækkevidde på over 2.000 km. Den månedlige affyringsvolumen er steget fra 110 droner i januar 2024 til over 7.000 i marts 2026. Måludpegningen ligger hos Kyiv alene.

Der er stadig et militært spring op til vestlige krydsermissiler. Dronerne er langsommere, bærer mindre sprængladninger og har sværere ved at ødelægge hærdede mål. Men den politiske afstand er lukket. Ukraine ønsker fortsat vestlige missiler til netop de svære mål. Landet behøver bare ikke længere tilladelse til at ramme alt det andet.

Europa finansierer omvejen og bliver selv et mål

Europæiske regeringer har stille flyttet tyngden fra at overføre egne våben til at medproducere Ukraines. Tysklands "Brave Germany"-aftale, underskrevet 11. maj, omfatter 4 mia. euro, herunder fælles udvikling af droner med op til 1.500 km rækkevidde, uden angivne målbegrænsninger. Berlin har desuden finansieret 500 eksemplarer af AN-196 Liutyi, Ukraines vigtigste langdistancedrone. Storbritannien har lovet 120.000 droner under en kontrakt på 752 mio. pund. EU afsatte 6 mia. euro til ukrainsk droneproduktion i september 2025.

Når europæiske regeringer finansierer produktion frem for at overføre våben fra egne lagre, undgår de vetoretten over den konkrete brug. Til gengæld øger de risikoen for russiske modangreb mod deres egne forsvarsindustrier. Det russiske forsvarsministerium udpegede i april 21 europæiske droneproducenter, herunder virksomheder i München og Hanau, som "legitime militære mål". Tysklands indenrigsefterretningstjeneste advarer om, at Rusland bruger organiseret kriminalitet og internetrekrutterede agenter til sabotageaktioner med bekræftede forbindelser inde i Tyskland.

Den fysiske afsmitning

Den forsvarsindustrielle eksponering løber parallelt med noget mere direkte: Krigen rykker fysisk ind mod NATO’s grænser. I samme uge som angrebet mod Moskva ramte russiske droner Uzjhorod og Mukatjevo i Zakarpattia, Ukraines vestligste region, der grænser op til Ungarn og Slovakiet. Ungarns nye udenrigsminister indkaldte den russiske ambassadør og kaldte angreb på ungarskbefolkede områder "fuldstændig uacceptable". Det var den første diplomatiske konfrontation med Moskva under den nye Tisza-regering efter Orbán.

Slovakiet lukkede alle grænseovergange til Ukraine i to timer. Finland lukkede sit sydlige luftrum, efter at ukrainske droner, afbøjet af russisk elektronisk krigsførelse, drev mod Helsinki. Det var den tredje episode af den type. I Rumænien styrtede en russisk Geran-2-drone med skarp sprængladning ned på en beboelsesejendom i Galați i april. Siden januar er der registreret 14 russiske droneindtrængninger på rumænsk territorium.

Hvad der stadig er uklart

Ruslands faktiske nedskydningsrate kan ikke verificeres. Moskva hævder næsten total succes, men vragdele ved Sjeremetjevo-lufthavnen og sårede nær Moskvas olieraffinaderi peger på, at en del droner slap igennem. Det er også omstridt blandt forsvarsanalytikere, om Ukraines rækkevidde på 2.000 km er rutinemæssig kapacitet eller en teoretisk øvre grænse med reduceret nyttelast, som flere analyser anfører.

Det større spørgsmål har Europa endnu ikke svaret på: Når man medfinansierer og medproducerer de våben, der rammer Moskva, hvor går grænsen så mellem støtte og deltagelse i konflikten? Rusland har allerede givet sit svar. Det ligger i form af en målliste med europæiske adresser.