Ukraine manglede i Vienna-sporet

I juli mødtes tidligere topfolk fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland med en ikke-navngiven russisk modpart i Wien for at undersøge betingelserne for fredsforhandlinger om krigen i Ukraine, ifølge Bloomberg. Ingen regering har taget ejerskab over mødet. Den russiske deltager er ikke identificeret. Dermed ligger episoden i den grå zone, hvor uformelt diplomati kan være nyttigt, men også politisk farligt: Der blev talt om at afslutte en krig uden det land, der fører den.

Tidligere embedsmænd, intet formelt mandat

Bloomberg navngiver tre vestlige deltagere. Tim Barrow, tidligere britisk national sikkerhedsrådgiver. Markus Ederer, tidligere tysk statssekretær og tidligere EU-ambassadør i Rusland. Pierre Vimont, erfaren fransk diplomat og tidligere generalsekretær for EU's Udenrigstjeneste, som er EU's diplomatiske apparat. Alle tre har haft stillinger, der gør dem genkendelige for Moskva og formentlig også troværdige som samtalepartnere.

Mødet blev ifølge Bloomberg arrangeret af Centre for Humanitarian Dialogue, en schweizisk NGO, der arbejder med konfliktmægling (Bloomberg). Ederer og Vimont sidder i organisationens bestyrelse (Gândul). Det overlap er vigtigt, fordi det gør skellet uklart mellem private samtaler og uformelt diplomati gennem en etableret mæglingsorganisation.

På russisk side er billedet tomt. N-tv-korrespondenten Rainer Munz har peget på Alexander Voloshin, tidligere stabschef i Kreml, som en mulig deltager, men han fremlagde det som en mulighed, ikke som en bekræftet oplysning (n-tv). Kremls talsmand Dmitrij Peskov svarede ikke på Bloombergs anmodning om en kommentar.

Regeringerne tager afstand, men lukker ikke kanalen

Alle berørte hovedstæder lagde afstand til mødet. Det tyske udenrigsministerium oplyste, at det havde "keine Kenntnis", altså intet kendskab til samtalerne, og at de hverken blev ført på ministeriets vegne eller koordineret med det (Berliner Zeitung). Frankrig afviste at kommentere (Challenges). Storbritannien nøjedes med en generel formulering om støtte til en "retfærdig og varig fred" uden at forholde sig til de tidligere embedsmænd (The Moscow Times).

Regeringerne ejer altså ikke samtalen. De har heller ikke lukket den ned. Som Telegrafi forklarer, binder den type møder ikke regeringer, men giver tidligere embedsmænd mulighed for at afsøge mulige løsninger, som senere kan bringes videre til siddende myndigheder. Ordningen giver London, Paris og Berlin armslængde. Den giver også Moskva en kanal.

Østflanken ser en advarsel

Fransk og tysk dækning har mest behandlet Wien som afsøgende diplomati. I Polen blev mødet læst som en advarsel.

Den tidligere polske ambassadør Jerzy Marek Nowakowski kaldte mødet "ikke et godt signal". Han argumenterede for, at kanalen til Moskva ikke er i Polens interesse, og at Polens fravær "ikke tjener os" (Fakt). Onet koblede Wien til et andet uformelt møde i Baku tidligere i juli, hvor andre tidligere tyske og russiske embedsmænd også deltog. To uformelle møder på én måned, begge med tidligere tyske topfolk, begge uden Ukraine og uden østflankens lande, ligner ikke længere en enkeltstående diplomatisk prøveballon.

Wien-mødet fandt også sted kort efter, at Storbritannien og Frankrig som medformænd for Coalition of the Willing, den militære støttealliance for Ukraine, gentog, at enhver fred skal bygge på Ukraines "fulde og fortsatte deltagelse". I Kyiv-erklæringen fra juli blev princippet formuleret uden forbehold: Ingen beslutninger om Ukraine kan træffes uden Ukraine.

Mødet i Wien traf ingen beslutning. Men når tidligere vestlige topfolk undersøger betingelserne for fremtidige fredsforhandlinger uden Ukraine ved bordet og med en russisk modpart, som offentligheden ikke kender navnet på, bliver princippet testet præcis dér, hvor det skulle beskytte Kyiv. Europas tre største magter kan ikke blive ved med at gentage, at intet sker uden Ukraine, hvis de samtidig lader det stå uklart, om deres tidligere topfolk afsøger Moskvas positioner uden for Kyivs blik. Ukraine og EU's østflanke har krav på et svar: Hvad kommer der ud af disse kanaler, og hvem har i givet fald givet grønt lys?