Drone eksploderede uset i lettisk sø

Om morgenen 23. maj krydsede en eksplosiv drone grænsen fra Belarus ind i lettisk luftrum, fløj omkring 20 kilometer over NATO-territorium og endte i Drīdzis-søen i det østlige Letland. Den eksploderede ved nedslaget. Ingen kom til skade. Letlands nationale væbnede styrker oplyste til nyhedsbureauet LETA, at deres sensorer ikke havde opdaget dronen. Det var lokale borgere, der slog alarm til politiet efter eksplosionen. Der blev ikke sendt nogen mobilvarsel ud.

En måned med krænkelser

Dronen i Drīdzis-søen er foreløbig seneste led i en måned, hvor bevæbnede droner gentagne gange er trængt ind i baltisk luftrum. 7. maj ramte en drone et oliedepot i Rēzekne i Letland. Angrebet førte til forsvarsministerens afgang og senere regeringens kollaps. Letland ledes nu af et forretningsministerium, og der er ingen ny koalition i sigte.

17. maj fløj en drone ind i litauisk luftrum og blev opdaget af civile, ikke af militær radar. 15. maj lukkede Finland kortvarigt sit sydlige luftrum efter advarsler om en bevæbnet drone på vej ind.

Én aflytning lykkedes. 19. maj registrerede estisk radar en drone, der nærmede sig fra øst. NATO sendte rumænske F-16-fly på vingerne fra deres base i Litauen, og et enkelt luft-til-luft-missil skød dronen ned over en estisk mark. Tre lande koordinerede indsatsen på 70 minutter. Forskellen var enkel: Estlands sensorer så dronen. I Letland og Litauen gjorde de ikke.

Bygget til bombefly, møder droner

NATO har kampfly stationeret på skift i Baltikum under missionen Air Policing. Det er en fredstidsopgave, hvor fly identificerer og følger luftfartøjer, der bevæger sig ind i allieret luftrum. Systemet blev bygget til russiske bombefly, der tester nordiske og baltiske forsvarslinjer. Det er ikke skabt til små droner, som flyver i lav højde, hvor klassiske radarer har svært ved at følge dem.

21. maj opfordrede de tre baltiske præsidenter NATO til at løfte indsatsen til en egentlig luftforsvarsmission. Det ville give stående mandat til at skyde trusler ned uden at vente på politisk godkendelse fra sag til sag. En sådan ændring kræver enighed blandt alle 32 NATO-allierede, og der er ikke truffet nogen beslutning. Generalsekretær Mark Rutte har indtil videre beskrevet det kommende Ankara-topmøde i juli som en gennemgang af droneforsvaret, ikke som et opgør med mandatet.

De nationale regeringer bevæger sig hurtigere. Polens premierminister, Donald Tusk, har advaret om, at truslen om provokationer på NATO’s østflanke "er ved at blive en kendsgerning", og Warszawa er ved at opbygge sit eget anti-droneskjold langs grænsen. Litauen er begyndt at indsætte Giraffe 1X-lavhøjderadarer fra Saab for at dække højdeområdet fra 30 til 300 meter, hvor disse droner flyver. Integrationen vil dog tage måneder. Det fælles svar halter efter de nationale.

Milliarder til missiler, småpenge til varsling

Afstanden mellem militært og civilt beredskab er lige så tydelig i budgetterne. Letland forhandler om et EU-forsvarslån på flere milliarder euro til militært materiel. På den civile side krævede EU’s telelovgivning, at alle medlemslande skulle have mobile offentlige varslingssystemer på plads senest i juni 2022. I midten af 2025 havde syv lande stadig ikke efterlevet kravet, heriblandt Letland og Finland. EU-Kommissionen har ikke indledt traktatbrudssager mod nogen af dem.

Letland udsendte sin første testbesked nogensinde via cell broadcast i juli 2025. Den handlede om vejret. Systemet er fortsat kun delvist udrullet. Da dronen ramte Drīdzis-søen, fik borgerne ingen automatisk advarsel. De hørte eksplosionen og ringede selv til politiet.

Letlands regering faldt efter angrebet i Rēzekne. Tre uger senere så det forretningsministerium, der afløste den, endnu en bevæbnet drone flyve ind i landet uden at blive opdaget.