Brede skattelettelser sluger 72% af energihjælpen

Europæiske regeringer har afsat 11 mia. euro til energihjælp i 2026. Mere end 72 % går til ordninger, der ikke er målrettet bestemte indkomstgrupper (Bruegel). Lavere moms og lavere brændstofafgifter presser prisen ned for alle, uanset om regningen vælter husholdningsbudgettet eller blot gør sommerhusturen dyrere. Eurozonens finansministre sagde på mødet i Nicosia den 23. maj, at hjælpen bør være "målrettet og midlertidig" (Cyprus Mail). Indtil videre peger pengene den anden vej.

Flade skattelettelser gavner de rigeste mest

Siden slutningen af februar har lukningen af Hormuzstrædet fjernet omkring 10,5 mio. tønder olie om dagen fra verdensmarkedet. Brent-olie toppede på 138 dollar i april og ligger nu omkring 110 dollar (EIA, Fortune). De europæiske gaspriser steg 56 % på få uger (ECCO).

Regeringerne greb efter det hurtigste redskab. Spanien sænkede momsen på brændstof fra 21 % til 10 %. Tyskland skar energiafgiften på brændstof med 14 cent pr. liter, hvilket kostede forbundsbudgettet 1,6 mia. euro over to måneder (Bundesregierung). Det tyske ifo Institut og Monopolkommissionen, landets konkurrencemyndighed, vurderede, at afgiftslettelsen faktisk nåede frem til forbrugerne, fordi pumpepriserne faldt med hele beløbet. Italien sænkede punktafgifterne på brændstof.

Problemet ligger i regnestykket. En flad skattelettelse sparer flest penge for de husholdninger, der bruger mest energi: større boliger, længere pendling, flere biler. IMF har vist, at brede prissubsidier er regressive, altså at de giver en større fordel til velhavende husholdninger end til fattigere (IMF). En analyse fra ETUI viste samme mønster: Mange husholdninger uden akut behov fik store overførsler, mens lavindkomstfamilier stadig ikke kunne dække deres ekstra udgifter (ETUI).

Der findes mere præcise alternativer, men de bruges sjældent. Grækenlands Fuel Pass giver 25-60 euro om måneden til husholdninger med en indkomst under 35.000 euro (Ethnos). Frankrig har fordoblet den skattefri brændstofpræmie, som virksomheder kan give ansatte, til 600 euro om året, men ordningen er frivillig for arbejdsgiverne (Le Figaro). I hele EU har kun fire lande indført ordninger, der specifikt rammer sårbare husholdninger (Bruegel).

Dyre subsidier, tomme budgetter

De brede skattelettelser rammer samtidig nationale budgetter, der allerede er pressede. Tysklands underskud ligger på 3,7-4,25 % af BNP (INSM). Frankrig ligger på 5,1 % (IMF). Antallet af eurolande i EU's underskudsprocedure, den formelle proces for lande med underskud over 3 % af BNP, ventes at stige fra 10 til 13 i år (Cyprus Mail).

Italiens premierminister Giorgia Meloni forsøgte at få energiudgifter holdt uden for underskudsberegningen, sådan som forsvarsudgifter allerede er blevet særbehandlet. Ingen andre medlemslande støttede hende offentligt (Euronews). Forslaget kom ingen vegne, men det viste spændingen i eurozonen: Regeringerne vil hellere ændre regnemetoden end ordningerne.

Ni dage i juni

Spaniens momslettelser på el og gas udløber 1. juni, og priserne ventes at stige med 9,9 % og 11,7 % (Spain in English). Italiens brændstofafgift udløber 6. juni. Den 11. juni træffer ECB, Den Europæiske Centralbank, der sætter renten for de 20 eurolande, beslutning om renten, og investorerne venter en forhøjelse (CNBC). Tysklands lettelse løber frem til 30. juni.

ECB kan ikke skabe mere olie ved at hæve renten, men inflationen i eurozonen ligger på 3 % mod et mål på 2 %, og det gør passivitet svær at forsvare (ECB). Hvis subsidierne udløber, samtidig med at låneomkostningerne stiger, får lavindkomsthusholdninger både højere energiregninger derhjemme og dyrere boliglån i banken. Eurogruppen blev enig om principper i Nicosia, men ikke om en mekanisme til at koordinere udfasningen. Hvert land beslutter selv, hvornår støtten trækkes tilbage. Første frist ligger ni dage fremme.