USA splitter G7 om russisk olie

G7-landene bestod ikke årets vigtigste koordinationstest. Finansministrene mødtes i Paris 18.-19. maj for at svare samlet på energichokket efter Iran-Hormuz-krisen. De endte med et kommuniké, der ikke bandt nogen til noget, og én konkret beslutning: et ensidigt amerikansk skridt, som resten af kredsen var imod. Olien ligger på 112 dollar pr. tønde. Obligationsrenterne er steget til flerårige højder i flere store økonomier. ECB mødes 11. juni uden nogen oplagt god løsning.

Paris gav mådehold, ikke lettelse

Kommunikéet talte om "balanceret vækst og makroøkonomisk stabilitet". På almindeligt dansk betyder det: Hold igen med de offentlige udgifter. Linjen var finanspolitisk tilbageholdenhed, ikke stimulans. Ingen fælles frigivelse af oliereserver. Ingen koordineret melding om rentekursen. Ingen krisepakke.

Det eneste håndgribelige kom fra Washington. USA forlængede sin undtagelse fra sanktionerne mod russisk olie for anden gang og brød dermed med et løfte til europæiske allierede om ikke at gentage den. Målet var enkelt: Russisk råolie skal erstatte de iranske tønder, der er forsvundet efter lukningen af Hormuzstrædet. Europæiske regeringer modsatte sig skridtet, fordi det svækker det sanktionsregime, de har håndhævet siden Ruslands invasion af Ukraine.

Tysklands finansminister, Lars Klingbeil, forsøgte at drive en anden dagsorden frem: en kapitalmarkedsunion, altså en plan for at binde Europas opsplittede investeringsmarkeder bedre sammen, så kapital lettere kan flytte sig over grænserne, samt en G7-handlingsplan mod fødevarekrise med fokus på mineraler og landbrugsforsyninger. Begge forslag afspejler Berlins vurdering af, at krisen rækker ud over olieprisen. Ingen af dem fik reel fremdrift, mens striden om sanktionerne fyldte.

Frankrig blokerede for en diskussion om en ny frigivelse af strategiske oliereserver gennem IEA, Det Internationale Energiagentur. Frigivelsen i marts var den største i agenturets 50-årige historie, men dækkede kun en del af det tabte udbud fra Hormuz. Paris’ argument var, at de resterende reserver skal gemmes til værre scenarier.

Markederne fældede deres dom, mens mødet stadig var i gang. Renten på tyske Bunds, altså den rente Berlin betaler for at låne, nåede det højeste niveau siden 2011. Japanske 30-årige statsobligationer steg til rekordniveauer. Det globale frasalg af obligationer var det modsatte af den stabilitet, G7 skulle signalere.

ECB's umulige juni

Dermed står ECB, Den Europæiske Centralbank, der fastsætter låneomkostningerne for de 20 eurolande, fastlåst før mødet 11. juni.

Inflationen i eurozonen er steget, næsten udelukkende drevet af energi. Renser man tallene for energi og fødevarer, er det underliggende prispres svagere. Samtidig er væksten næsten gået i stå. Kombinationen af stigende priser og stillestående produktion er det, økonomer kalder stagflation. Centralbanker har ingen ren løsning i den situation.

Højere renter gør boliglån og erhvervslån dyrere. Det virker mod inflation, når problemet er, at forbrugerne bruger for mange penge. Det løser ikke en forsyningsafbrydelse i Hormuzstrædet. Markederne venter stadig en renteforhøjelse i juni, men ECB ville i så fald stramme pengepolitikken mod et problem, bankens værktøjer ikke kan nå.

Hvem tager stødet

Tyskland har sænket sin vækstprognose for andet kvartal 2026 til 0,3 %, en markant nedjustering, der viser, hvor tungt energichokket rammer en allerede skrøbelig industribase. Producenter af kemikalier, metal og glas har skåret i job og produktion siden 2022. En midlertidig sænkelse af brændstofafgiften udløber ved udgangen af juni, og der er ikke annonceret nogen erstatning.

Italien bad EU-Kommissionen om at undtage energiudgifter fra EU’s finanspolitiske regler, altså de grænser for offentlige underskud og gæld, som eurolandene skal overholde. Bruxelles sagde nej og henviste til milliarder i eksisterende EU-midler, som Italien endnu ikke har brugt. Forsvarsudgifter kan allerede undtages fra reglerne. Energiudgifter kan ikke. Intet G7-land støttede Italiens krav om bredere fleksibilitet.

Kommissionen offentliggør nye økonomiske prognoser 21. maj. Hvis tallene bekræfter opbremsningen, vokser presset på Bruxelles for at løsne de finanspolitiske rammer og på ECB for at holde renten uændret. Europas vigtigste økonomiske institutioner trækker lige nu i hver sin retning: strammere budgetter fra G7, strammere penge fra markederne og en forsyningskrise, som ingen af de to greb kan reparere.