USA's udsending Jeff Landry søger suveræne militærbaser midt i dansk regeringskollaps

Jeff Landry, Trumps særlige udsending til Grønland, landede i Nuuk 17. maj uden forudgående varsel. Det skete to dage før den erhvervskonference, han officielt skulle deltage i. Han kom til et Grønland uden investeringsscreening, et Danmark uden fungerende regering og et Europa, der forsøger at sikre adgang til kritiske mineraler, før Washington gør det.

Timingen udnytter et hul mellem institutioner. Grønland rummer blandt andet 25 af EU's 34 udpegede kritiske mineraler og de største forekomster af sjældne jordarter uden for Kina. Lige nu er reglerne for, hvem der må købe sig ind i strategiske grønlandske aktiver, ikke på plads.

Det tomrum Landry gik ind i

Danmark har været uden fungerende regering i mere end syv uger. Efter Mette Frederiksens mislykkede forsøg på at danne koalition blev Troels Lund Poulsen 11. maj udpeget som kongelig undersøger med 14 dages frist. Ingen dansk minister deltog i Future Greenland-konferencen; kun den arktiske ambassadør mødte op. Københavns politiske stilstand betyder, at Grønlands formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, i praksis står næsten alene over for Washington.

Nielsens linje er klar, men hans råderum er smalt. »Vi er ikke til salg. Vi er ikke til at tage,« sagde han på Copenhagen Democracy Summit 12. maj. Han har afvist enhver territorial indrømmelse og sagt, at han ikke vil afgive »så meget som et frimærke«. Samtidig bekræftede han, at en udvidet amerikansk militær tilstedeværelse er »en del af drøftelserne«. Det er i spændet mellem afvisningen af suverænitetsafgivelse og accepten af mere amerikansk militær, at presset ligger.

Hvad Washington reelt ønsker

Det amerikanske forslag har bevæget sig væk fra Trumps tidligere tale om annektering og over i noget juridisk mere præcist. Washington ønsker tre nye militærbaser ved Narsarsuaq, Kangerlussuaq og et tredje, ikke offentliggjort sted. Alle tre skal have status som amerikansk suverænt territorium. Det vil sige amerikanske enklaver, hvor dansk og grønlandsk lov ikke gælder, modelleret efter Storbritanniens suveræne baseområder på Cypern snarere end de normale aftaler for amerikanske baser i Tyskland eller Japan.

En sådan aftale vil kræve enten en dansk grundlovsændring eller grønlandsk selvstændighed efterfulgt af territorial overdragelse. Jurister vurderer, at begge veje er meget vanskelige under gældende ret. Men kravet har en funktion i sig selv: Hvis suverænt territorium lægges på bordet, kan alt mindre bagefter præsenteres som det rimelige kompromis.

Europas parallelle kapløb

Mens Landry gennemførte det, han kaldte en »handelsmission«, var europæiske regeringer allerede i gang. Frankrigs handelsminister, Nicolas Forissier, ankom to dage tidligere for at underskrive en samarbejdserklæring om bæredygtig minedrift. Frankrigs geologiske undersøgelser skal samtidig finansiere satellitkortlægning af Grønlands undergrund.

Tysklands reaktion var mere forsigtig. Kansler Friedrich Merz talte privat med Trump 15. maj og undgik en offentlig konfrontation. Samtidig sendte Tyskland fire Eurofighter-fly til Arktis som et synligt signal om solidaritet med Danmark. Det var den militære markering, ikke telefonsamtalen, der skulle ses. Finland sendte to forbindelsesofficerer, et skridt som landets udenrigsministerium først kaldte en »misforståelse«, før det bekræftede, at beslutningen var bevidst.

NATO's Arctic Sentry-operation, som blev lanceret i februar under generalsekretær Mark Rutte, giver den multilaterale ramme. Rutte var ligefrem: »Efter mine samtaler med den amerikanske præsident er ét arbejdsspor det, der nu er Arctic Sentry«. Operationen placerer arktisk militær aktivitet under Joint Force Command Norfolk, som er en amerikansk kommando. Dermed får Washington operativ forrang gennem alliancens struktur, uden at USA behøver at vinde en suverænitetsstrid først.

Låsen mangler på døren

EU's forordning om kritiske råstoffer, som fastsætter bindende mål for udvinding og genanvendelse frem mod 2030, og RESourceEU-planen afsætter 3 mia. euro i 2026. Men Grønlands lov om investeringsscreening, som skal give Nuuk mulighed for at blokere opkøb i strategiske sektorer, blev trukket fra forårssamlingen og udskudt til efteråret. Indtil da findes der, som Nielsen selv har erkendt, ingen juridisk mekanisme til at identificere eller stoppe købere, der handler på Washingtons vegne.

Et canadisk-norsk konsortium har allerede sikret sig mineralrettigheder i Grønlands Quanefield-korridor uden screening. Den Europæiske Revisionsret advarede i februar om, at EU formentlig ikke når sine udvindingsmål for 2030. Kampen om Grønlands mineraler er derfor også en test af institutionel hastighed. Washington handler på dage. Europa planlægger i år.