US-tillæg for tvangsarbejde sender biltold til 35%

Europæiske biler på vej til USA kan nu møde samlet told på op til 35 %. For stål og aluminium er niveauet 60 %. Den 2. juni foreslog Trump-administrationen en ekstra told på 10 % på EU-eksport oven i de afgifter, der allerede gælder, med den begrundelse at Europa ikke gør nok mod tvangsarbejde i globale forsyningskæder (USTR, CNBC).

EU eksporterede i 2024 varer for 532 mia. euro til USA (Bundesregierung). En betydelig del af den handel bliver nu ramt af den nye afgift.

Det juridiske skifte

Tolden krævede et nyt juridisk grundlag. I februar afgjorde USA's højesteret med stemmerne 6-3 i Learning Resources v. Trump, at præsidenten ikke kan bruge IEEPA, International Emergency Economic Powers Act, til at indføre told. IEEPA er en sikkerhedslov til økonomiske nødtilstande, ikke en generel toldlov (Supreme Court). Få dage senere blev alle IEEPA-baserede toldsatser ophævet.

Administrationen fandt derfor en anden lov. Den 12. marts åbnede USA's handelsrepræsentant Section 301-undersøgelser mod 60 lande. Section 301 er en handelslov med klar hjemmel i Kongressen. Anklagen lyder, at landene tillader varer fremstillet med tvangsarbejde i deres forsyningskæder. EU rammes af 10 %. Lande uden lovgivning mod tvangsarbejde, blandt dem Japan og Sydkorea, står til 12,5 %.

Rammen er politisk effektiv, fordi ingen ønsker at forsvare udnyttelse. Bernd Lange, formand for Europa-Parlamentets handelsudvalg, kalder konklusionerne "utterly absurd" (NBC News). Han peger på, at EU i 2024 vedtog sit eget forbud mod import af varer fremstillet med tvangsarbejde (Council of the EU). Hans vurdering er enkel: "First the tariff measure is decided, then the suitable legal justification is found."

Washington har dog et reelt forhandlingspunkt. EU's forordning om tvangsarbejde gælder først fra december 2027. Samtidig bygger den europæiske model på, at myndighederne skal løfte bevisbyrden, mens USA formoder, at produkter fra Kinas Xinjiang-region er belastet af tvangsarbejde, medmindre importøren kan bevise det modsatte. EU-Kommissionen kalder tolden "unjustified". Begge sider siger, at de vil bekæmpe tvangsarbejde, men en håndhævelsesfrist på tre år er svær at sælge ved et forhandlingsbord.

Hvem betaler regningen

Den nye afgift lægges oven på eksisterende toldsatser. Det er den samlede belastning, der gør indgrebet mærkbart.

Turnberry-aftalen, EU-USA-rammen fra august 2025, satte de fleste toldsatser til 15 %. Med 10 procentpoint oveni lander udgangspunktet for de fleste EU-varer på 25 %. For stål og aluminium, hvor Section 232-told af hensyn til national sikkerhed allerede ligger på 50 %, når den samlede sats 60 %. For biler, som allerede er ramt af 25 % i biltold, skubber tillægget satsen mod 35 %. Bernstein Research beregner, at en stigning på 10 procentpoint alene vil skære 2,6 mia. euro af tyske bilproducenters driftsoverskud i år.

Lægemidler, EU's største vareeksportkategori til USA med 22,5 % af den samlede varehandel, er udtrykkeligt undtaget. Det samme gælder energi og flydele. Undtagelsen skærmer foreløbig det lægemiddeltunge Irland, mens Tysklands bil- og maskinindustri står fuldt eksponeret.

DIHK, den tyske industri- og handelskammerorganisation, oplyser, at 59 % af de adspurgte virksomheder allerede oplever stigende compliance-omkostninger som følge af amerikansk told, mens 14 % nedskalerer deres aktiviteter i USA. Blandt de virksomheder, der bliver på det amerikanske marked, sender 68 % regningen videre til amerikanske kunder gennem højere priser. Europæiske eksportører mister margin. Amerikanske forbrugere betaler mere. Fordelingen afhænger af forhandlingsstyrke, men to tredjedele af virksomhederne har allerede valgt.

Tolden er endnu ikke endelig. Den offentlige høring løber til 6. juli. Lægemiddelundtagelsen er den største enkeltstående usikkerhed: Hvis den falder væk, stiger EU's eksponering med omtrent en femtedel. Section 301 står på fastere juridisk grund end IEEPA gjorde. Men brede landebaserede toldsatser mod allierede, begrundet i forskelle i håndhævelsestempo, er ikke prøvet ved domstolene. Det bliver næste retssags kerne.