USA kan holde våben til Ukraine tilbage

Financial Times skriver, at amerikanske embedsfolk ringede til Kyiv og europæiske hovedstæder den 10. og 11. oktober og krævede, at Ukraine indstillede angrebene på russiske olieraffinaderier (Financial Times). Ifølge avisen advarede de om, at USA kunne indstille efterretningsdelingen og lægge hindringer i vejen for leverancer af amerikanske våben, som de allierede køber til Ukraine. Europæerne betaler, men våbnene kommer fra amerikanske lagre (NATO). Ingen standsning er bekræftet. Den rapporterede advarsel viser alligevel, hvem der kontrollerer leverancerne.

Beretningen har klare begrænsninger. FT bygger på anonyme europæiske embedsfolk, som enten selv modtog opkaldene eller blev orienteret om dem. Avisen navngiver ingen amerikansk afsender og henviser ikke til nogen skriftlig instruks. Reuters kunne ikke bekræfte oplysningerne, og Det Hvide Hus havde ikke svaret umiddelbart (Reuters).

Opkaldene kom efter et omstridt møde. Den 9. oktober brugte Trumps udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner næsten otte timer i Miami på at presse ukrainske forhandlere til at standse angrebene på raffinaderierne. En ukrainsk embedsmand sagde, at udsendingene truede med at indstille efterretningsdelingen, mens en amerikansk embedsmand afviste, at de havde fremsat en direkte trussel (Axios). Den ukrainske delegation gik før tid (To Brief). FT's beretning går videre: Den føjer våbenleverancerne til og retter presset mod europæiske regeringer.

Hvad Europa betaler for, og hvad Washington styrer

Våbenkanalen hedder Prioritised Ukraine Requirements List, forkortet PURL. NATOs øverstkommanderende i Europa sammensætter pakker ud fra Ukraines behov og de våben, USA kan afse fra sine lagre (NATO). De allierede regeringer beslutter, om de vil betale for dem.

Beløbet er stort. Pr. 8. oktober havde mere end to tredjedele af NATO-landene samt Australien og New Zealand forpligtet sig til at bidrage med over 6 mia. dollar (NATO).

Betalingen gør ikke et land til leverandør. Materiellet kommer fra amerikanske lagre og når derfor kun Ukraine, hvis Washington frigiver det. USA kan dermed forsinke pakker, som europæerne allerede har finansieret, uden selv at bruge penge på dem.

En trussel er dog ikke det samme som en standsning. NATOs oplysning om, at leverancerne var i gang, kom før opkaldene og siger derfor ikke noget om, hvorvidt de fortsatte. Pr. 11. oktober havde ingen navngiven amerikansk, ukrainsk eller NATO-embedsmand offentligt bekræftet, at der var givet ordre til at standse en våbenpakke eller lukke for en efterretningskanal (Financial Times).

Et fortilfælde, et brændstofmarked og Kyivs betingelse

Washington har tidligere sat støtten til Ukraine på pause, men på en anden måde. Den 5. marts 2025 indstillede USA efterretningsdelingen (Washington Post). Den 11. marts genoptog USA efter forhandlinger i Jeddah delingen og den militære støtte (AP). Dengang handlede det om amerikansk støtte og efterretninger. Våben, som andre regeringer havde købt, var ikke omfattet.

Amerikanske embedsfolk har ikke offentligt forklaret, hvorfor raffinaderierne er vigtige for dem. Angrebene har tydeligt ramt Ruslands brændstofproduktion. Det Internationale Energiagentur vurderede, at Ruslands benzinproduktion lå omkring 20 % under niveauet året før, mens dieselproduktionen var næsten 30 % lavere, i et brændstofmarked, der i forvejen var presset (IEA). Det er markedsbaggrunden. Intet i omtalen viser, at brændstofpriserne var årsag til opkaldene.

Trump har annonceret en våbenhvile på energiområdet, men har ikke offentliggjort vilkårene. Ukraine har stillet en betingelse.

Den 11. oktober sagde Zelenskyj, at Ukraine ville undlade at angribe russiske energianlæg, hvis Rusland gjorde det samme (Ukraines præsidentkontor). Kyivs tilbud bygger på gensidighed. Hvis Ukraine standsede angrebene alene, kunne russiske raffinaderier komme sig, mens russiske missiler fortsat ramte Ukraines elnet.

Kun Det Hvide Hus og NATOs militære ledelse kan oplyse, om de finansierede våbenpakker stadig er på vej, og ingen af dem har offentligt kommenteret oplysningerne. Den rapporterede advarsel er fortsat ubekræftet. Europa kan betale for amerikanske våben til Ukraine, men Washington afgør, om de bliver frigivet.