US Pentagon aflyser udsendelse af 4,000 soldater til Polen uden at rådføre sig med allierede

Europas østlige NATO-lande bygger deres forsvarsplaner på en amerikansk tilstedeværelse, som de ikke selv kontrollerer. Det blev tydeligt 8. maj, da Pentagon sendte en klassificeret besked til den polske generalstab om, at udsendelsen af næsten 4.000 amerikanske soldater til Polen var annulleret. Mailen lå uåbnet i to dage. Efter polske militære regler kunne kun stabschef general Wiesław Kukuła åbne den personligt, og han var på rejse (Onet, Rzeczpospolita). Da beskeden blev læst, havde polske medier allerede historien fra Army Times.

Den forsvundne mail handler derfor om mere end én generals indbakke. Washington traf en beslutning med direkte betydning for Europas østlige grænse, men underrettelsen skete som en rutinemæssig klassificeret mail til en udenlandsk officer. Ingen telefonopringning, ingen diplomatisk note, ingen NATO-kanal. NATO har ikke et instrument, der tvinger USA til forudgående samråd, når Washington flytter sine egne styrker.

Hullet i underretningen

NATO-traktaten pålægger ikke USA at informere allierede, før amerikanske styrker omplaceres. Artikel 4 giver et medlemsland ret til at anmode om konsultationer, hvis landet føler sig truet, men den forpligter ikke Washington til at varsle, før beslutningen er truffet.

Den annullerede enhed var 2nd Armored Brigade Combat Team, 1st Cavalry Division. Kampvogne var allerede sendt til Europa, men enheden var formelt klassificeret som en "rotationsstyrke" (Stars and Stripes). En højtstående militær NATO-kilde sagde, at "rotationsstyrker ikke indgår i NATO's afskrækkelses- og forsvarsplaner" (CNA/Reuters). Men allierede planlæggere har øvet med netop disse rotationsstyrker i fire år. Den juridiske sondring holder dårligt, når den møder den operative virkelighed.

Amerikansk lovgivning virkede heller ikke som bremse. National Defense Authorization Act, den årlige amerikanske forsvarslov, forhindrer Pentagon i at sænke troppeantallet i Europa til under 76.000. Skal det ske, skal militæret dokumentere, at NATO er blevet konsulteret, og fremlægge en uafhængig sikkerhedsvurdering. Ingen af betingelserne var opfyldt. Pentagons juridiske udvej var, at en annulleret indkommende rotation ikke tæller som en reduktion, men som en beslutning om ikke at øge styrken (Euronews). Formanden for Repræsentanternes Hus' forsvarsudvalg, Mike Rogers, sagde det uden omsvøb: "There's been no statutory consultation with us. We don't know what's going on here" (Defense One).

Beslutningen kom fra forsvarsminister Pete Hegseths kontor, ikke fra den uniformerede kommandovej. SACEUR, NATO's øverste militære chef i Europa, general Christopher Cavoli, sagde til Kongressen i april, at "it's my advice to maintain that force posture as it is now" (Hudson Institute). Pentagon blev ifølge oplysninger selv overrasket over tidspunktet for annulleringen (Inkl/FT). Når alliancens egen militære ledelse ikke kan forudsige Washingtons bevægelser, mister de allierede det udgangspunkt, som deres egne forsvarsbudgetter og beredskabsplaner kalibreres efter.

Splittelse på østflanken

Bucharest Nine, de ni NATO-lande på østflanken fra Estland til Bulgarien, mødtes 13. maj og vedtog en fælles erklæring, hvor Rusland blev kaldt "the most significant and direct long-term threat" (Agerpres, NATO.int). Ungarn afstod med henvisning til regeringsskifte. Sammenlignet med Orbán-periodens direkte afvisninger er det et skridt mod deltagelse, men det bryder stadig den enstemmige østflankelinje over for Rusland.

På topmødet accepterede NATO's generalsekretær Mark Rutte den nye situation i stedet for at bestride den. De allierede bør tage "mere ansvar for deres eget konventionelle forsvar, støttet af amerikansk magt". Litauens præsident, Gitanas Nausėda, formulerede usikkerheden mest præcist: "den nye mosaik er formentlig endnu ikke lagt" (lrytas.lt). Estlands forsvarsminister erkendte, at det er uklart, om beslutningen om Polen også påvirker enheder i Baltikum (ERR). Rumænien og Polen tilbød begge at modtage omplacerede soldater. De samarbejdede om budskabet, men konkurrerede om geografien (Antena 3).

Der kom ikke et koordineret svar fra østflanken. Hvert land forhandlede individuelt med Washington. Det er præcis den dynamik, der giver USA størst forhandlingskraft og de europæiske allierede mindst.

Fortilfældet fra 2020 peger i begge retninger. Under Trumps første periode forsøgte administrationen at trække 9.500 soldater ud af Tyskland, men Senatet blokerede planen med 81 stemmer mod 12. Denne gang truer Kongressen med håndhævelse, men har endnu ikke handlet, og Iran-kampagnen giver republikanske forsvarshøge politisk dækning for ikke at gå imod administrationen (Reuters). General Dan Caine, formand for Joint Chiefs of Staff, besøger Warszawa 20. maj.

USA ser ud til at gennemføre en gennemgang af sin styrkeposition i Europa som en række små fait accompli. Europas allierede kan protestere, absorbere eller tilpasse sig. De kan ikke tvinge Washington til åbenhed.