USA vil sanktionere ICC

Trump-administrationen har ifølge unavngivne embedsmænd og dokumenter, som Wall Street Journal har gennemgået, udarbejdet sanktioner, der ikke kun skal ramme enkeltpersoner ved Den Internationale Straffedomstol, ICC, men domstolen som institution (Il Fatto Quotidiano, AP via The Spokesman-Review). Pakken er hverken underskrevet eller offentliggjort. Der står ingen institution på USA's aktuelle sanktionsliste (OFAC search). Ifølge de samme oplysninger vil planen imidlertid forbyde de fleste transaktioner med domstolen og give den seks til syv måneder til at afvikle tjenester med tilknytning til USA. Hvis sanktionerne bliver gennemført, tvinger de de europæiske regeringer til at besvare et spørgsmål, de hidtil har undgået: Kan Europa reelt holde ICC's banker, software og cloudleverandører i drift, når Washington beordrer virksomhederne til at stoppe?

Det, der allerede findes

Washington har allerede sanktioneret enkeltpersoner ved ICC. Domstolens præsident, Tomoko Akane, og dommer Abdoulaye Seye blev sat på sanktionslisten i august 2026. Deres konti blev indefrosset, kortbetalinger afvist, og Apple, Amazon og PayPal begrænsede deres adgang (Courthouse News Service, OFAC). Det juridiske grundlag er Executive Order 14203, som præsidenten underskrev 6. februar 2025. Ordren giver finansministeriet mulighed for at blokere ejendom, der tilhører personer eller enheder, som deltager i bestemte ICC-aktiviteter (Federal Register).

Ordren er bred nok til også at omfatte selve domstolen. En udpegning af ICC som institution vil derfor række ud over de allerede sanktionerede embedsmænd. Den kan ramme domstolens bankforbindelser, software, bevismateriale og operationer i felten på tværs af alle 17 aktive situationer, fra Ukraine til Den Demokratiske Republik Congo (ICC).

Her ligger sårbarheden

De europæiske regeringer har indtil videre svaret med politisk solidaritet. Tyskland bekræftede sin støtte til domstolen 19. august (German government). EU's diplomatiske tjeneste erklærede sin »urokkelige støtte« (EEAS). Spanien, Belgien, Frankrig og Slovenien støttede en aktivering af blokeringsforordningen, som forbyder europæiske virksomheder at efterkomme bestemte udenlandske sanktioner (EUobserver). EU-Kommissionen har ikke forpligtet sig til at gøre det.

Ingen af erklæringerne løser det praktiske problem. ICC er afhængig af tjenester, der går gennem amerikanske flaskehalse: banker, som afvikler dollarbetalinger, kortnetværk, cloudplatforme, softwarelicenser og genforsikring. Selv betalinger i euro fjerner ikke den amerikanske eksponering. Europæiske banker kan stadig være afhængige af amerikanske korrespondentbanker, aktiver eller software til kontrol af sanktioner.

Presset kan allerede mærkes. Nederlandske banker har ifølge oplysninger søgt betydelige statsgarantier, før de ville fortsætte tjenester for ICC (Journal of International Criminal Justice). Det nederlandske hostingfirma ProcoliX afviste at påtage sig yderligere opgaver for ICC efter tidligere sanktionsskridt (NRC). Det er europæiske virksomheder, der træffer europæiske beslutninger, men frygten for at miste adgang til det amerikanske marked vejer tungt.

Europas uprøvede svar

Europa har juridiske redskaber. Blokeringsforordningen vil forbyde virksomheder at efterkomme en amerikansk foranstaltning, men først når Kommissionen har føjet den til forordningens bilag (EUR-Lex). Instrumentet mod økonomisk tvang, som giver EU mulighed for at svare igen med handelsforanstaltninger på udenlandsk økonomisk pres, kræver en undersøgelse og en afstemning blandt medlemslandenes regeringer i Rådet (European Commission). Almindelige EU-modsanktioner kræver enstemmighed, så én regering kan blokere dem.

Den afgørende begrænsning gælder for alle tre spor: Et forbud mod at efterkomme sanktionerne skaffer ikke i sig selv en bank, en cloudvært eller et forsikringsselskab. En virksomhed, som efter europæisk lov skal betjene ICC, risikerer stadig at miste adgang til det amerikanske marked, dollarafvikling og amerikansk teknologi. Den betalingskanal, som Frankrig, Tyskland og Storbritannien oprettede i 2019 for handel med Iran, gennemførte kun meget få transaktioner. Det var netop denne afhængighed, der gjorde forskellen.

En koalition under ledelse af PublicSpaces har bedt det nederlandske parlament om en plan på tværs af ministerier for bankforbindelser, cloud, hosting og driftskontinuitet (PublicSpaces). Nederlandenes udenrigsbudget for 2027 nævner beskyttelse af internationale institutioner, men angiver ingen konkrete ICC-leverandører, udløsende kriterier eller garantier (Tweede Kamer). ICC's foreslåede årsbudget er på cirka 194 mio. euro (ICC-ASP-24-10). Beløbet er til at håndtere. Det, der mangler, er en afprøvet ordning, som holder leverandørerne ved domstolen, når de risikerer amerikanske sanktioner for at gøre det.

Den amerikanske plan er fortsat et udkast. Europa har alligevel lovet at forsvare ICC uden at vise, hvordan domstolens vigtigste leverandører skal kunne fortsætte. Den varslede overgangsperiode giver tid til forberedelse, men kun hvis regeringerne går fra erklæringer til kontrakter, garantier og planer for at flytte tjenesterne.