USA vil have 120 millioner tønder europæisk diesel

Europas nødlagre af diesel er en forsikring mod forsyningssvigt. Nu har USA bedt Frankrig og Tyskland om at frigive brændstof fra lagrene, ellers kan Washington begrænse amerikansk eksport af diesel. Ifølge en kilde omfattede anmodningen hele EU og lød på 120 mio. tønder over seks måneder (Reuters). Et salg kan dæmpe priserne nu, men efterlade Europa med mindre beredskab, hvis forsyningen svigter senere. Der er endnu ikke truffet beslutning om hverken frigivelse eller forbud.

En anmodning med en trussel bag sig

Washington fremstiller anmodningen som en måde at dele byrden på. Finansminister Scott Bessent sagde, at USA havde bidraget til en koordineret frigivelse af olielagre i marts, og at allierede nu bør leve op til deres forpligtelser. Energiminister Chris Wright sagde, at mere diesel kunne hjælpe før høsten og fyringssæsonen (Reuters).

Truslen er mindre afklaret end anmodningen. Donald Trump har støttet, at USA overvejer et midlertidigt eksportforbud, men har også spurgt, om det ville hæve benzinpriserne i USA. Wright har advaret mod et generelt forbud (Washington Post). Der er ikke fremlagt nogen ordre om at indføre et forbud.

Europa har stadig grund til at tage truslen alvorligt. Tal fra august viste, at USA stod for omkring halvdelen af EU’s dieselimport (Euronews). Hvis en leverandør af den størrelse forsvinder, skal europæiske købere konkurrere om laster fra andre steder.

Hvor meget et forbud kan koste, er et spørgsmål om scenarieberegninger, ikke en prognose. Oxford Economics har beregnet, at engrospriserne på diesel i Europa, altså priserne fra raffinaderier og handlere, før brændstoffet når tankstationerne, ville stige 40–50 % ved et totalt eksportforbud. Beregningen af det værste udfald forklarer, hvorfor EU’s handelskommissær Maroš Šefčovič advarede om, at amerikanske begrænsninger ville skade Europas økonomi (Euronews).

Hvem har brændstoffet?

EU har ikke selv et diesellager. Hvert medlemsland har sine egne nødlagre, som enten opbevares af offentlige myndigheder eller af olieselskaber, der er forpligtet til at holde dem. Hver regering frigiver lagrene efter sine egne regler (EU stocks directive). Derfor retter USA presset mod Paris og Berlin frem for mod EU-Kommissionen.

Frigivelsen ville være omfattende. Ifølge CGTN, der henviste til Eurostat-tal fra maj 2025, udgjorde EU’s nødlagre af diesel og gasolie dengang omkring 39 mio. ton. Efter CGTN’s beregning ville den ønskede frigivelse på cirka 16 mio. ton svare til omkring 41 % af det samlede lager (CGTN). Lagertallene er over et år gamle, så den aktuelle andel kan være både højere og lavere.

Berlin er tilbageholdende. Tysklands økonomiministerium sagde, at det ikke havde modtaget en ny anmodning fra Det Internationale Energiagentur (IEA), som koordinerer frigivelser af olielagre mellem olieimporterende lande. Ministeriet advarede også mod at skabe uro på markedet (Bloomberg).

Derfor er billigere brændstof ved pumpen ikke givet

EU-Kommissionen ser først og fremmest et prisproblem, ikke en forsyningskrise. Talskvinde Anna-Kaisa Itkonen sagde, at EU ikke mangler diesel, men står i en »krise med brændstofpriser, som folk har svært ved at betale« (EU Perspectives). I august var priserne på brændstof til privat transport i EU 23,8 % højere end året før. Målet dækker både benzin og diesel (Eurostat). Vognmænd og landmænd mærker dieselpriserne direkte, fordi de bruger brændstoffet i lastbiler og traktorer.

En frigivelse vil først påvirke engrosmarkedet. Flere tønder diesel til salg kan presse engrosprisen ned, også hvis regeringerne sælger til markedspris. Om en vognmand derefter betaler mindre, afhænger af forhandlerne: De kan sende noget af prisfaldet videre, men gøre det langsomt eller beholde en større del som fortjeneste.

Den polske analytiker på brændstofmarkedet Urszula Cieślak har sagt, at salg af lagret brændstof til markedspris ikke automatisk vil gøre det billigere for bilisterne. Sælges det under markedsprisen, kan værdien i stedet tilfalde mellemhandlere (Fakt). Mekanismen er enkel: En mellemhandler, der køber statsligt brændstof billigt, kan sælge det videre til markedspris og beholde forskellen. Så ender rabatten hos grossisten frem for hos landmanden.

Beredskabet har også en pris. Hver tønde, der sælges i dag, beskytter ikke længere mod det næste forsyningschok, og de myndigheder eller virksomheder, der holder lagrene, skal før eller siden betale for at fylde dem op igen.

Medlemslandene i IEA skal drøfte sagen 2. oktober (Bloomberg). De står med en tydelig afvejning: Europa bliver bedt om at bruge en stor del af lagre, der er opbygget for at sikre forsyningen, på et prisproblem, hvor det er usikkert, om bilisterne får mærkbar lettelse. Formålet er at afværge et amerikansk eksportforbud, som er blevet truet, men ikke indført, og som også amerikanske embedsmænd tager forbehold over for. Lagertallene er fra maj 2025, så den præcise andel er usikker. De eneste tilgængelige tal peger dog på, at frigivelsen vil lægge et stort beslag på Europas beredskab.