USA vil eje baser i Grønland

USA driver militærbaser i Europa på andres jord. I Tyskland, Italien og Portugal beholder værtslandene den formelle suverænitet og retten til at sige nej, i hvert fald på papiret. Washingtons krav i Grønland ville gøre suverænitetstabet formelt og gå længere end nogen eksisterende aftale.

Rapporter offentliggjort 18. maj beskriver hemmelige trilaterale forhandlinger, hvor USA søger tre indrømmelser: en "evighedsklausul", der garanterer permanent amerikansk troppe-tilstedeværelse også efter grønlandsk selvstændighed, reel vetoret over udenlandske investeringer og tre nye baser defineret som "suverænt amerikansk territorium" (United24 Media, Times Now). Få timer senere mødtes Grønlands premierminister, Jens-Frederik Nielsen, med Trumps udsending Jeff Landry og svarede uden omsvøb: "Det grønlandske folk er ikke til salg" (Copenhagen Post, ABC Nyheter).

Lajes-modellen sat på formel

Den nuværende forsvarsaftale mellem USA og Danmark blev indgået i 1951 og opdateret i 2004. Den giver allerede Washington vid adgang. Pituffik Space Base dækker 625 kvadratkilometer. Men USA opererer på dansk-grønlandsk jord, ikke på amerikansk ejet territorium (SOF News).

Kravet om suverænt territorium ville ændre grundforholdet. Den eneste europæiske parallel er Storbritanniens Akrotiri og Dhekelia på Cypern, områder som den britiske højesteret har kaldt "resten af den britiske koloni" (DW). Investeringsvetoet er lige så usædvanligt: Washington vil have kontrol med screeningen af Grønlands økonomi, mens Grønlands egen lov om investeringsscreening er udskudt til efteråret 2026. USA forsøger dermed at få greb om en ordning, der endnu ikke findes (Arctic Today).

Den eksisterende basemodel er allerede under pres i Europa. I marts nægtede Italien amerikanske bombefly adgang til Sigonella i forbindelse med operationer mod Iran og henviste til krav om parlamentarisk godkendelse (Analisi Difesa). I Portugal har ministre erkendt, at USA kan bruge Lajes-basen gennem "stiltiende tilladelser", hvor Lissabon orienteres bagefter snarere end spurgt på forhånd (CNN Portugal). Kravene til Grønland ville gøre Portugals uformelle erfaring til en formel ordning og derefter gå et skridt videre.

Københavns handlingslammelse, Nuuks veto

Danmark har været uden en fungerende regering i otte uger. Et forretningsministerium kan ikke binde Folketinget, og grundloven kræver fem sjettedeles flertal for at afstå territorium (POV International). Der arbejdes på en ny borgerlig mindretalsregering, men intet er afgjort (Politiken).

Grønland udfylder tomrummet med sine egne forfatningsmæssige redskaber. Selvstyreloven fra 2009 giver Grønland kontrol over egne råstoffer og erhvervspolitik uafhængigt af København, og Inatsisartut kan blokere investeringsaftaler og råstofkoncessioner. Både den borgerlige Nielsen og udenrigsminister Múte B. Egede, der kommer fra venstrefløjen, afviser de amerikanske krav. Den enighed på tværs af grønlandsk politik er Nuuks stærkeste kort (ABC Nyheter).

Det stille opkøb

EU har intet juridisk mandat til at blande sig i grønlandske baseforhandlinger. Grønland forlod EF i 1985. Europa-Parlamentet har kaldt USA's adfærd "en stor trussel mod EU's strategiske interesser" (Constitutional Discourse), men den strategiske afsmitning vejer tungere end enhver erklæring fra Bruxelles.

Frankrig handler alene. Handelsminister Nicolas Forissier besøgte Nuuk 15. maj og underskrev en aftale om geologisk kortlægning med det statslige franske institut BRGM (Capitol.fr). Tyskland støtter Danmark verbalt, men lægger ingen arktisk strategi frem (Spiegel). Polen holder lav profil; forholdet til Washington vejer tungere end nordisk solidaritet (Defence24).

Den økonomiske konkurrence kan allerede være afgjort. Det USA-kontrollerede Critical Metals Corp ejer 92,5 % af Grønlands Tanbreez-forekomst, den største uudviklede kilde til tunge sjældne jordarter uden for Kina. Andelen blev sikret med støtte fra den amerikanske EXIM Bank, så statsligt støttet amerikansk finansiering bandt råstoffet op, mens den militære konflikt tog overskrifterne (Le Monde, IFRI). EU-finansiering til arktisk minedrift er fortsat "largely undeployed". Landry sagde, at Trump havde bedt ham om at "make as many friends as we can get" (RTE). Ingen økonomisk pakke er annonceret. Mens forhandlingerne om suverænitet står fast, er USA ved at sikre økonomisk kontrol uden at skulle have Nuuks formelle ja.