USA beskærer NATO-løfter om bombefly og ubåde

Bombefly halveres. Ubåde fjernes helt. Kampfly skæres med en tredjedel. På et lukket møde i Bruxelles i slutningen af maj meddelte Pentagon NATO-landene, at USA vil reducere de luft- og flådestyrker, som landet har lovet at stille til rådighed i europæiske krisescenarier. Det rammer netop de systemer, som får alliancens forsvarsplaner til at hænge sammen. De europæiske allierede skal fremlægge forslag til at lukke hullerne på en Force Sourcing Conference, hvor landene formelt lover konkrete enheder til NATO’s planer, i begyndelsen af juni. NATO-topmødet i Ankara den 7.-8. juli er den politiske deadline (Reuters/Der Spiegel, The Deep Dive).

Nedskæringerne går uden om soldaterne og rammer i stedet støttekapaciteterne: tankfly, fly til elektronisk krigsførelse, rekognosceringsdroner og angrebsubåde. Uden dem kan europæiske kampstyrker dårligt fungere i en egentlig krig.

Systemerne, der får alt det andet til at virke

NATO Force Model, som blev vedtaget på Madrid-topmødet i 2022, forhåndstildeler 800.000 soldater i tre beredskabsniveauer til konkrete regionale forsvarsplaner. Planerne, der blev udarbejdet på Vilnius-topmødet i 2023, dækker Østersøområdet, Atlanterhavet og Middelhavet. De blev skrevet med den forudsætning, at amerikanske støttekapaciteter ville være til rådighed (NATO).

Europæiske styrker mangler netop disse systemer. Kampfly skal bruge tankfly for at kunne operere over Østersøen. Fly skal bruge elektronisk krigsførelse for at overleve russisk luftforsvar. Flådestyrker er afhængige af angrebsubåde til beskyttelse under havoverfladen. Det er de kategorier, USA nu vil trække tilbage.

Briefingen blev givet til NATO-landenes politiske direktører af en højtstående rådgiver for USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth. En NATO-talskvinde erkendte, at der er en »overafhængighed af USA i NATO’s styrkeplanlægning«, og pegede på, at militære ansvarsområder kan »omorganiseres« (TRT World/Reuters).

Uformåens regnestykke

Europa råder over omkring 60 tankfly. USA har 610, altså omtrent ti gange så mange (Aerospace Global News). Europa har ingen strategiske bombefly. Det nærmeste alternativ er et fransk Rafale-fly med missiler med en rækkevidde på 500 kilometer. Et B-52 kan angribe mål fra 8.000 miles afstand og blive over et operationsområde i 20 timer (ISS Europa).

Evnen til at undertrykke fjendtligt luftforsvar, altså at ødelægge russiske luftværnssystemer, så allierede fly kan operere, kan være det mest alvorlige hul. En belgisk forsvarsforsker sagde til Defence News, at europæiske luftstyrker »ganske enkelt har opgivet« dette område og nu må bygge det op igen fra bunden. Tre ud af 16 adspurgte analytikere vurderede, at genopbygningen kan tage mere end et årti (Defence News).

Ifølge en analyse fra Kiel Institute fra maj 2026 vil europæisk strategisk autonomi koste omkring 500 mia. euro over ti år. Det svarer til cirka 50 mia. euro om året eller 0,25 % af Europas BNP (Kiel/Defence News). Den hårde begrænsning er ikke først og fremmest penge, men produktion. Airbus overvejer at øge produktionen af tankfly, men har ikke bekræftet det. NATO’s afløser for den aldrende flåde af luftbårne radarfly har endnu ingen underskrevet kontrakt. Det første europæiske langtrækkende missil ventes tidligst i 2029.

To regnskaber, én alliance

SACEUR, NATO’s øverste militære chef, general Alexus Grynkewich, sagde til de allieredes forsvarschefer den 19. maj, at den amerikanske reduktion »ikke påvirker gennemførelsen af vores regionale planer« (NATO). Den forsikring handlede om den tidligere annoncerede reduktion af tropper, ikke om de støttekapaciteter, som blev kendt få dage senere. Hans egen begrænsning var sigende: USA ville kun stille »de kritiske kapaciteter, som de allierede endnu ikke selv kan levere«, til rådighed. Det er præcis disse kapaciteter, der nu skæres i.

Mønstret forstærker en dybere afhængighed. Europæiske allierede har købt amerikanske våbensystemer som F-35, Patriot-batterier og HIMARS-raketsystemer i rekordtempo. Amerikanske Foreign Military Sales stod for 50,7 % af de europæiske udstyrsbudgetter i 2022-2024 mod 27,8 % tre år tidligere (Bruegel). Købene var delvis en politisk forsikring: Køb amerikansk materiel, og hold USA engageret. Washington trækker nu de operative løfter tilbage, som våbnene skulle supplere, mens Europa er mere afhængigt af amerikanske systemer end før. ECFR advarer om, at et russisk efterretningsbillede af NATO som »skrøbeligt og splittet« er den situation, der mest sandsynligt kan føre til en fejlvurdering (ECFR).

Hvad Ankara ikke kan løse

Topmødet kan godkende nye udgiftsmål og kapacitetsløfter. Det kan ikke fremstille tankfly, uddanne besætninger til elektronisk krigsførelse eller sende satellitter i kredsløb. De formelle amerikanske bidrag bliver lagt på bordet ved Force Sourcing Conference i juni. Indtil da er de præcise tal klassificerede. Ingen allieret embedsmand har offentligt sagt, om Vilnius-planerne stadig kan gennemføres under den ændrede Force Model. Spørgsmålet er konsekvent blevet undgået på pressemøder. Afstanden mellem det, lederne vil love i Ankara, og det, fabrikkerne kan levere, rækker flere år ind i 2030’erne.