V4 samles mod tysk budgetpres

I sidste uge holdt Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn deres første formelle regeringschefmøde i flere år i Gödöllő i Ungarn. Mødet pustede liv i Visegradgruppen, V4, som reelt gik i stå, da Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine blotlagde uforenelige syn på Moskva. De fire regeringer har ikke løst den konflikt. De lægger den til side, fordi EU’s næste syvårsbudget er en forhandling, hvor koordination betaler sig.

Gamle udgifter, nye regninger, ingen vil skære

EU’s flerårige finansielle ramme, MFF, er budgetplanen, der fastlåser lofter og hovedposter for syv år ad gangen. Den næste ramme dækker 2028-2034 og skal vedtages enstemmigt af alle 27 medlemslande med Europa-Parlamentets samtykke. Ét land kan derfor bremse hele aftalen.

To store udgiftsposter har i årtier domineret EU-budgettet: samhørighedspolitikken, altså midler til fattigere regioner, og landbrugsstøtten under den fælles landbrugspolitik. Begge har stærke forsvarere. Problemet er, at nye regninger nu ligger på samme bord: forsvar, langsigtet støtte til Ukraine, omkostninger ved EU-udvidelse og tilbagebetaling af pandemigælden fra NextGenerationEU (ECA, Euronews). Noget må vige. Ingen regering har lyst til at sige hvad.

Tysklands kansler, Friedrich Merz, står i spidsen for sparelinjen. Han har afvist et budget på næsten 2 billioner euro og sagt nej til ny fælles EU-lånoptagelse (FAZ, Zeit). Holland, Østrig og Sverige ligger på samme linje: hold de samlede udgifter nede, og låntag ikke mere i fællesskab.

På den anden side har gruppen Samhørighedens Venner, omkring 16-17 lande inklusive Italien, Spanien, Portugal og alle fire V4-lande, underskrevet en erklæring om, at samhørighedsmidler og landbrugsstøtte ikke bør skæres for at finansiere nye prioriteter (Spanish Foreign Ministry, EUNews).

En forhandlingsklub, ikke et comeback

Topmødet i Gödöllő passer ind i den bredere budgetalliance. På pressemødet nævnte alle fire ledere samhørighed, landbrugsstøtte, energipriser og reform af kvotehandel som fælles prioriteter. De blev også enige om igen at holde konsultationer før hvert møde i Det Europæiske Råd, hvor stats- og regeringscheferne sætter EU’s politiske kurs (AP/SFGate, Denník N). Slovakiets premierminister, Robert Fico, sagde, at V4 ønskede at blive »meget stærk igen«. Tjekkiets premierminister, Andrej Babiš, pegede på, hvad han kaldte et uacceptabelt fald i Tjekkiets tildeling, og koblede V4-samarbejdet til ønsket om at få mest muligt ud af budgettet (ČT24).

Koordinationen er reel, men begrænset. Fire lande, der handler samlet i en enstemmig budgetforhandling, får ikke et særligt veto, de ikke allerede havde hver især. Artikel 312 i traktaten om EU’s funktionsmåde giver alle medlemslande den magt. Det nye er den politiske vægt. En disciplineret centraleuropæisk gruppe gør det dyrere at skære i samhørighedsmidlerne og kan påvirke kompromisteksten, før den lander på det afsluttende topmøde.

Polens premierminister, Donald Tusk, understregede samarbejdet med Italien og andre lande uden for V4 (PAP). Polske og tjekkiske medier beskriver da også gruppen som en undergruppe i Samhørighedens Venner, ikke som en selvstændig blok (Business Insider Polska, Aktuálně.cz).

Tyske kilder bekræfter samme læsning fra den anden side. Merz har erkendt, at hans sparelinje ikke er flertallets holdning blandt EU-lederne (n-tv). Berlin ser budgetkampen som en klassisk forhandling mellem nettobetalere og modtagerlande, ikke som et særligt Visegrad-problem.

Allierede i dag, konkurrenter i morgen

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, indkaldte Samhørighedens Venner før Det Europæiske Råds møde i juni og argumenterede for, at samhørighed og landbrugsstøtte ikke skal finansiere nye udgiftsposter (Sky TG24). I budgetforhandlingen har Rom brug for østeuropæiske stemmer mod de sparsommelige landes nedskæringslinje.

Italienske medier peger samtidig på næste ubehagelige fase: EU-udvidelse mod øst, især et ukrainsk medlemskab, kan flytte landbrugs- og samhørighedsmidler mod nyere medlemslande og dermed presse de nuværende modtagere i Sydeuropa (Quotidiano Nazionale). Landene, der forsvarer EU-midlerne nu, står sammen mod nedskæringer. Når den samlede ramme først er fastlagt, bliver de konkurrenter om det, der er tilbage.

Der kom ikke noget offentligt V4-dokument fra Gödöllő med konkrete budgetkrav eller røde linjer (Telex). De endelige landefordelinger for MFF 2028-2034 findes endnu ikke, så de nuværende påstande om vindere og tabere er stadig forhandlingspositioner. Pressemødet viste den lette del: enighed om, at andre bør betale. Den egentlige prøve kommer, når EU-Kommissionen sætter tal ud for hvert lands navn.