Vučić opgiver præsidentpost for valgkamp

Søndag 27. september trådte Aleksandar Vučić tilbage som Serbiens præsident for at føre sit parti ind i parlamentsvalget 25. oktober og gå efter premierministerposten (Reuters, BTA). Han opgiver et embede, han allerede har, for et, som kun et nyt flertal i parlamentet kan give ham. Måneders protester har presset Serbien frem mod valget. Nu forsøger han at gøre det til en vej tilbage til regeringsmagten.

Planen var lagt. Den 9. september opløste Vučić parlamentet med 250 mandater og udskrev valget til oktober. Dermed imødekom han et centralt krav fra den studenterledede protestbevægelse (AP). Ouest-France havde tidligere samme måned meldt både valgdatoen og, at Vučić overvejede at træde tilbage (Ouest-France).

Ana Brnabić, parlamentsformanden og en nær allieret af Vučić, skulle overtage præsidentens opgaver mandag (BTA). Det præcise juridiske tidspunkt for overdragelsen er endnu ikke bekræftet.

To valg og et flertal, der skal samles

Den 25. oktober stemmer serberne til parlamentsvalget (Reuters). Premierministeren bliver den, som parlamentet bakker op om. Vučić kan vende tilbage som regeringschef, hvis hans liste og dens partnere vinder mandater nok til at samle et flertal bag ham.

Et præsidentvalg skal følge inden for cirka 90 dage, skriver BBC Serbian. Fristen begynder at løbe, når Vučićs afgang offentliggøres i Official Gazette, statens officielle register over retsakter. Indtil da ligger fristen ikke fast.

Studenterne fører protesten til stemmeurnerne

Vučićs vigtigste udfordrer er en studenterliste, der voksede frem af protesterne efter det dødelige sammenstyrt af et tag ved banegården i Novi Sad (AP). Serbiens valgkommission godkendte listen »Student List – Students Win« den 15. september, efter at have valideret 69.099 underskrifter (N1).

Listens program skal mindske partiernes kontrol med de institutioner, der skal holde magten i skak (Danas). Studenterne vil blandt andet frigøre medieregulatoren og den statslige tv-station fra regeringspartiets indflydelse.

Valgkampen foregår på ulige vilkår. Deutsche Welle skriver, at regeringsvenlige medier har kaldt studenterne »blokadelisten« og gået efter dens leder, Ilija Srdanović. I samme indslag hævder Vučić, at hans parti står til 47-48 procent. Tallet stammer fra ham selv, ikke fra en uafhængig meningsmåling (DW).

Serbien har inviteret observatører fra ODIHR, OSCE’s valgobservationskontor. OSCE er en europæisk sikkerhedsorganisation med 57 medlemslande. Observatørmissionen begyndte arbejdet den 16. september og begyndte den 25. september at udsende 30 langtidsobservatører (OSCE/ODIHR). Deres rapport skal vurdere, om valget foregår fair. Den afgør ikke, hvem der danner regering.

Hvorfor naboerne følger med

Valget følges i medier rundt om i Europa: i franske regionalaviser, hos Tysklands internationale mediehus og på Bulgariens public service-radio. Den bulgarske dækning peger på Europas mest håndgribelige interesse i valget: energien.

Serbien er kandidatland til EU, men køber fortsat sin gas fra Rusland. Ifølge bulgarsk public service-radio drøftede Vučić gas med Vladimir Putin den 26. september og venter, at et russisk tillæg om gasleverancer, som udløber den 30. september, bliver forlænget (BNR). På oliesiden gælder en tilsvarende frist. En selskabsmeddelelse fra slutningen af august viste, at den amerikanske sanktionslicens, som holder NIS, Serbiens russisk kontrollerede olieselskab, i drift, også gjaldt til den 30. september (NIS). Siden er der ikke kommet en nyere bekræftelse af licensens status.

Vučićs afgang skabte ikke de to frister. Men beslutninger om Serbiens energiforbindelser til Rusland skal træffes midt i en valgkamp. De næste fire uger forhandler han om dem som valgkandidat efter sin afgang fra præsidentembedet.

Intet i de foreliggende oplysninger viser, at Serbien ændrer kurs som følge af Vučićs afgang. Det nye er, hvordan han kan blive ved magten: Det afhænger nu af en afstemning i parlamentet og et flertal, han selv skal samle. ODIHR har endnu ikke vurderet, om valget foregår på fair vilkår.