Wallonien afslutter 10-årig CETA-blokade

Parlamentet i Føderationen Vallonien-Bruxelles, en fransksproget lovgivende forsamling i Belgien, stemte 24. juni 2026 for at godkende CETA, EU’s handelsaftale med Canada, som samme politiske niveau var med til at blokere for næsten ti år siden. At en regional forsamling kan forsinke en aftale mellem det meste af Europa og Canada, er ikke en belgisk kuriositet. Det er sådan EU’s traktatret fungerer, når en aftale både berører EU’s og medlemslandenes kompetencer.

En aftale, der virker før den er færdig

CETA, Comprehensive Economic and Trade Agreement, fjerner told på næsten alle varer mellem EU og Canada, åbner canadiske offentlige udbud for europæiske virksomheder og sænker barrierer for serviceydelser og investeringer (EU-Kommissionen). Størstedelen af aftalen har været midlertidigt anvendt siden september 2017. Virksomheder bruger den allerede. De fælles CETA-udvalg mødes fortsat, og Canada havde sat et møde i CETA’s udvalg for finansielle tjenesteydelser i Bruxelles til 23.-24. juni 2026.

Det, der mangler, er Investment Court System, ICS. Det er en traktatbaseret domstol, hvor udenlandske investorer kan kræve erstatning fra stater, hvis de mener, at et land bryder de investeringsbeskyttelser, CETA lover. I praksis er det en særskilt juridisk vej for grænseoverskridende virksomheder, adskilt fra de almindelige nationale domstole.

ICS blev bevidst holdt ude af den midlertidige anvendelse, fordi den del af aftalen ligger hos medlemslandene og ikke hos EU alene. Den kan først træde i kraft, når alle EU-lande har ratificeret. I Belgien betyder det ikke én afstemning. Landets forfatning fordeler traktatkompetencen mellem forbundsstaten, tre regioner og tre sproglige fællesskaber, hver med sit eget parlament. CETA er en såkaldt blandet aftale, fordi den berører både EU-kompetencer og nationale kompetencer. Derfor kan Belgien ikke ratificere den ved én føderal beslutning. De regionale og sproglige parlamenter skal også sige ja.

Hvem vinder, hvem taber

Den forfatningsmæssige mekanik havde været en fodnote, hvis der ikke fandtes reel modstand. Men Valloniens parlament blokerede i oktober 2016 EU’s underskrivelse af CETA, og den politiske konflikt bag modstanden er ikke forsvundet.

Den belgiske arbejdsgiverorganisation AKT argumenterede for, at virksomheder i årevis havde ventet på juridisk klarhed. Eksportører, logistikfirmaer og virksomheder store nok til at byde på canadiske offentlige kontrakter vinder på lavere handelsfriktion. På den anden side opfordrede den belgiske landbrugsorganisation FUGEA parlamentsmedlemmerne til at afvise CETA. Organisationen peger på, at canadisk okse- og svinekød kan komme ind gennem toldkvoter, altså faste mængder med lavere told, og dermed presse husdyrproducenter, der allerede arbejder med små marginer.

Begge indvendinger rammer noget reelt. Lavere told og adgang til offentlige udbud gavner allerede de virksomheder, der kan udnytte aftalen. Men den fulde investorbeskyttelse, som især bekymrer landbruget og kritikere af suverænitetsafgivelse, afhænger stadig af parlamenter, der ikke nødvendigvis når til enighed.

Belgien er ikke den eneste flaskehals

Det samme mønster går igen i Europa, bare med andre forfatningsmæssige rammer. Frankrigs forfatningsråd godkendte CETA i 2017, men det franske senat afviste ratifikationen i marts 2024 med landbrugs- og suverænitetsargumenter som drivkraft. I Nederlandene har underhuset godkendt CETA, men senatet har ikke afsluttet processen. I Irland har et Sinn Féin-medlem af Europa-Parlamentet lagt sag an mod regeringen om lovgivning, der skulle lette ratifikationen.

EU-Domstolen har fastslået, at ICS er foreneligt med EU-retten. Dermed er systemet juridisk muligt. Dommen besvarer ikke den politiske indvending: Udenlandske investorer får en juridisk adgang, som lokale virksomheder og borgere ikke har.

Der findes ikke en samlet offentlig EU-oversigt, der præcist bekræfter, hvor mange medlemslande der havde ratificeret fuldt ud i juni 2026. Det franske senats nej har ingen åbenlys løsning. De nederlandske og irske processer er stadig åbne. Belgien kan desuden have yderligere interne trin tilbage efter denne uges afstemning.

EU kan forhandle handelsaftaler og anvende størstedelen af dem midlertidigt i årevis. Told falder, offentlige udbud åbnes, og serviceydelser bevæger sig friere. Men de mest omstridte juridiske beskyttelser, som giver udenlandske investorer en vej uden om de nationale domstole, afhænger fortsat af en lang række parlamenter i 27 lande. Virksomheder handler under CETA i dag. Om de nogensinde får hele traktaten, kan intet enkelt parlament afgøre.