Wang Yi bryder svensk isfront

For første gang i 22 år har en kinesisk udenrigsminister besøgt Sverige. Wang Yis stop i Stockholm 4. juli var del af en nordisk rundrejse til Danmark, Sverige, Finland og Norge fra 2. til 8. juli (GP, Politiken). Rejsen var et pejlemærke for Beijing: Kan Kina med bilateralt diplomati, markedsadgang og økonomisk pres blødgøre nogle af Europas mest skeptiske hovedstæder?

Tidspunktet er ikke tilfældigt. EU's handelskommissær Maroš Šefčovič har sat oktober som det tidspunkt, hvor han forventer "håndgribelige resultater" fra Beijing i de verserende handelstvister (Euronews, SCMP). Wang Yis rundrejse er Kinas første træk før den kontrolpost.

Hvorfor tage til Stockholm, når handelspolitikken ligger i Bruxelles?

EU-landene fastsætter ikke hver for sig toldsatser mod Kina. Handelspolitikken ligger hos EU som institution, og Sverige kan derfor ikke i stilhed afskaffe afgifter, som Bruxelles har vedtaget (TEUF artikel 207). EU har allerede pålagt kinesiske elbiler told gennem bindende regler (gennemførelsesforordning 2024/2754).

Men udenrigs- og sikkerhedspolitik fungerer anderledes. Sanktioner og den diplomatiske linje kræver enstemmighed i Rådet, hvor medlemslandenes regeringer mødes og træffer beslutninger. Det giver hver hovedstad vetoret. Sverige kan ikke skrive EU's handelsregler om for Beijing. Men Sverige kan påvirke, hvor stort politisk pres Bruxelles mærker for fortsat at bruge told, undersøgelser og håndhævelse mod subsidieret import. Derfor er bilateralt diplomati værd at bruge tid på for Kina.

De nordiske regeringer holdt den samme offentlige linje

Værterne var høflige, men faste. Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, pegede offentligt på to bekymringer før mødet med Wang: Kinas støtte til Ruslands krig i Ukraine og ubalancerne i handelen mellem EU og Kina. Han sagde, at Wang burde høre det samme budskab ved hvert nordisk stop (Politiken). Finland lagde sig samme sted og gjorde EU-Kina-forholdet, Ruslands krig og europæisk sikkerhed til centrale emner i samtalerne (Yle).

Sveriges linje var skarpest. Udenrigsminister Maria Malmer Stenergard rejste både Ukraine og handel og understregede behovet for europæisk enhed. I svensk debat blev besøget heller ikke løsrevet fra sagen om Gui Minhai, den svenske statsborger og forlægger, som sidder fængslet i Kina, og hvis sag fortsat er uafklaret. Kommentatoren Jojje Olsson skrev i Expressen, at genåbnede kanaler til Beijing risikerer at gøre fængslede borgeres skæbne til et sidespor (Expressen). Sagen viser, om Sverige fastholder individuelle rettigheder på dagsordenen, når samtalen bevæger sig mod topmøder og markedsadgang.

Kina har bedre åbninger andre steder

Den nordiske front holdt. Beijings reelle løftestang ligger længere mod syd og øst.

Tyskland er det afgørende svingland. Kinesisk konkurrence rammer landets industrielle kerne inden for biler, maskiner og kemi, et pres som tyske medier beskriver som et "Kina-chok" (Handelsblatt). Berlin bakker i stigende grad op om EU-told, men presser samtidig på for dialog, fordi en fuld handelskonflikt vil ramme tysk industri næsten lige så hårdt som kinesiske eksportører (ZDFheute). Ifølge tyske medier er Beijings budskab til Berlin, at Tyskland bør spille en "aktiv rolle" i at føre Bruxelles mod en mere "rationel" position (ZEIT).

Ungarn er en anden type åbning. Budapest har bygget en national industristrategi op omkring kinesisk kapital: BYD's første europæiske fabrik for personbiler og CATL's batterifabrik i Debrecen er strategiske hjørnesten (HIPA). Ungarns vetoret i udenrigspolitiske beslutninger giver landet mulighed for at blokere fælles EU-positioner om Kina, selv om Budapest ikke kan ændre handelsreglerne.

Litauen viser risikoen. Da Vilnius i 2021 tillod et taiwansk repræsentationskontor, nedgraderede Beijing forbindelserne og lagde økonomisk pres på landet. Det fik EU-Kommissionen til at indbringe Kina for WTO (LRT). Den sag er en påmindelse til alle små EU-lande: Bilateralt engagement, der ser ud til at belønne pres, kan svække troværdigheden i en fælles europæisk linje.

Testen i oktober

Når fristen kommer, bliver spørgsmålet, om Beijing tilbyder nok på overkapacitet og markedsadgang til at bremse Bruxelles' voksende brug af told, stålkontingenter og toldkontrol (AP, Internazionale/Reuters). Wang Yis nordiske rundrejse brød ikke Europas front. Det behøver Beijing heller ikke. Det er nok at svække den politiske enighed tilstrækkeligt til, at de hårdeste redskaber bliver liggende i skuffen. Bruxelles ejer handelsværktøjerne. Men Tyskland, Ungarn og de øvrige medlemslande afgør, hvor dyrt det bliver at bruge dem.