Polen gør grænsehær permanent

Betonspærringer og pigtråd løber langs Polens grænse til Belarus. Flere tusinde soldater patruljerer området som støtte for den civile grænsevagt, der både håndterer organiseret menneskesmugling og dronekrænkelser. I juli gjorde Warszawa den militære tilstedeværelse permanent med oprettelsen af Border Defence Component, KOP, bygget op omkring den omdøbte 20. Przemyśl-brigade (InfoPodkarpacie). KOP kobles til Tarcza Wschód, "Østskjoldet", Polens program for at befæste den østlige grænse med grøfter, overvågningstårne og fysiske forhindringer.

Dermed fremstiller regeringen grænsesikkerhed som en militær opgave. Det er mindre klart, om Polen har skabt en ny kapacitet eller først og fremmest givet et eksisterende beredskab et nyt navn.

Et navn uden regler

Polens indenrigsministerium beskriver fortsat grænsevagten, med 17.200 betjente, som den myndighed, der juridisk har ansvaret for grænsen (MSWiA). Soldaterne forstærker indsatsen gennem patruljer og overvågning, men de erstatter ikke den civile myndighed. De offentlige dokumenter, der er gennemgået til denne artikel, viser hverken et særskilt budget for KOP, et loft over bemandingen ud over én brigade eller regler for, hvem der kommanderer soldaterne, når de møder migranter, droner eller smuglere.

Det hul er ikke kun juridisk. Det er praktisk. Når en soldat ved hegnet møder en person, der søger asyl, hvilke ordrer gælder så: den militære kommandovej eller grænsevagtens civile myndighed? Polens førende forsvarsmedie peger på endnu en risiko: Soldater, der primært bruges til statisk vagttjeneste ved et hegn, mister tid til kamptræning og dermed beredskab til en større krig (Defence24).

Det lærte Letland og Finland først

Letland har afprøvet noget, der ligner den polske model, i længere tid. Landets væbnede styrker har i fem år støttet den statslige grænsevagt under et vedvarende migrationspres, som myndighederne forbinder med Belarus (Sargs.lv). Den militære støtte har stabiliseret grænselinjen, men den har ikke fjernet presset. Letlands grænsevagtschef siger, at smuglerne bliver mere aggressive (LSM). Myndighederne beskriver fortsatte mangler i sensorer og kameraer, mens systemer mod droner ventes klar inden sommerens udgang. Efter fem år ligger flaskehalsen ikke i antallet af patruljer, men i teknologi og efterforskningskapacitet.

Finland valgte en anden vej. Den finske grænsevagt hører i fredstid under indenrigsministeriet, men indgår formelt i det nationale forsvarssystem. Helsinki har vedtaget klare juridiske udløsere for at lukke grænsen og begrænse asyladgang, når migration bruges som redskab af en fremmed stat. Det kræver konkrete regeringsbeslutninger, ikke tidsubegrænsede militære indsættelser (Finnish Interior Ministry). Polen har ikke offentliggjort tilsvarende regler for, hvem der leder soldaterne ved grænsen, hvad de må gøre, og hvem der kontrollerer misbrug.

Patruljer forsvarer ikke alene en flanke

Polens allierede handler allerede ud fra en hårdere erkendelse: En forsvaret polsk grænse er ikke meget værd, hvis forstærkninger ikke kan nå frem. Ifølge tysk militær planlægning kan op til 800.000 allierede soldater og 200.000 køretøjer skulle passere gennem Tyskland inden for seks måneder i en NATO-krise (SR, Bundesregierung). Litauen bygger Rūdninkai-basen tæt på Suwalki-korridoren, den smalle landforbindelse mellem Polen og de baltiske lande. Basen finansieres med støtte fra Den Europæiske Investeringsbank, skal rumme omkring 4.000 soldater, og der planlægges et jernbanespor til tungt materiel (EIB, JP.lt). De lande diskuterer ikke Polens forkortelse. Deres investeringer viser den samme diagnose: Den østlige flankes svaghed er hastigheden, hvormed forstærkninger kan flyttes.

Ét hul står stadig åbent. Efter EU-retten slipper soldater ved grænsen ikke for asylforpligtelser. EU’s charter om grundlæggende rettigheder, unionens bindende rettighedskatalog, forbyder refoulement, altså at sende mennesker tilbage til forfølgelse. De nye EU-regler om migration kræver også retssikkerhedsgarantier og uafhængig overvågning (EU Charter, European Commission). KOP har ikke offentliggjort nogen tilsynsramme for møderne mellem soldater og mennesker ved hegnet.

Polens hybride sikkerhedsproblem er reelt. Men KOP bliver først til en egentlig kapacitet, når Warszawa lægger et juridisk mandat frem, udpeger enheder ud over én brigade, afsætter tilbagevendende finansiering, køber sensorer og systemer mod droner og sikrer ansvarlighed over for de mennesker, soldaterne møder ved grænsen. Letland har brugt fem år på at vise, at soldater alene ikke løser opgaven. Polen skylder dokumentation for, at den lektie er lært.