Hvem hæfter for Ukraines næste 70 mia.?

Den 16. oktober bad Ukraine EU-lederne om flere titusinder af milliarder euro til næste år, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, anerkendte et hul på 70 mia. euro i finansieringen for 2027 (EFE). De skriftlige konklusioner fra topmødet godkender hverken flere penge, et nyt lån eller en beslutning om Ruslands indefrosne aktiver (Det Europæiske Råds konklusioner). EU har allerede et lån til næste år. Men EU-landene har ikke aftalt, hvordan de skal dække Kyivs ekstra behov, eller hvem der betaler, hvis Ukraine ikke kan.

Det lån, EU allerede har

EU’s lån på 90 mia. euro til Ukraine dækker både 2026 og 2027. EU finansierer det ved at låne på kapitalmarkederne (forordning (EU) 2026/467). Pengene er allerede på vej. Den 14. oktober udbetalte Kommissionen 2,86 mia. euro til droner, luftforsvar og ammunition (Kommissionens opdatering).

Derfor kunne EU-lederne skrive, at midlerne til at dække Ukraines behov i 2026 var fundet (Det Europæiske Råds konklusioner).

Kyivs nye ønske kommer oven i lånet. Ved topmødet sagde Volodymyr Zelenskyj, at krigen vil koste Ukraine 155 mia. euro næste år. Han bad Europa om mindst 70 mia. euro ekstra til forsvar, våben og modstandsdygtighed (Zelenskyjs tale).

En erklæring fra Ukraines regering to dage tidligere beskrev to forskellige finansieringshuller. Statsbudgettet mangler fortsat omkring 30 mia. euro, som skal komme fra udenlandske långivere og donorer. Dertil kommer cirka 40 mia. euro til forsvar, som slet ikke indgår i budgettet (Ukraines regering). Det er Kyivs egne tal. EU-lederne beder Kommissionen og IMF om at opdatere vurderingen (Det Europæiske Råds konklusioner).

Topmødets beslutning var begrænset. Det Europæiske Råds formand António Costa sagde, at lederne havde bedt Kommissionen foreslå, hvordan Ukraines ekstra behov i 2027 kan dækkes. Han satte ingen frist (Costas bemærkninger, EFE). Det åbner en forhandling, men udpeger ingen långiver og frigiver ingen penge.

Hvem betaler, hvis Ukraine ikke kan betale tilbage?

Et nyt lån kræver garantier fra regeringer, hvis budgetter må dække tabet, hvis Ukraine ikke kan betale tilbage. Estlands premierminister Kristen Michal sagde til Reuters, at et nyt fælles EU-lån formentlig bliver løsningen, fordi regeringerne allerede kender modellen. Han håber på en beslutning inden årets udgang (Reuters).

Det nuværende lån viser, hvordan et fælles lån kan komme på plads uden alle medlemslande. Det er dækket af EU-budgettets uudnyttede råderum, og 24 medlemslande stod bag ordningen. Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet blev holdt uden for de økonomiske forpligtelser (forordning (EU) 2026/467).

Den model er vigtig for at forstå den tjekkiske premierminister Andrej Babiš, som siger, at Prag ikke vil garantere nye lån til Ukraine (Deník N). Efter modellen fra 2026 holder hans afvisning Tjekkiet ude af regningen, men standser ikke nødvendigvis et lån. Det er ingen garanti for, at landene vil acceptere samme ordning igen. Hvert land, der står udenfor, efterlader en større del af risikoen hos de lande, der siger ja.

Hvorfor de indefrosne russiske aktiver stadig ikke kan bruges

Den anden mulighed går gennem Ruslands indefrosne centralbankaktiver. De fleste ligger hos Euroclear, en finansvirksomhed med base i Bruxelles. Belgiens bekymring er konkret: Hvis aktiverne en dag skal leveres tilbage til Rusland, frygter landet, at regningen ender hos Belgien.

Udenrigsminister Maxime Prévot sagde til det belgiske parlament, at regeringen fortsat er imod at bruge aktiverne, medmindre tre krav bliver opfyldt (det belgiske parlament). De øvrige medlemslande skal dele hele risikoen. Der skal være en kontant garanti, hvis aktiverne skal tilbagebetales. Og russiske aktiver uden for Belgien skal også omfattes.

Belgiens forhandlingsstyrke skyldes, at landet selv risikerer at hæfte. Regeringen siger, at Belgien ikke vil bære risikoen alene. Indtil andre hovedstæder accepterer betingelserne, er vejen gennem aktiverne lukket.

Topmødet besluttede hverken at låne Ukraine flere penge, hvem der skal stille garanti, eller hvad der skal ske med de russiske aktiver. De 70 mia. euro er fortsat Kyivs eget skøn, og Kommissionens og IMF’s gennemgang kan ændre det. Men lederne godkendte ikke andet end det eksisterende lån. Nu skal von der Leyens Kommission fremlægge en plan for, hvilke regeringer der skal bære risikoen.