Fenech for mordjury i Valletta

Næsten ni år efter at en bilbombe dræbte den undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia på en vej i Malta, sidder den mand, som anklagerne mener bestilte drabet, nu foran et nævningeting i Valletta. Yorgen Fenech, forretningsmand, er tiltalt for medvirken til forsætligt drab og kriminel sammensværgelse. Han nægter sig skyldig (BBC, The Guardian). Nævningene skal dømme én mand. Men sagen måler også Maltas institutioner på, om de kan føre en drabssag opad i systemet, mod den person der ifølge anklagen betalte for politisk vold mod en journalist.

Dommene under Fenech

De maltesiske domstole har allerede behandlet de lavere led i sagen. George og Alfred Degiorgio, to af gerningsmændene, fik 40 års fængsel, efter at de erklærede sig skyldige. Vince Muscat tilstod tidligere og fik 15 år. I 2025 blev Robert Agius og Jamie Vella dømt til livstid for at have leveret bomben (Al Jazeera). Melvin Theuma, en taxachauffør og bookmaker, som anklagerne beskriver som mellemmand mellem Fenech og drabsmændene, fik præsidentielt benådning mod at vidne (The Guardian).

Anklagemyndighedens opgave er nu at bevise, at Fenech bestilte, finansierede eller materielt medvirkede til drabet. De første retsdage har bragt bombeplaner, hemmelige optagelser og overvågningsmateriale ind i sagen (Newsbook). Fenechs forbindelse til sagen går gennem hans forretningsinteresser: Medier har knyttet ham til offshore-strukturer og en stor statslig energiaftale, som Caruana Galizia undersøgte. At den påståede bestiller af drabet på en journalist nu endelig står for en jury, er i sig selv et skifte. De næsten ni år mellem drabet og retssagen er også en del af sagen.

Hvad Bruxelles kan og ikke kan

Caruana Galizia undersøgte korruption på højt niveau i et EU-land, da hun blev dræbt. Derfor er retssagen også et europæisk retsstatsanliggende, selv om alle Bruxelles’ redskaber stopper ved døren til retssalen. EU-Kommissionen, EU’s udøvende organ, kan overvåge Maltas retssystem og presse på for reformer. Den kan ikke erstatte maltesiske anklagere eller fortælle en jury, hvad den skal beslutte (European Commission).

EU har vedtaget nye regler efter drabet. Anti-SLAPP-direktivet, bredt kendt som "Daphnes lov", beskytter journalister og aktivister mod misbrug af retssager, hvor formålet er at tavse dem gennem sagsomkostninger snarere end juridisk substans (EUR-Lex). En anden lov, European Media Freedom Act, handler om kildebeskyttelse og redaktionel uafhængighed. Begge skal gøre det sværere at isolere journalister, før trusler bliver fysiske. De afgør ikke, om Fenech er skyldig.

Maltas ufærdige reformer

Den dybere bekymring er ikke, om Malta kan gennemføre en retssag, men om landet har ændret de forhold, der gjorde drabet muligt. En offentlig undersøgelse konkluderede i 2021, at Maltas statslige institutioner bar ansvar for at have skabt en atmosfære af straffrihed omkring korruption (Euronews). Fem år senere står flere af de samme svagheder tilbage.

Centre for Media Pluralism and Media Freedom vurderer Malta til 71 % risiko og peger på, at offentlige embedsmænd fortsat angriber journalister på sociale medier, og at Malta endnu ikke fuldt ud har gennemført undersøgelsens anbefalinger (CMPF). Reporters Without Borders beskriver et polariseret mediemiljø, præget af politiske partier og en regering, der tøver med at gennemføre reformlisten (RSF). FAZ har indrammet retssagen som en prøve på, om Malta reelt konfronterer de politiske forbindelser omkring drabet, eller blot fører sagen mod den sidste fremtrædende tiltalte (FAZ).

Slovakiets Kuciak-sag viser, hvor det kan gå galt. Den undersøgende journalist Ján Kuciak blev myrdet i 2018, mens han arbejdede med korruption. Den formodede bagmand, Marian Kočner, er to gange blevet frifundet for at have bestilt drabet og står nu over for en tredje retssag, samtidig med at han afsoner en dom i en separat sag om dokumentfalsk (Aktuality, Denník N). Mønstret kendes andre steder i Europa: Domstole kan straffe de hænder, der udførte et drab, men stadig ikke nå frem til den, der betalte.

Fenech-juryen skal afgøre ét strafferetligt spørgsmål. Det større spørgsmål er, om Malta har afviklet den straffrihed, der lod en journalist blive myrdet for sit arbejde. Det ansvar ligger hos Maltas regering. I ni år har EU-rapporter, parlamentsresolutioner og pressefrihedsindeks stillet spørgsmålet. Maltas regering mangler stadig at svare.