Russiske bomber dræber 20 i Zaporizhzhia

Russiske styrede bomber dræbte mindst 20 mennesker og sårede 32 i Zaporizjzja lørdag, ifølge den regionale embedsmand Ivan Fedorov, der opgjorde dødstallet kl. 21.25 (Ukrinform). Tre af de dræbte var børn, oplyste redningstjenesten (Ukrainska Pravda). Europæiske medier fulgte dødstallet, efterhånden som det steg, men ingen regering har meldt om en beslutning knyttet til netop dette angreb.

Ifølge politiets oplysninger, som Euronews viderebragte, faldt fem bomber over byen, og to ramte boligblokke (Euronews). Ukraines nationalpoliti oplyste, at betjente arbejdede ved flere nedslagssteder om morgenen (National Police). Bomberne ramte den ukrainsk-kontrollerede by, langt fra det russiskkontrollerede atomkraftværk ved Enerhodar (To Brief).

Mens redningsarbejdet fortsatte, steg dødstallet i løbet af dagen: Fra otte dræbte i regionsadministrationens opgørelse kl. 10.15 (regional administration) til 17 midt på eftermiddagen (Ukrainska Pravda). Fedorovs tal fra lørdag aften er det seneste, men ikke endelige.

En gennemgang af de officielle kanaler natten over viste ingen melding om, at eftersøgningen var afsluttet. Ingen har bekræftet, hvor mange mennesker der stadig savnes.

Hvorfor bomberne er svære at standse

En glidebombe er en almindelig flybombe med vinger og et navigationssystem. Vingerne gør det muligt for et jetfly at slippe den langt fra målet, hvorefter bomben glider det sidste stykke. Forsvarstænketanken RUSI anslår, at bomberne typisk kastes fra omkring 30 til 90 kilometer fra frontlinjen (RUSI). Flyet behøver altså ikke at passere over den by, det rammer.

Afstanden gør bomberne svære at bekæmpe. Korttrækkende luftværn kan som regel ikke nå de russiske fly, når de kaster bomberne så langt fra frontlinjen. Langtrækkende systemer kan i nogle tilfælde ramme flyene, men kun hvis de står tæt nok på og har missiler til overs. De missiler er dyre og knappe, ifølge NATOs kompetencecenter for luftmagt (JAPCC).

Det er stadig uklart, hvad der skete lørdag. Ingen har offentliggjort, hvilken bombetype der blev brugt, hvorfra flyene lettede, eller hvorfor bomberne slap igennem.

Mediedækning, men ingen beslutninger

Indtil videre ses Europas opmærksomhed især i nyhedsmediernes dækning. Den hollandske public service-station NOS fulgte angrebet på en løbende opdateret side og ændrede overskriften, da dødstallet nåede 17 (NOS). Euronews, der sender på tværs af kontinentet, bragte det ukrainske politis oplysninger om angrebene på boligblokkene.

To andre begivenheder fandt sted samme dag, men ingen af dem var knyttet til Zaporizjzja. Emmanuel Macron ringede til Volodymyr Zelenskyj for at udtrykke solidaritet efter de igangværende russiske angreb. Frankrig meldte ikke om et nyt tilsagn om støtte (RFI). Senere samme dag sendte Polen kampfly på vingerne; landets militære ledelse knyttede indsatsen til russiske angreb i det vestlige Ukraine (Polsat News).

EU's diplomatiske tjeneste havde senest fordømt russiske angreb på civile hjem i en udtalelse den 8. oktober, to dage før bomberne faldt (EEAS).

De gennemgåede meldinger viser, at europæiske medier fulgte lørdagens dødstal tæt, mens ingen regering har meldt om en beslutning specifikt knyttet til angrebet. Det gælder de udmeldinger, der foreligger nu, og siger ikke noget om beslutninger, der kan komme senere. En endelig opgørelse mangler stadig fra Zaporizjzja: De regionale myndigheder har endnu ikke erklæret eftersøgningen for afsluttet eller offentliggjort det samlede dødstal.