Zelenskyy afviser Merz’ EU-mellemvej

Da Tysklands kansler, Friedrich Merz, foreslog at give Ukraine en ny kategori som »associeret medlem« af EU, afviste Volodymyr Zelenskyj det blankt. Han kaldte forslaget »uretfærdigt« og fastholdt kravet om fuldt medlemskab. Striden handler ikke kun om ordvalg. Ukraines optagelse vil ændre magtbalancen i EU’s beslutningssystem, og det ved både Kyiv, Berlin og Paris.

En status, traktaterne ikke kender

Merz’ brev til EU’s ledere den 18. maj foreslår en model, som EU-traktaterne i dag ikke rummer. »Associeret medlemskab« findes ikke i Traktaten om Den Europæiske Union.

Efter forslaget skal Ukraine have en plads med stemmeret i Det Europæiske Råd, hvor stats- og regeringscheferne fastlægger EU’s politiske retning, og i Ministerrådet, hvor medlemslandenes ministre forhandler lovgivning. Flere medier har beskrevet modellen som en ordning uden stemmeret, men Merz’ brev lægger ifølge Reuters og DGAP op til deltagelse med stemme. Ukraine skal også have en EU-kommissær uden portefølje og associerede medlemmer i Europa-Parlamentet, dog med begrænset indflydelse.

Brevet foreslår desuden at udvide artikel 42, stk. 7, EU’s gensidige forsvarsklausul, som forpligter medlemsstaterne til at hjælpe hinanden ved et angreb. Merz mener, at det kan ske uden traktatændringer og alene kræver »en stærk politisk aftale«. Flere diplomater i Bruxelles er uenige. »Jeg kan ikke se, hvordan det skulle fungere juridisk. Man ville være nødt til at ændre traktaterne,« sagde en diplomat til Euronews. EU-Kommissionen har indtil videre undladt at tage stilling og peger i stedet på stats- og regeringscheferne (Ukrainska Pravda).

Derfor bekymrer fuldt medlemskab Paris og Berlin

Et fuldt ukrainsk medlemskab vil forskyde EU’s beslutningskraft. Med omkring 44 millioner indbyggere vil Ukraine blive EU’s femtestørste medlemsland. Under kvalificeret flertal, hvor en lov normalt kræver støtte fra 55 % af medlemslandene, som samtidig repræsenterer 65 % af EU’s befolkning, vil Ukraines vægt trække systemet østpå. En analyse fra DGAP konkluderer, at Tyskland og Frankrig ikke har koordineret deres udvidelsesstrategier, og at Ukraines optagelse vil svække den fransk-tyske evne til at styre udfald.

Merz’ model vil give en del af den forskydning med det samme: en stemme i Rådet, men uden adgang til EU-budgettet, landbrugsstøtten eller strukturfonde. En intern rådsanalyse, som Financial Times har omtalt, vurderede, at fuldt medlemskab vil gøre Frankrig til nettobetaler til EU’s fælles landbrugspolitik for første gang (Poland Watch).

Den franske opinion er samtidig den mest skeptiske i Europa over for udvidelse. Macron har bedt Kommissionen om en »præcis kalender« for Ukraines optagelse, men uden at give et egentligt tilsagn (Le Monde).

Trøstepræmien, Zelenskyj ikke vil have

Merz kobler forslaget til fredsdiplomatiet. I brevet skriver han, at modellen »vil hjælpe med at lette de igangværende fredsforhandlinger«. I april foreslog han, at Zelenskyj kunne sige til ukrainerne: »Jeg har åbnet vejen til Europa for jer.« Tilbuddet er tænkt som kompensation, en europæisk forankring, der kan gøre territoriale indrømmelser i en mulig fredsaftale lettere at sælge hjemme.

Zelenskyj ser risikoen. Selv med stemmeret i Rådet vil associeret medlemskab holde Ukraine uden for EU-budgettet og landbrugsstøtten. Ordningen vil heller ikke have samme juridiske varighed som et medlemskab, der hviler på traktaterne. Efter Viktor Orbáns valgnederlag i Ungarn i april er den største vetotrussel mod Ukraines optagelse fjernet. Hvorfor acceptere en halv status, hvis vejen til fuldt medlemskab nu kan være mere åben?

Polen ser artikel 42, stk. 7, som den store gevinst: en europæisk sikkerhedsgaranti, der er mindre afhængig af en usikker NATO-paraply, sådan som polske analytikere argumenterer. Men polske landmænd frygter konkurrencen fra ukrainsk landbrug. Slovakiets Robert Fico afviste modellen blankt med ordene: »Enten optager vi nogen i EU, eller også gør vi ikke«. Det skete få uger efter, at han havde lovet Zelenskyj fuld støtte til Ukraines EU-vej.

Udvidelse står ikke formelt på dagsordenen for Det Europæiske Råd i juni. Kommissionens reformpakke før næste udvidelse, som skal forklare, hvordan et EU med mere end 30 medlemslande faktisk skal fungere, er stadig ikke offentliggjort efter flere forsinkelser. Irlands udenrigsminister har advaret om, at associeret medlemskab »risikerer at efterlade Ukraine i limbo«.

Zelenskyjs afvisning bygger på en vurdering af, at Europa har mere brug for Ukraine inden for institutionen, end Ukraine har brug for en erstatningsstatus uden for den. Hvis associeret medlemskab bliver bekvemt nok for Europas hovedstæder, falder presset for at gennemføre fuld optagelse. For Kyiv er den bekvemmelighed selve problemet.