Rumænske F-16’ere holdt igen, da drone styrtede ned

En lille drone befandt sig omkring fire minutter i rumænsk luftrum den 24. september, før den styrtede ned nær Solca i Suceava-distriktet (MApN update). Den rumænske radar havde fulgt den over Ukraine, og F-16-fly lettede fra Borcea for at følge den (AGERPRES). Ingen åbnede ild. Den fungerende forsvarsminister Radu Miruță siger, at dronen bar sprængstof. Derfor er spørgsmålet om, hvorvidt piloterne havde et sikkert skud, relevant for alle NATO-lande ved alliancens østlige grænse (Adevărul).

To alarmer, én grænseoverskridelse

Natten bød på to særskilte alarmer, men kun den anden gjaldt en drone i Rumæniens luftrum. Klokken 04.41 sendte myndighederne en nødadvarsel på telefonerne om droner nord for Chilia Veche i Tulcea-distriktet. Forsvarsministeriet oplyste senere, at intet var trængt ind i rumænsk luftrum under den første episode (AGERPRES). Spanske F-18-fly på NATO-patrulje reagerede på den alarm og deltog derfor ikke i den senere forfølgelse (RTVE).

Den anden drone nærmede sig det nordlige Botoșani fra Ukraine. Radaren fulgte den, da den krydsede grænsen, og beboere i Botoșani og Suceava fik en advarsel klokken 06.26 (AGERPRES). Den styrtede ned nær Solca uden personskade, materielle skader eller brand (MApN update).

Miruță sagde til Antena 3, at dronen var af russisk type. Ifølge ham løsrev sprængladningen sig kort før nedstyrtningen og eksploderede i luften omkring 30 meter fra stedet, hvor dronen faldt (Adevărul). Ingen laboratorieanalyse er offentliggjort, så oplysningerne om sprængstoffet er foreløbig ministerens egen redegørelse.

Hvorfor piloterne ikke åbnede ild

Miruță opstiller to betingelser for at skyde dronen ned: Et nedskydningsforsøg må ikke bringe mennesker på jorden i fare, og missilet må ikke forlade rumænsk luftrum (Adevărul). Det er det stærkeste argument for at holde igen. En drone med sprængstof, der falder ned i en landsby, udgør en fare. Det gør et missil, der rammer ved siden af, også. Et kort luftrumskryds tæt på grænsen giver desuden piloterne kun lidt plads til at finde et skud, der opfylder begge betingelser.

Ansvaret for vurderingen ligger i Bukarest. NATOs luftrumsovervågning er alliancens ordning med kampfly på standby for at beskytte medlemslandenes luftrum. Den deler radaroplysninger og hjælper med at koordinere indsatsen. Rumænien afgør selv, om landets egne kampfly skal åbne ild over rumænsk territorium (NATO). Rumænien har tidligere brugt den beføjelse. I juli skød landets fly en drone ned over ubeboet terræn nær Padina (Romania Insider). Det viser, at Rumænien kan vælge at skyde. Det viser ikke, at et skud nær Solca ville have været forsvarligt.

Tidslinjen, ministeriet ikke har offentliggjort

Et radarvarsel, tidspunktet for flyenes start og en sikker mulighed for at skyde er tre forskellige ting. Ministeriet har kun bekræftet det første. Det har ikke oplyst, hvornår F-16-flyene lettede, eller hvor de befandt sig, da dronen krydsede grænsen (MApN update). Det har heller ikke sagt, hvem der kunne have beordret piloterne til at skyde.

Polen har forsøgt at forkorte noget af ventetiden. Den 17. september sagde viceforsvarsminister Cezary Tomczyk, at en militær chef på forhånd havde givet en betinget ordre om at skyde en drone ned. Piloterne skulle derfor ikke først bede om tilladelse, når en drone nåede grænsen (RMF24). En forhåndsordre forkorter tiden, der går med at indhente tilladelse. Men den giver ikke piloterne et sikkert skud over beboet område, hvis dronens bane ikke giver mulighed for det.

Med de oplysninger, der foreligger, kan ingen uden for ministeriet afgøre, om piloterne havde en sikker mulighed for at skyde og undlod det, eller aldrig fik den mulighed. Ministerens sikkerhedskrav forklarer, hvorfor piloterne kan have holdt igen. Kun ministeriets egen tidslinje kan afklare, om det var sådan. Miruțăs ministerium skylder svar på tre spørgsmål: hvornår dronen krydsede grænsen, hvornår den styrtede ned, og hvor F-16-flyene befandt sig i de fire minutter (MApN update).