Skip to main content
TECH_SCIENCE10 / 10 · dagens historie3 min · 616 ord · 14 kilder

Blæksprutteboom i Kanalen presser skaldyrsfiskeriet

✦
Skrevet af AIto brief AI · 30. september 2026, 02.50
Sådan blev den skrevet

The Channel’s unexpected catch fills crates as older fisheries count the cost.

Billedkomposition · tobrief
teksten · 3 min læsning

Fiskere i Den Engelske Kanal landede omkring 2.600 ton almindelig ottearmet blæksprutte i 2025 og mere end 3.000 ton indtil videre i 2026. Det er sket efter flere år, hvor fangsten lå under 30 ton, viser tal fra UK Marine Management Organisation, som Reuters har omtalt (Reuters via AsiaOne). For fiskeopkøber Ian Perkes i Brixham har det betydet store leverancer og ivrige aftagere i Sydeuropa. Blæksprutterne er kommet i en sommer, hvor Europas havoverflade var den varmeste i måleserien, der begyndte i 1982. Fra juni til august var gennemsnittet 21,6 °C, ifølge samme Reuters-analyse (Reuters via AsiaOne).

En gevinst med en regning

Stigningen er så voldsom, at forskere har undersøgt den. En fagfællebedømt analyse af fangstdata satte landingerne i 2025 til næsten 65 gange det årlige gennemsnit for 2017–2024 (Journal of Fish Biology). Analysen bygger på de samme landingsdata som Reuters’ og giver derfor flere detaljer om stigningen, men bekræfter den ikke uafhængigt.

Blæksprutterne æder brunkrabber, hummere og kammuslinger, som er grundlaget for Kanalens etablerede skaldyrsfiskeri. Marine Biological Association anslog, at boomet kunne have kostet omkring 10 mio. pund i tabte skaldyrsfangster fra januar til september 2025. Til sammenligning var værdien af blækspruttelandingerne cirka 12 mio. pund (Reuters via To Vima). Skønnet gælder sidste år, før varmen denne sommer.

Landingsdata viser, hvornår blæksprutterne dukkede op, men ikke hvorfor. Stigningen faldt sammen med varmt havvand, men fangsterne afhænger også af, hvor mange både der går efter arten, hvilket udstyr de bruger, og hvad køberne efterspørger. Cefas, den britiske regerings forskningsorgan for fiskeri, registrerede flere lokale temperaturtoppe denne sommer. Samtidig kom der meldinger om usædvanlige hajer, klumpfisk og gopler. Cefas er stadig ved at vurdere, hvad udviklingen betyder for branchen (Cefas).

Hvad måler en rekordvarm havoverflade?

Den europæiske rekord gælder havets overflade. Satellitter måler den varme, der stråler fra det øverste vandlag, mens bøjer og skibe måler vandet direkte og dermed kontrollerer satellitternes estimater (NOAA). Man kan tænke på det som at stikke hånden ned i et bad: Det viser, at overfladen er varm, men ikke om varmen når ned til bunden, hvor krabber og kammuslinger lever.

Forskere vurderer også havvarmen i forhold til, hvad der er normalt det pågældende sted på den tid af året (Hobday og kolleger). Vand, der er almindeligt varmt i Middelhavet, kan være usædvanligt varmt længere mod nord. Biscayabugten mellem Frankrig og Spanien havde en gennemsnitstemperatur på 21,4 °C i sommer. Det var mere end 2,4 °C over normalen for 1991–2020 (Reuters via To Vima).

Opvækstområderne, der forsvinder ud for Spanien

Blæksprutterne viser, hvilke arter der kan rykke ind, når vandet bliver varmere. På den anden side af bugten, langs Spaniens nordkyst, handler bekymringen om det, der forsvinder. Havøkologen José Manuel Rico Ordás anslår, at omkring 95 % af de store brune tangskove ud for Asturias er forsvundet siden 2010 (Reuters via Gulf Times).

Tangskove fungerer som undervandslige opvækstområder: Høje tangplanter giver ungfisk føde og skjul. Ordás peger især på klimaforandringer, men også på græsning fra Sarpa salpa, en fiskeart, der trives i varmere vand. Hans skøn dækker mere end ti års tilbagegang og kan derfor ikke vise, hvad denne sommer isoleret set har betydet.

Alt dette sker på baggrund af et varmere hav. FN’s klimapanel kobler menneskeskabt opvarmning til hyppigere og længerevarende marine hedebølger (IPCC). I begyndelsen af september meldte Copernicus om en usædvanligt varm global havoverflade i august. Det gælder et andet område og bygger på et andet datasæt end den europæiske rekord (Copernicus). Vi omtalte også den globale varme sammen med varmen på land (To Brief).

For fiskerne i Brixham mærkes ændringen allerede på kajen, i kasserne og på de priser, sydeuropæiske købere vil betale. Boomet i Kanalen har ændret, hvad fiskerne fanger og sælger. Hvor meget det har kostet skaldyrsfiskeriet, er endnu ikke fastslået.

Details about this article
Model:
claude-opus-5-5
Generated:
9/30/2026, 1:53:35 AM
Pipeline run:
eu_pipeline_20260930_005007
Watermark:
SynthID (Google's invisible watermark)
Human review:
None before publication
Learn more about our methodology →