PET har ikke identificeret sabotageangreb

Danmarks sikkerhedstjeneste PET vurderer, at russiske operationer mod danske forsvarsvirksomheder er blevet hyppigere. Men tjenesten har ikke nævnt en eneste virksomhed, adresse eller beskadiget forsendelse, der kan dokumentere, at et angreb har fundet sted. Ifølge Reuters sagde PET-analytikeren Josefine Christensen på en sikkerhedskonference i København 7. oktober, at aktiviteten tog til fra begyndelsen af sommeren og nu retter sig mod våbenproduktion til Ukraine. Foreløbig er det en efterretningsvurdering, ikke en dokumenteret hændelse.

Hvad PET faktisk har sagt

Christensens udsagn kendes fra Reuters’ omtale, og der er ikke offentliggjort noget referat. Hun sagde, at PET i foråret så »en masse planlægning, men meget lidt gennemført«, og at Rusland fra begyndelsen af sommeren begyndte at gøre »meget mere« og nu »forsøger at ramme mål« (Reuters). Hun beskrev, hvordan personer rekrutteres via Telegram og andre platforme, ofte med en første opgave om blot at fotografere et sted.

»Meget mere« siger ikke, hvad der skete eller hvor. Det kan dække over overvågning, forberedelser, et afværget forsøg eller handlinger mod dansktilknyttede virksomheder i udlandet. PET kan også ligge inde med efterretninger, som tjenesten ikke kan offentliggøre. Det er mulige forklaringer, ikke fastslåede forhold.

Den nye formulering går længere end PET’s egen udmelding 5. september. Dengang beskrev tjenesten konkret russisk planlægning og forsøg på at rekruttere personer i Danmark til at fotografere virksomheder og infrastruktur, især virksomheder med forbindelse til den militære støtte til Ukraine (PET). PET nævnte ingen hændelse, hvor virksomheder eller infrastruktur var blevet beskadiget. To Brief har fulgt de danske efterretningstjenesters advarsler siden da (To Brief). En engelsksproget side på PET’s egen hjemmeside skriver fortsat, at tjenesten ikke kender til konkrete russiske fysiske sabotagehandlinger i Danmark (PET), men det er uklart, om siden er fra før Christensens udtalelser.

Hvor andre regeringer har sat navn på

Sager fra nabolandene viser, hvorfor europæiske regeringer tager truslen alvorligt. Polske anklagere siger, at C4-sprængstof detonerede under et godstog natten mellem 15. og 16. november 2025, og hævder, at gerningsmændene arbejdede for russisk efterretningstjeneste (Polske anklagere). Jernbanen går fra Warszawa til Dorohusk ved den ukrainske grænse og er vigtig for forsyninger mod øst. De offentliggjorte oplysninger beskriver mindre skader og en kort afbrydelse, ikke en militærleverance, der gik tabt.

Estland giver et eksempel fra en fabrik. 29. september tilskrev landets sikkerhedstjeneste KAPO russiske sikkerhedstjenester en brandstiftelse i august hos forsvarsvirksomheden Milrem Robotics (KAPO). Tysklands regering har fremsat en tilsvarende anklage i sagen om en drone med sprængstof, der blev fundet 4. august nær ukrainske fragtfly i Leipzig/Halle lufthavn (den tyske regering).

I alle tre sager har myndighederne nævnt et sted, en dato og en formodet bagmand. Ingen af de citerede udmeldinger siger, at en leverance til Ukraine gik tabt eller blev forsinket. PET har indtil videre ikke nævnt nogen af disse tre oplysninger.

Hvem beskytter fabrikkerne

Det har betydning, fordi beskyttelsen mod sabotage fortsat er et nationalt ansvar. I Danmark vurderer PET truslen, politiet bevogter steder, og anklagemyndigheden rejser tiltale. Efter sprængningen i Polen iværksatte landet en særskilt politioperation for at bevogte jernbanerne (polsk politi). Danmark har ikke oplyst noget tilsvarende om, hvilke steder der skal beskyttes eller hvordan.

Den manglende åbenhed har konsekvenser ud over Danmark. Hvis PET har ret i, at Rusland går efter produktion til Ukraines frontlinje, bidrager de virksomheder, der rammes, både til Kyivs krigsindsats og til dansk økonomi. Partnere, der er afhængige af produktionen, kan ikke vurdere risikoen ud fra de oplysninger, PET har offentliggjort.

Sagerne fra Polen og Estland gør det rimeligt at tage PET’s advarsel alvorligt, men de dokumenterer ikke sabotage i Danmark. På det offentligt kendte grundlag har PET fremlagt en troværdig trusselsvurdering, ikke en oversigt over angreb gennemført på dansk jord. PET og regeringen skylder offentligheden en redegørelse for, hvilke operationer der er gået fra rekognoscering til angreb, og om nogen af dem har påvirket en leverance til Ukraine.