EU-Domstolen prøver Hollands asylpause

Hollandske myndigheder må ikke lade asylansøgninger ligge, blot fordi ansøgerne allerede har midlertidig beskyttelse, fastslog EU-Domstolen 1. oktober (Domstolens pressemeddelelse, EU-Domstolens dom). De skal behandle ansøgningerne eller dokumentere, at en pludselig tilstrømning gør det umuligt at træffe afgørelser inden for fristerne. Domstolen fortolker EU-retten, så dens kriterium gælder for nationale domstole i hele EU.

Midlertidig beskyttelse er den EU-status, der gav mennesker på flugt fra Ruslands invasion ret til at bo og arbejde i EU uden en individuel asylsamtale. Sagen, der satte ordningen på prøve, begyndte med UB, en kinesisk statsborger af uigurisk oprindelse, som kom til Nederlandene med sin ukrainske kone og deres barn i marts 2022 (EU-Domstolens dom). En måned senere søgte han asyl. Myndighederne satte hans ansøgning i bero, så længe hans midlertidige beskyttelse varede.

Domstolen fastslog, at myndighederne ikke må sætte ansøgningerne »generelt og automatisk« i bero (Domstolens pressemeddelelse). Den åbnede kun for en snæver undtagelse: Hvis en pludselig tilstrømning gør det objektivt umuligt at overholde fristerne i loven, må myndighederne behandle sagerne i etaper og prioritere mellem dem. Nationale domstole skal dog kontrollere, om hver enkelt forsinkelse var nødvendig (EU-Domstolens dom).

Dommen giver ingen asyl. EU-Domstolen har fastlagt reglen, og den nederlandske Raad van State, landets øverste forvaltningsdomstol, skal nu anvende den på UB's klage (Raad van State). De enkelte ansøgninger går tilbage til de nederlandske asylmyndigheder, som skal vurdere hver sag for sig.

En pause, staten selv valgte

Sagsbunken voksede efter et politisk valg. Den 30. marts 2022 meddelte den daværende minister parlamentet, at mennesker med midlertidig beskyttelse skulle indgive en forenklet asylansøgning, og at de sædvanlige asylsamtaler skulle stoppe (Tweede Kamer). Staten bad folk udfylde asylskemaer og lagde dem derefter i en skuffe.

Den nuværende minister, Bart van den Brink, forsvarer pausen med, at ansøgerne allerede er beskyttet, og at der er tale om meget mange mennesker. Til NOS sagde han, at nye ankomster og den almindelige kø på over 50.000 sager må komme først (NOS).

Hans argument har en vis vægt. Midlertidig beskyttelse skal blandt andet forhindre, at asylsystemet bryder sammen under en massiv tilstrømning, og Domstolen accepterede, at myndighederne kan behandle sager trinvist, når kapaciteten reelt slipper op. Men hvis denne gruppe automatisk kommer sidst i køen, ligner det meget den generelle pause, som Domstolen afviste.

Nødvendighedstesten vil formentlig kræve konkrete oplysninger: hvor mange sager myndighederne har, hvor mange medarbejdere de råder over, og hvad de har gjort for at følge med. Gruppens størrelse alene vil næppe være nok.

Hvor mange ansøgninger – og hvor ellers?

Ingen ved, hvor mange asylansøgninger der faktisk venter. Det sikreste officielle tal er 140.560 mennesker fra Ukraine med midlertidig beskyttelse den 2. september, ifølge et ministerbrev (Tweede Kamer). Tallet dækker personer med beskyttelse, ikke verserende asylsager.

Nogle af dem er flyttet, har trukket deres ansøgning tilbage eller har fået en anden status, og myndighederne har ikke offentliggjort en opgørelse over de verserende sager. Tidlige omtaler, også vores egen (To Brief), behandlede de to tal, som om de var det samme.

De folkevalgte har indtil videre kun stillet spørgsmål. Den 7. oktober bad et tværpolitisk flertal ministeren redegøre for dommens konsekvenser, herunder om sene afgørelser kan føre til, at domstolene pålægger staten at betale tvangsbøder (Tweede Kamer-udvalg).

Andre lande har skrevet den samme pause ind i loven. Den tyske asyllov siger, at en asylsag »hviler«, så længe den midlertidige beskyttelse varer (§ 32a AsylG). Belgiens udlændingelov sætter behandlingen i bero, indtil ordningen ophører (Belgian Aliens Act), og et italiensk dekret fra marts 2022 udsætter både behandlingen og afgørelsen (Gazzetta Ufficiale). Hvis pauserne bliver indbragt for domstolene, skal dommere i alle tre lande følge kriteriet fra Luxembourg.

For familierne ændrer dommen kun lidt lige nu. Den midlertidige beskyttelse gælder til 4. marts 2028, og et afslag på asyl vil ikke i sig selv bringe den til ophør (Rådets afgørelse). Uroen handler om tiden efter den dato. Anna Bieliaieva fra flygtningefællesskabet Vital'nya fortalte NOS, at hendes søn, som har tilbragt halvdelen af sit liv i Nederlandene, igen og igen spørger, hvilken skole han skal gå på, og om familien skal blive (NOS).

Den automatiske pause er slut. Van den Brink må nu vælge mellem at lade de nederlandske myndigheder behandle ansøgningerne og at fremlægge beviser for domstolene på, at enhver yderligere forsinkelse består Domstolens snævre prøve for pludselig tilstrømning. Det kræver først en opgørelse over de verserende ansøgninger, som ministeriet endnu ikke har offentliggjort. De 140.560 personer med beskyttelse kan ikke træde i stedet for den (Tweede Kamer).