EU-eksperter anbefaler pille mod bugspytkirtelkræft

Den 15. oktober anbefalede eksperter under Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) at godkende daraxonrasib, en pille, der tages én gang om dagen. I det afgørende forsøg var medianoverlevelsen 12,4 måneder blandt patienter med fremskreden bugspytkirtelkræft, der fik pillen, mod 6,7 måneder blandt dem, der fik kemoterapi (EMA). Lægemidlet, der sælges under navnet Rasonque, kan endnu ikke udskrives i EU. EU-Kommissionen skal først godkende det, og derefter fastsætter hvert land pris og tilskud.

Medianen er det tidspunkt, hvor halvdelen af deltagerne i en forsøgsgruppe var døde. Forskellen mellem tallene viser, hvordan de to grupper klarede sig samlet. Den fortæller ikke den enkelte patient, hvor længe vedkommende kan forvente at leve.

Hvem resultatet gælder for

Dokumentationen stammer fra RASolute 302, et fase 3-forsøg. Fase 3 er den store, afsluttende sammenligning, et lægemiddel skal igennem før en godkendelse. Forsøget var sponsoreret af Revolution Medicines, som udviklede daraxonrasib og får indtægter, hvis det sælges. Ved lodtrækning blev 500 personer fordelt mellem pillen og den kemoterapi, deres læge valgte (ClinicalTrials.gov). Hospitaler i Italien, Spanien, Tyskland og Frankrig deltog sammen med forsøgssteder i USA og Japan (japansk forsøgsregister).

Alle deltagernes kræft havde spredt sig og var fortsat med at vokse efter præcis én tidligere behandlingslinje. De var også i god nok form til at være oppegående (EMA). Resultatet gælder derfor bedst for denne gruppe. Det siger mindre om patienter, der allerede har fået flere behandlinger, eller som er for syge til at deltage i et forsøg.

Forsøget fulgte også smerter, men med et forbehold. Det var åbent, hvilket betyder, at patienter og læger vidste, hvem der fik hvilken behandling. Den viden kan påvirke patienternes beskrivelser af symptomer. I forsøget gik der median 9,2 måneder, før smerterne blev værre med pillen, mod 3,8 måneder med kemoterapi (ASCO Post).

Overlevelse er et andet mål: Patienternes og lægernes viden om behandlingen ændrer ikke på, om patienterne er i live. Ifølge forsøgsrapporten fik 43,6 % af patienterne på daraxonrasib alvorlige bivirkninger, mod 57,5 % af dem, der fik kemoterapi (NEJM). Agenturet nævner diarré, udslæt, mundsår, kvalme og opkast som almindelige bivirkninger (EMA). Revolution Medicines har også oplyst om ét behandlingsrelateret dødsfald som følge af pneumonitis, en betændelse i lungerne (Revolution Medicines).

Når vækstsignalet ikke slukker

I kroppens celler fungerer RAS-proteiner som en kontakt, der styrer cellevækst. Når kontakten er slået til, sender de et signal om vækst videre til andre proteiner. En mutation kan låse kontakten fast i tændt position, så cellen bliver ved med at modtage signalet. Omkring 92 % af deltagerne havde en mutation på et bestemt punkt på RAS, kaldet G12 (EMA).

Daraxonrasib går indirekte til værks. Ifølge forskningsartiklen fra lægemidlets udviklere binder det sig først til cyclophilin A, et protein, der findes i alle kroppens celler. Sammen retter de sig derefter mod RAS, når proteinet er slået til (Cancer Discovery). Man kan tænke på det som en hånd, der først samler et redskab op og derefter rækker ud efter kontakten.

Hvornår europæiske patienter kan få det

Lægemiddelagenturet fremskyndede sin vurdering og afsluttede den på under 150 aktive vurderingsdage mod normalt op til 210 (EMA). Efter EU-Kommissionens generelle regler har den 67 dage til at omsætte ekspertudtalelsen til en afgørelse, men der er endnu ikke meldt en dato ud for Rasonque (Europa-Kommissionen). En godkendelse vil åbne for salg i hele EU. Hvert land forhandler stadig sin egen pris og fastsætter tilskud, så patienter i Tyskland og Spanien kan komme til at vente forskelligt.

Amerikanske patienter har allerede adgang. USA godkendte daraxonrasib den 26. august (Dana-Farber), som vi tidligere har skrevet (To Brief). I Europa kan alvorligt syge patienter i nogle tilfælde få adgang til et lægemiddel, før det er godkendt, gennem en ordning for særlig adgang. I september sagde den italienske onkolog Chiara Cremolini, at en sådan adgang til daraxonrasib endnu ikke var indført i Europa. Hun tilføjede, at den italienske onkologforening havde anmodet om den (Adnkronos).

Andre forsøg undersøger, om lægemidlet hjælper efter en operation, som første behandling eller mod andre kræftformer (ClinicalTrials.gov). For patienter i tilstrækkelig god form, hvis kræft med spredning er vokset trods den første behandling, har et lodtrækningsforsøg allerede vist længere overlevelse. I Europa mangler nu to beslutninger, før resultatet kan føre til en recept: først Kommissionens godkendelse, derefter hvert lands afgørelse om pris og tilskud.