EU beklager USA's åbning for russisk diesel

Den 16. oktober tog EU-landenes stats- og regeringschefer formelt afstand fra USA’s beslutning om at tillade handel med russisk diesel. I afsnit 25 i konklusionerne fra topmødet skrev de, at de »beklager« beslutningen (Vedtagne konklusioner). Formuleringen ændrer ikke EU-reglerne, og regeringerne er uenige om brændstofpriserne. Men den samler spredte nationale indvendinger i en fælles europæisk position.

Det valgte ord er »beklager«, en diplomatisk formulering, der er mildere end en fordømmelse. Den registrerer kritik uden at forpligte nogen til handling.

Hvad den amerikanske tilladelse giver adgang til

Den 9. oktober udstedte OFAC, USA’s sanktionskontor under finansministeriet, General License 135. Tilladelsen giver frem til 7. april 2027 adgang til at sælge, levere og importere russisk diesel, også til USA (OFAC General License 135). En generel tilladelse fjerner på én gang den juridiske hindring for en hel kategori handler. Denne nævner ingen køber, skib eller pris og stiller ingen krav til Rusland til gengæld.

Det er uklart, om nogen allerede har benyttet tilladelsen. En rådgiver for Kreml sagde tidligere på ugen, at kontrakter kunne underskrives inden for få dage (To Brief). Den 16. oktober skrev Reuters, at Ruslands statslige formuefond stadig arbejdede på at finde ud af, hvordan amerikanske købere skulle betale (Reuters). Intet i den omtale dokumenterer et gennemført salg eller en last på vej til USA.

Selv i USA ser priseffekten ud til at blive begrænset. Den 12. oktober vurderede S&P Global, at tilladelsen næppe ville sænke de amerikanske dieselpriser mærkbart på kort sigt. En del af forklaringen er, at de første mængder kan svare til diesel, Rusland allerede eksporterer (S&P Global).

Hvorfor EU’s regler ikke ændres

Det Europæiske Råd, hvor EU-landenes ledere mødes, udstikker den politiske kurs, men kan ikke vedtage lovgivning. Rådets konklusioner angiver en politisk hensigt. De forpligter hverken virksomheder eller domstole.

De bindende regler står i EU’s sanktionslovgivning, som USA’s tilladelse ikke ændrer. Artikel 3m i EU-forordningen om sanktioner mod Rusland forbyder fortsat import af russisk diesel til EU (EU-forordningen).

Reglerne gælder også for EU-virksomheder, når brændstoffet sælges videre til andre lande. Europæiske rederier og forsikringsselskaber må kun transportere eller forsikre russiske olieprodukter til andre lande, hvis prisen ligger under det loft, EU har fastsat (EU-Kommissionens vejledning om prisloftet). En ændring af en af reglerne kræver en ny retsakt, som medlemslandenes regeringer vedtager enstemmigt. Ingen regering har foreslået en sådan ændring.

Én sætning på tværs af en reel uenighed

Lederne nåede frem til formuleringen, selv om de havde markant forskellige syn på sagen. Bulgariens Rumen Radev blev den 15. oktober spurgt, om han støttede USA’s beslutning (Club Z). Han svarede, at Europas akutte problem var de høje brændstofpriser, og at han satte pris på ethvert tiltag, der kunne sænke dem.

Slovakiets Robert Fico formulerede samme kritik skarpere. Han sagde, at amerikanerne varetager deres nationale interesser, mens EU indfører sanktioner og betaler dyrt for diesel (Aktuality.sk).

Nederlandenes premierminister, Rob Jetten, indtog det modsatte standpunkt. Den 13. oktober sagde han i parlamentet, at Nederlandene havde opfordret Washington til ikke at gå videre (Referat fra det nederlandske parlament). Ingen af lejrene omsatte deres synspunkt i et forslag om at ændre EU’s dieselregler.

De ledere, der lagde vægt på prisen, skrev alligevel under. Radev og Fico, som begge er åbne over for billigere russisk brændstof, accepterede en tekst, der beklager den amerikanske beslutning.

Accepten får også en bredere virkning. I de samme konklusioner forpligter EU sig til at skære ned på Ruslands indtægter fra energi. Dermed har Bulgarien og Slovakiet også skrevet under på det mål (Vedtagne konklusioner). Kritikken af brændstofpriserne står fortsat dokumenteret, men den er ikke EU’s fælles position.

På tværs af en reel uenighed er EU-landenes ledere blevet enige om skriftligt at protestere mod en amerikansk tilladelse. EU’s egne forbud og begrænsninger på transport af russisk diesel gælder fortsat for europæiske virksomheder, uanset hvad USA tillader. Den hidtidige rapportering viser heller ikke, at nogen har gennemført et køb under den amerikanske tilladelse. EU har altså markeret politisk modstand mod en handel, som USA har tilladt, men som ifølge de foreliggende oplysninger endnu ikke har fundet sted.