EU bytter to oligarker for treårige sanktioner

EU-landenes ambassadører blev ifølge EFE/Unitel og Il Foglio 22. september enige om at forlænge en af EU’s sanktionslister over Rusland i tre år frem for seks måneder. Prisen var, at milliardærerne Mikhail Fridman og Alisher Usmanov blev fjernet fra listen. Ingen af ændringerne har dog juridisk virkning endnu. Hvis de gennemføres, vil det afhænge af det enkelte land, om mændenes aktiver fortsat skal være indefrosset.

Hvad gælder faktisk

Listen omfatter personer, der beskyldes for at undergrave Ukraines territoriale integritet. Den er en af flere EU-sanktionsordninger mod Rusland. To juridiske tekster ligger til grund. En udenrigspolitisk afgørelse fastlægger, hvem der står på listen, og hvem der har indrejseforbud (Decision 2014/145/CFSP). En særskilt forordning, Regulation 269/2014, gør indefrysningen af aktiver bindende for alle banker og virksomheder i EU.

Ambassadørernes aftale ændrer ingen af de to tekster. Rådet, hvor ministrene fra de 27 medlemslande træffer de formelle afgørelser, skal ændre begge tekster og offentliggøre dem i EU-Tidende, EU’s officielle lovtidende. Onsdag morgen havde To Brief ikke fundet nogen offentliggjort retsakt, der gennemfører treårsperioden eller fjernelserne fra listen. Indtil en sådan tekst foreligger, gælder den syv dage lange forlængelse, som blev vedtaget for at forhindre, at listen udløb (To Brief).

Hvordan et veto blev til et forhandlingskort

En forlængelse kræver enstemmighed, så ét eneste medlemsland kan blokere den (Article 31 TEU). Dermed bliver hver udløbsdato et muligt pressionsmiddel. Slovakiet tilbageholdt først sit samtykke. Derefter bad Frankrig om at få Usmanov fjernet fra listen, oplyste fire diplomater til Euronews.

Letland brugte det samme veto til at blokere begge fjernelser (To Brief). Den indberettede aftale tyder på, at Letland siden har trukket sin indsigelse tilbage.

Frankrig henviste til national sikkerhed, men har ikke sagt, hvilken konkret interesse der står på spil. Den franske delegation nævnte et »specifikt nationalt sikkerhedsspørgsmål«, fortalte diplomater til Euronews. Den 17. september spurgte en journalist Udenrigsministeriet, hvorfor Frankrig ønskede Usmanov fjernet fra listen. Svaret var, at forhandlingerne i Rådet var fortrolige (France Diplomatie). Tavsheden har fået diplomater til at spekulere i en skjult handel, men der findes ingen dokumentation for teorierne (EUobserver).

De to mænd blev behandlet som en samlet sag, men deres retssager peger i forskellige retninger. EU-Domstolens Ret ud underkendte Fridmans oprindelige opførelse på listen i april 2024, fordi beviserne ikke var tilstrækkelige, mens den stadfæstede opførelsen af Usmanov i februar 2024 (CURIA, T-301/22, CURIA, T-237/22). Hvis aftalen bliver gennemført, vil Usmanov altså blive fjernet trods en opførelse på listen, som retten har godkendt. Paris ønskede dette resultat, men har ikke offentligt forklaret hvorfor.

Hvad sker der med en indefrysning efter en fjernelse?

En EU-opførelse på sanktionslisten forpligter alle banker i alle medlemslande til at indefryse personens aktiver. En national foranstaltning gælder kun på det pågældende lands territorium. Letlands sanktionslov giver Riga mulighed for at indføre egne indefrysninger og indrejseforbud (Latvian sanctions law). De vil gælde for lettiske banker, men ikke for en tysk eller italiensk bank, der har de samme aktiver.

Italien viser den modsatte yderlighed. Landets indefrysning i 2022 af villaer på Sardinien, der blev knyttet til Usmanov, byggede på EU-opførelsen, og der er ikke dukket nogen særskilt italiensk afgørelse op (Il Foglio). Når fjernelsen træder i kraft, vil Rom formentlig ikke længere have et juridisk grundlag for at holde villaerne indefrosset. Tyskland befinder sig mellem de to yderpunkter. En domstol i Frankfurt fastslog i juni, at myndighederne ikke havde bevist, at Usmanov kontrollerer yachten Dilbar. Kun en verserende anke betyder, at skibet fortsat tilbageholdes (taz).

Hvad en længere periode giver

En treårig periode vil give banker og virksomheder større forudsigelighed. Samtidig forsvinder mange af de faste udløbsdatoer, hvor ét medlemsland kan true med at vælte hele listen. Rådet kan stadig ændre opførelser mellem fristerne, og de sanktionerede kan fortsat anlægge sag. Det, der bliver færre af, er de obligatoriske tidspunkter, hvor alle 27 regeringer skal blive enige om at forlænge sanktionerne mod de resterende personer.

Rådet skylder nu offentligheden en offentliggjort retsakt, før noget af dette bliver bindende. Paris skylder en forklaring på det nationale sikkerhedshensyn, som landet hidtil har nægtet at fremlægge. Hvis fjernelsen gennemføres, vil spørgsmålet om Usmanovs indefrosne aktiver ikke længere blive afgjort på EU-niveau. Det vil afhænge af lovgivningen i det land, hvor aktiverne befinder sig.