Eurozonens inflation når 3,8 %, kerneinflationen står næsten stille

Forbrugerpriserne i euroområdet var 3,8 % højere i september end året før mod 3,2 % i august, viser Eurostats foreløbige første opgørelse (Eurostat). Det er den hurtigste stigning siden september 2023 (CNBC). Energipriserne sprang op, mens resten af varekurven næsten stod stille. Den Europæiske Centralbank mødes 29. oktober for at vurdere, hvad forskellen betyder for renten (ECB's mødekalender).

Tallene for euroområdet bekræfter sidste uges nationale opgørelser. Her sendte dyrere brændstof inflationen i Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien højere op end ventet (To Brief).

Energien sprang op, resten steg langsomt

Energi udgør omkring 9 % af den kurv af varer og tjenester, Eurostat måler. I september kostede energi 18,8 % mere end året før efter en stigning på 14,3 % i august (Eurostat). Kategorien omfatter mere end benzin og diesel: også el, gas og brændsel til opvarmning.

Stigningen er forskellig fra land til land. Energiinflationen nåede 14,9 % i Tyskland og 22,3 % i Italien (Destatis, Istat). Husholdninger, der bruger en større del af budgettet på bil og opvarmning, mærker derfor prisstigningen hårdere, end gennemsnittet for euroområdet viser.

Økonomer følger også et smallere mål, kerneinflationen. Det ser bort fra energi, fødevarer, alkohol og tobak, hvis priser svinger mest, og viser dermed, om prispresset breder sig. Kerneinflationen steg kun til 2,5 % fra 2,4 % i august (Eurostat).

Signalet i servicepriserne

Inden for kerneinflationen fortjener servicepriserne særlig opmærksomhed. Frisører, restauranter og reparatører er afhængige af lønninger. Prisstigninger her kan være et tidligt tegn på, at ansatte får lønforhøjelser for at følge med energiregningerne, og at virksomhederne derefter hæver priserne for at dække lønudgifterne. Økonomer kalder det en andenrundevirkning.

Serviceinflationen steg fra 3,0 % til 3,2 % i september (Eurostat). En enkelt måneds tal kan ikke vise, om lønningerne driver stigningen, og opgørelsen indeholder ingen løndata. ING's cheføkonom Bert Colijn sagde, at inflationen stadig især skyldtes energi, men at et bredere prispres var ved at bygge sig op, hvis energien forbliver dyr (Yahoo Finance). I september ventede ECB's økonomer, at kerneinflationen ville toppe på 2,8 % i 2027 (ECB's prognoser).

Hvem mærker en rentestigning?

ECB har allerede hævet renten én gang. Den 10. september satte banken indlånsrenten op med 0,25 procentpoint til 2,50 % (ECB). Indlånsrenten er den rente, ECB betaler bankerne for at have penge stående natten over. Den sætter en bund for den rente, bankerne tager af hinanden, og påvirker derfra den rente, de opkræver hos kunderne.

Hvor hurtigt renten slår igennem hos en husholdning, afhænger af boliglånet. Et lån med variabel rente får ny rente, når låneaftalen når en dato for rentetilpasning, ofte med få måneders mellemrum eller én gang om året. I store dele af euroområdet følger den nye rente Euribor, den rente bankerne låner til hinanden til, som bevæger sig i takt med ECB's rente.

Finland og Frankrig ligger i hver sin ende. I maj var 95 % af de finske boliglån knyttet til Euribor (Finlands Bank). En finsk familie vil derfor få en højere ydelse ved næste rentetilpasning. I Frankrig har mere end 99 % af boliglånene fast rente (Banque de France). Franske boligejere med eksisterende lån beholder den ydelse, de har aftalt, og en rentestigning rammer især dem, der optager nye lån.

De foreløbige tal viser en kraftig stigning i energipriserne og kun en lille stigning i kerneinflationen, selv om servicepriserne også steg lidt. En rentestigning dæmper lån og forbrug over tid. Den ændrer kun lidt på, hvad europæerne betaler for brændstof og varme, fordi priserne dér bestemmes af de globale energimarkeder. Hvis ECB hæver renten 29. oktober, vil mange finske låntagere få en højere ydelse ved næste rentetilpasning. Bilisterne får ingen hurtig lettelse ved tankstationen (ECB's mødekalender).