Frankrig vil med ved Abu Dhabi-forhandlingerne

Frankrig vil deltage i de møder, som Ukraine, Rusland og USA planlægger at holde i Abu Dhabi 10.-11. november, sagde udenrigsminister Jean-Noël Barrot 8. november. Han lovede, at europæerne ville være »godt repræsenteret« (RTL, Ukraines præsidents kontor). Han sagde ikke, hvem der skal repræsentere Frankrig, eller om vedkommende får plads sammen med de tre delegationer eller kun deltager i særskilte møder. EU's interesser kan ikke holdes udenfor: Unionen råder over sanktionerne, pengene til genopbygning og de sikkerhedsgarantier, en aftale vil kræve. Derfor afgør de to ubesvarede spørgsmål, hvor meget Barrots løfte er værd.

Tilstedeværelse er ikke det samme som en plads

Barrot kunne hverken sætte navn på Frankrigs udsending eller selv deltage i forhandlingerne. Han lovede, at Paris ville »lade Europas stemme høre« (RTL), men ville ikke sige, om det betyder en plads ved hovedforhandlingerne eller en anden form for deltagelse (AP). Paris meldte sin deltagelse ud, før delegationerne var samlet, mens formatet stadig var omstridt.

Washington og Moskva har beskrevet et mere begrænset format. Jared Kushner, udsending for USA's præsident Donald Trump, skrev 6. november, at europæiske partnere ville blive hørt »på sidelinjen« i Abu Dhabi og først indgå i et bredere format, »hvis der sker fremskridt« (AFP via Channel NewsAsia). Kremls talsmand Dmitrij Peskov sagde 3. november, at europæerne ikke kunne deltage i trepartssamtalerne, men ville blive nødvendige ved senere, bredere drøftelser om sikkerhed (TASS). På de tidspunkter lovede ingen af parterne europæerne en plads ved bordet. Washington og Moskva talte om konsultationer; Barrot har meldt ud, at Frankrig deltager. Forskellen handler ikke om etikette. Det er i hovedrummet, vilkårene bliver formuleret.

Et mandat, ingen har givet

Selv med en plads ville ingen forhandle på EU's vegne. Italiens premierminister, Giorgia Meloni, formulerede problemet skriftligt 5. november. Hun bad EU-landenes ledere beslutte, hvem der skulle repræsentere Unionen ved bordet, og hvilket mandat vedkommende skulle have (ANSA). Spørgsmålet blev stillet til de rette: Kun EU-landenes ledere kan i fællesskab give en forhandler mandat til at tale på alles vegne.

Svaret kom samme dag fra António Costa, der leder de topmøder, hvor EU-landenes ledere mødes. Han skrev, at Unionens interesser burde varetages af EU's egne institutioner, men udpegede ingen udsending og gav intet mandat til Abu Dhabi (Costas brev). I flere uger har europæiske regeringer efterlyst en sådan afklaring (To Brief).

Det gælder især sanktionerne. EU's udenrigschef Kaja Kallas sagde 6. november til ministrene for landene omkring Østersøen, at en aftale, der berører sanktioner, genopbygning eller sikkerhedsgarantier, ikke kan gennemføres uden europæisk deltagelse (EEAS). EU-landene skal være enige, hvis sanktioner skal ophæves eller lempes, så hvert land kan blokere beslutningen (EU-Rådet). Frankrig har samme vetoret som de øvrige medlemslande. Ét nej er nok til at standse beslutningen, uanset hvor mange der siger ja. Derfor kan et fransk løfte i Abu Dhabi ikke blive til et europæisk tilsagn.

Udmeldingen ændrer også spillet mellem de europæiske hovedstæder. De regeringer, der har krævet én fælles europæisk stemme, må nu reagere på Frankrigs udmelding, før de har aftalt, hvad stemmen skal sige.

Barrot har forpligtet Frankrig til at være i Abu Dhabi, før delegationerne mødes. To spørgsmål skal afklares, før løftet kan omsættes til indflydelse: Får den franske repræsentant plads ved hovedforhandlingerne, og kan nogen dér tale på vegne af mere end Paris? Det første spørgsmål må Washington og Moskva besvare. Det andet ligger hos EU-landenes regeringer, og Costas brev viser, at de endnu ikke har svaret.