Frankrigs virksomhedsregning: 10 mod næsten 20 mia. euro

Frankrigs økonomiministerium og landets største arbejdsgiverorganisation er uenige om, hvad virksomhederne skal betale under finansloven for 2027. Den 3. oktober satte økonomiminister Roland Lescure virksomhedernes bidrag til omkring 10 mia. euro og kaldte Medefs skøn på næsten 20 mia. euro forkert (Le Figaro). Ingen af parterne har offentliggjort, hvilke tiltag de tæller med, eller hvad de sammenligner med. Derfor kan læserne ikke kontrollere, om de to beløb dækker over det samme.

Medefs formand, Patrick Martin, mener, at finansloven vil forværre Frankrigs økonomiske situation. Men den offentliggjorte omtale af hans synspunkt indeholder ingen opgørelse post for post (Franceinfo). Tidligere på ugen cirkulerede tallet 20 mia. euro som virksomhedernes regning, mens socialisterne truede med at blokere finansloven (To Brief). Nu har tallet fået en afsender, og regeringen bestrider det.

En skat, der giver indtægter, men bliver billigere

Et skattetiltag kan opgøres på tre måder: efter, hvor meget det indbringer på et år, eller ved at sammenligne med enten året før eller en prognose, hvor regeringen ikke ændrer noget. Valget af sammenligningsgrundlag kan få det samme tiltag til at ligne enten en ekstra byrde eller en lettelse.

Tillægsskatten på selskabers overskud viser hvordan. Den lægges oven i selskabsskatten og betales af koncerner med en omsætning, altså et samlet salg før omkostninger, på mindst 1,5 mia. euro (KPMG). Skatten blev indført som en midlertidig ordning. Finanslovsforslaget forlænger den nu for tredje år, men med lavere satser: 15,7 % i stedet for 20,6 % for den laveste gruppe og 31,4 % i stedet for 41,2 % for de største koncerner (Deloitte Avocats).

Opgjort som indtægt giver tillægsskatten 5 mia. euro i 2027 (Le Figaro, Reuters via Boursorama). Le Figaro sammenligner beløbet med et tidligere skøn på 7,3 mia. euro. Målt mod det tal betyder forlængelsen, at Frankrigs største koncerner skal betale mindre. Bercy, finansministeriet, der har navn efter Paris-kvarteret, tæller stadig tillægsskatten med i sine 10 mia. euro.

Ændringen i lønafgifter trækker den anden vej

Det næststørste tiltag trækker i modsat retning. Franske arbejdsgivere betaler sociale bidrag til pensioner, sundhedsvæsen og arbejdsløshedsforsikring oven i lønnen, og mange får rabat på bidragene. Finanslovsforslaget indskrænker rabatten ved at medregne en større del af medarbejderens løn, når retten til rabat beregnes. Det skal spare staten 3,7 mia. euro (Bourse Direct/AFP).

For arbejdsgivere, der bruger rabatten, stiger udgiften pr. medarbejder sammenlignet med de gældende regler. På den måde er ændringen en ny omkostning, mens tillægsskatten ikke er det. En opgørelse, der lægger indtægter fra en skat under nedtrapning sammen med besparelser fra en strammere rabatordning, blander to forskellige slags tal. Hvert tal kan være retvisende målt på sine egne vilkår. Men uden tydelige forklaringer kan ingen se, hvor meget af de 10 eller 20 mia. euro der faktisk er nye penge, som forlader virksomhedernes kasser i 2027.

Medefs højere beløb kan skyldes, at organisationen tæller alle tiltags samlede indtægter med, også dem der blev besluttet før denne finanslov. Det er et gæt; kun Medefs egen opgørelse kan be- eller afkræfte det. Regeringens egen måde at præsentere tallene på viser, hvor meget valg af opgørelsesmetode betyder. Dens overskriftstal på 54 mia. euro i »indsats« består af 43 mia. euro i nye tiltag og 11 mia. euro, der allerede var besluttet. Samtidig sammenlignes planen med en prognose, hvor politikken fortsætter uændret, og ikke med de faktiske udgifter i 2026 (French government).

Hvad parterne skylder vælgerne før afstemningen

Striden har praktisk betydning. Den 13. oktober begynder parlamentsmedlemmerne at behandle finansloven i Folketingssalen (AEF). Premierminister Sébastien Lecornu har ikke et stabilt flertal, og de socialistiske ledere kræver, at en større del af byrden lægges på velhavende skatteydere (Le Monde). Begge grupper vil diskutere, hvor meget virksomhederne allerede bidrager med. Regeringen forsvarer pakken som vejen til at sænke underskuddet, det årlige gab mellem udgifter og indtægter, fra 5,4 til 5,0 % af BNP (French government).

Lescures ministerium er bedst placeret til at afklare striden. Det kan offentliggøre en samlet tabel med hvert tiltag, året det gælder for, og det sammenligningsgrundlag, beløbet er målt mod. Medef skylder det samme, hvis organisationen vil have sine 20 mia. euro taget alvorligt. Indtil da giver det offentliggjorte materiale ikke grundlag for at vurdere, hvilket tal der er mest retvisende, eller om de to beløb overhovedet kan sammenlignes.