Frankrig mangler før-tal for sine 2,000 Golf-soldater

Frankrigs forsvarschef, general Fabien Mandon, sagde 8. oktober til medlemmer af Nationalforsamlingen, at omkring 2.000 franske soldater er udstationeret for at beskytte Frankrigs allierede i Golfen, især Qatar og Kuwait (Le Figaro, Reuters). Han oplyste ikke, hvor mange der er sendt ud som følge af den aktuelle krig i Mellemøsten. Det tal ville vise, om Paris har udvidet sin indsats i en krigszone, eller om opgørelsen også tæller soldater, der allerede var udstationeret.

Mandon udtalte sig under en høring i Nationalforsamlingen om forsvarsbudgettet for 2027 (optagelse fra Nationalforsamlingen). Der er ikke offentliggjort nogen oversigt over styrkerne eller en tidsplan for deres ankomst.

Et samlet tal uden et sammenligningsgrundlag

Franske styrker var til stede i Golfen længe før krigen. Forsvarsministeriet opgiver omkring 900 militærpersoner fordelt på tre baser i De Forenede Arabiske Emirater (Forsvarsministeriet). Det tal kan ikke bare trækkes fra Mandons 2.000: Det omfatter ét land, mens hans samlede tal også dækker Qatar og Kuwait. Ingen har offentliggjort, hvilke enheder de to opgørelser omfatter.

De 2.000 kan derfor dække over en reel forstærkning. Men tallet kan også hovedsagelig bestå af personer, der allerede var udstationeret. Kun en opgørelse før og efter kan vise forskellen.

Saudi-Arabien viser, hvorfor den skelnen er vigtig. Den 24. september lovede præsident Emmanuel Macron at sende franske soldater og luftforsvarssystemer til Yanbu, en saudisk olieterminal ved Det Røde Hav (TF1). I vores tidligere artikel beskrev vi løftet som en udsendelse (To Brief). Den 8. oktober sagde Mandon imidlertid, at planen stadig var på »undersøgelsesstadiet« (Reuters). Der er derfor ikke grundlag for at regne Yanbu med som en gennemført udsendelse.

Italien står over for samme spørgsmål om sine egne soldater. Landets forsvarsminister, Guido Crosetto, sagde 8. oktober, at de italienske styrker i Saudi-Arabien var flyttet dertil fra andre steder i Golfen, ikke sendt ud på en ny mission (ANSA).

Hvad forstærkningerne beskytter

Oplysningerne om materiel er mere præcise end tallene for soldater. I slutningen af april fortalte Mandon senatorerne, at seks ekstra Rafale-kampfly var blevet føjet til de fly, der allerede var i De Forenede Arabiske Emirater (Senatets referat). Han nævnte også SAMP/T, et større luftforsvarssystem, samt de kortrækkende Mistral-missiler i De Forenede Arabiske Emirater og Qatar. Mistral er også udstationeret i Kuwait.

Mandon beskriver hovedopgaven som at standse iranske droner og missiler (Le Figaro). Mistral udgør det sidste lag i luftforsvaret. Systemet beskytter bestemte militære anlæg og kan ikke dække et helt land (Forsvarsministeriet).

Der findes ingen offentlige oplysninger om, hvilke steder i Qatar eller Kuwait der beskyttes, eller hvor mange trusler franske besætninger har afværget. Forsvarsministeriet har siden krisens begyndelse knyttet omkring 700 militærpersoner til sin regionale Mistral-ordning. Ministeriet har ikke oplyst, hvor de gør tjeneste, eller om de indgår i Mandons tal på 2.000 (Forsvarsministeriet).

Hvem kan kræve tallene?

Paris sender soldater på grundlag af traktater med de enkelte Golfstater. Frankrigs aftale med Kuwait fra 2009 fastlægger, at landene straks skal rådføre sig med hinanden, hvis Kuwait trues, og derefter beslutte i fællesskab, hvilken militær støtte der skal gives (Légifrance). Aftalen med Qatar fra 1994 er hemmeligstemplet, også for Nationalforsamlingens egen ordfører (Nationalforsamlingens oversigt).

Traktaterne forklarer, hvorfor Frankrig reagerer på en anmodning om hjælp. De forpligter ikke regeringen til at fortælle franske vælgere, hvor mange soldater der blev sendt.

Oplysningspligten følger af den franske forfatning. Artikel 35 kræver, at regeringen informerer Parlamentet inden for tre dage, når den sender styrker ud på en udenlandsk intervention. Hvis interventionen varer mere end fire måneder, skal regeringen søge Parlamentets godkendelse (Légifrance). Hvis forstærkningerne i Golfen tæller som en ny intervention, gælder fristerne. Hvis de blot udvider en allerede fast tilstedeværelse, gælder de muligvis ikke. Ingen officielle kilder har sagt, hvilken vurdering der gælder, og svaret afhænger af det manglende sammenligningsgrundlag.

Frankrigs luftforsvar i Golfen er reelt, og noget af det er blevet forstærket siden krisen begyndte. Mandons tal på 2.000 kan endnu ikke læses som 2.000 nye soldater. Et skriftligt spørgsmål til Senatet, indgivet 1. oktober, om missionens mandat og reglerne for magtanvendelse står fortsat ubesvaret (Senatets spørgsmål). Forsvarsministeriet ligger inde med opgørelsen før og efter, der kan afklare sagen. De parlamentsmedlemmer, som skal vedtage budgettet til udsendelserne, kan kræve den fremlagt.