Frankrigs 4.93%-rente presser budgettet

Den 1. oktober solgte Frankrigs statsgældskontor en statsobligation med udløb i november 2036 til en rente på 4,93 %. Da kontoret solgte den samme obligation 3. september, var renten 4,23 % (Boursorama/Reuters). Investorerne bød på langt flere obligationer, end der var udbudt (ABC Bourse). Frankrig kan stadig finde långivere, men hvert nyt lån koster nu mere.

Det er de stigende renteudgifter, der bekymrer Emmanuel Moulin, chefen for Banque de France, Frankrigs centralbank. Den 5. oktober advarede han i Financial Times om, at renterne gradvist kunne kvæle landets offentlige finanser, hvis ikke de blev bragt i orden. Han foreslog et budget, der skærer i udgifterne og mindsker underskuddet (Financial Times).

Derfor slår højere renter først igennem efter flere år

Obligationsrenten er det afkast, en investor får ved at købe en obligation til dagens kurs. Franske statsobligationer har en fast årlig kuponrente. Når investorerne betaler mindre for en obligation, bliver afkastet derfor højere, selv om de årlige kuponbetalinger er de samme. På obligationer, Frankrig allerede har udstedt, ændrer landets betalinger sig ikke.

Den højere udgift viser sig, når gælden skal refinansieres. Når en gammel, billigere obligation forfalder, betaler Frankrig den tilbage ved at sælge en ny til den aktuelle rente. Finansloven for 2027 opgør, at statsobligationer med mellemlang og lang løbetid til en samlet værdi af 189,2 mia. euro forfalder næste år (Assemblée nationale). Da franske obligationer løber over flere år, bliver kun en del af gælden erstattet hvert år.

En rapport fra senatet viser, hvor langsomt udgifterne vokser. Rapporten forudsatte, at renten steg med ét procentpoint og derefter blev liggende på det niveau. Det første år bliver kun den gæld, der skal erstattes, dyrere. Det lægger omkring 3,2 mia. euro til statens renteregning. Efterhånden som flere gamle obligationer erstattes, vokser merudgiften til 33,5 mia. euro efter ni år (French Senate). Det er et scenarie, ikke en prognose.

Hvem får pengene, og hvem betaler?

Regeringens egen prognose omfatter al offentlig gæld, også gæld i socialsikringen og hos lokale myndigheder. Renteudgifterne ventes at blive 79,2 mia. euro i 2026 og 91,2 mia. euro i 2027 (French government). Frankrigs uafhængige råd for offentlige finanser når frem til et lignende tal for 2027 (Haut Conseil des finances publiques). Prognosen gælder hele gælden, efterhånden som den refinansieres, og afspejler ikke én enkelt auktion.

Ifølge Euronews regnede budgettet med en gennemsnitlig tiårig rente på omkring 4,3 % i 2027, mens renten på tiårige obligationer i begyndelsen af oktober lå tæt på 5 % (Euronews). Det første tal er et gennemsnit for året, det andet er renten på bestemte dage. Bliver renten liggende så højt, vil budgettets forudsætning vise sig optimistisk.

Købere af nye franske obligationer får et højere afkast, som de låser fast i flere år. Investorer, der allerede ejer franske obligationer, har set markedsværdien falde. Hvis de beholder obligationerne til udløb, og Frankrig betaler som lovet, realiserer de aldrig kurstabet.

Regningen lander hos skatteyderne og dem, der lever af offentlige indkomster. Premierminister Sébastien Lecornus budget skal mindske underskuddet, altså forskellen mellem udgifter og indtægter, fra 5,4 % af BNP i 2026 til 5,0 % i 2027 (BFMTV). Fastfrysning af offentligt ansattes løn og pensionerne samt mulige skatteændringer skal bære en stor del af tilpasningen (Public Sénat). Partierne strides allerede om, hvordan byrden skal fordeles (To Brief).

Hvorfor investorerne kræver ekstra betaling af Frankrig

Renterne stiger i hele Europa, men Frankrig betaler mere end de fleste. Den 5. oktober lå renten på franske tiårige statsobligationer omkring 136 basispoint (1,36 procentpoint) over renten på tyske obligationer (dpa-AFX). I Spanien var forskellen til Tyskland 63 basispoint den 1. oktober (CaixaBank Research). Datoerne er forskellige, så tallene peger på et særligt rentetillæg for Frankrig uden at måle det præcist.

Moulin sagde, at det ikke var tiden til at diskutere hjælp fra Den Europæiske Centralbank. Reuters vurderede tilsvarende, at ECB næppe vil købe franske obligationer, når presset skyldes landets egne budgetproblemer. Ved obligationsopkøb køber centralbanken fransk statsgæld for at presse landets låneomkostninger ned (Reuters).

Selv hvis budgettet vedtages uden ændringer, vil gælden stadig vokse til omkring 121,7 % af BNP i 2027 (Assemblée nationale). Franske politikere kan ikke bestemme markedsrenterne, men et troværdigt budget er deres vigtigste redskab til at påvirke den rente, investorerne kræver. Frankrig fandt købere til sine obligationer denne måned. Bliver renterne liggende nær det nuværende niveau, vil refinansieringen år for år øge renteregningen. Det sker langsomt nok til at undgå de store overskrifter, men støt nok til at presse andre udgifter.