Frankrigs plan på €54 billioner har huller

Frankrig siger, at landet skal finde 54 mia. euro i besparelser for at få underskuddet i 2027 ned på 5 pct. af BNP (La Dépêche). Men regeringen har ikke fremlagt konkrete nedskæringer eller skattestigninger for 54 mia. euro. Kun en del af beløbet er identificeret. Resten skyldes et dårligere udgangspunkt og inflation, som langsomt udhuler det, staten betaler til ansatte og pensionister. Som vi skrev, da pakken blev præsenteret (To Brief), har en splittet Nationalforsamling ingen sikker majoritet til at vedtage den.

Sådan blev 30 mia. euro til 54 mia.

Den tidligere regerings drøftelser kredsede om omkring 30 mia. euro. Dengang lå underskuddet, hvis regeringen ikke ændrede noget, på cirka 5,7 pct. af BNP. Nu vurderer premierminister Lecornus regering, at tallet kommer over 6,5 pct. (Europa-Kommissionen, Budgetministeriet). Målt på Frankrigs økonomi på cirka 2.900 mia. euro (Eurostat) forklarer det dårligere udgangspunkt det meste af springet fra 30 til 54 mia. euro. Regeringen har ikke offentliggjort en detaljeret forklaring på stigningen.

Regeringen forventer 1 pct. realvækst i BNP og 1,8 pct. inflation i 2027 (Det franske økonomiministerium). Inflationsforudsætningen har betydning. Franske pensioner reguleres automatisk efter priserne, så en fastfrysning sparer staten det beløb, inflationen ellers ville have lagt oven i pensionerne. En del af »indsatsen« består derfor i at lade stigende priser stå for nedskæringen.

Pensionister og offentligt ansatte bærer de tydeligste omkostninger

Det største konkrete tiltag over for husholdningerne rammer pensionisterne og skal ifølge regeringen give omkring 6 mia. euro (Le Monde). Parlamentet skal vælge mellem to meget forskellige modeller. Den første er at fastfryse alle pensioner eller regulere dem mindre end priserne, så alle pensionister sakker bagud i forhold til inflationen. Den anden er at afskaffe skattefradraget på 10 pct. for pensionsindkomst, så regningen især rammer pensionister med indkomster, der er høje nok til at udløse skat (LCP). Det samme beløb kan altså fordeles på to helt forskellige måder.

Offentligt ansatte får fastfrosset det såkaldte indeks­punkt, som er den fælles lønmæssige beregningsenhed i den offentlige sektor. Besparelsen er omkring 2 mia. euro (La Dépêche). For de ansatte betyder det en reallønsnedgang, fordi lønnen står stille, mens regeringen forventer, at priserne stiger 1,8 pct.

For virksomhederne sænkes den midlertidige ekstraskat på store selskaber fra omkring 8 mia. euro til 5 mia. euro (Budgetministeriet). De store virksomheder kommer dermed til at betale mere, end hvis skatten helt bortfaldt, men mindre end i dag. Regeringen tæller forskellen i forhold til en fuld afvikling som en besparelse. Samtidig får forsvaret yderligere 6,4 mia. euro (Le Monde). Fordelingen er tydelig: De konkrete begrænsninger rammer husholdninger og offentligt ansatte, mens virksomhedernes skattebyrde lettes.

Tror markederne på planen?

Den 18. september nåede forskellen mellem den franske og den tyske tiårige rente 100 basispoint (et helt procentpoint) for første gang siden 2012 (Boursorama/Reuters, Borsa Italiana). Forskellen, som viser hvor meget ekstra rente investorerne kræver for fransk politisk og finanspolitisk risiko sammenlignet med det tyske benchmark, er vokset i flere måneder. Frankrigs revisionsret vurderer, at det vil kræve et underskud på omkring 2,8 pct. af BNP faktisk at stabilisere gældskvoten (Cour des comptes). Målet på 5 pct. bremser forværringen. Det standser den ikke.

EU's procedure ved uforholdsmæssigt store underskud kræver, at Frankrig kommer under 3 pct. af BNP, og Rådets anbefalinger fastlægger vejen dertil. Bruxelles kan synliggøre forskellen mellem løfter og plan. Men EU kan ikke skaffe de parlamentariske stemmer, der skal lukke hullet.

Finanslovsforslagene skal fremsættes 30. september. Derefter følger en uafhængig vurdering fra Haut Conseil des finances publiques, det finanspolitiske råd, som kontrollerer, om regeringens beregninger hænger sammen. Det bliver den første egentlige prøve. Indtil da har Frankrig fremlagt et underskudsmål og en delvis liste over tiltag, hvis tydeligste omkostninger bæres af pensionister og offentligt ansatte. En stor del af de resterende 54 mia. euro er ikke konkretiseret. Noget af beløbet er ganske enkelt inflation, der er talt som politisk indsats.