Frankrigs obligationspræmie højest siden 2012

Renten på Spaniens tiårige statsobligationer, altså investorernes årlige betaling for at låne staten penge i ti år, passerede 4 % den 14. september. Det var dog ikke en ny grænse: Renten var også over 4 % i oktober 2023. Den væsentlige udvikling var, at den nåede sit højeste niveau siden december 2013 (Europa Press). Samtidig steg renterne på tyske, franske og italienske statsobligationer til det højeste i flere år (El Mundo). Investorerne prissatte med andre ord europæisk statsgæld på ny. Frankrig blev ramt hårdest.

Derfor steg renterne samtidig

To forhold trak i samme retning. Prisen på Brent-råolie steg til omkring 108 dollar pr. tønde under optrapningen i Mellemøsten (SIC Notícias). Det slog direkte igennem på inflationen: I august steg den samlede inflation i euroområdet fra 2,9 % til 3,3 %, næsten udelukkende fordi energipriserne lå 14,3 % over niveauet året før. Kerneinflationen, der ser bort fra energi og fødevarer, faldt derimod en smule til 2,4 % (ECB). Augusts prisstigning skyldtes derfor først og fremmest energi, ikke overophedet indenlandsk efterspørgsel.

Den 10. september hævede Den Europæiske Centralbank (ECB), som fastsætter renten for de 20 eurolande, sine renter med 0,25 procentpoint. Dermed steg indlånsrenten til 2,50 %. Det er den rente, bankerne får for indskud fra dag til dag i ECB, og den fungerer som anker for andre lånerenter (ECB, Bundesbank). ECB-chef Christine Lagarde begrundede indgrebet med, at det ville gøre større skade at lade dyrere energi brede sig til lønninger og priser på tjenesteydelser end at reagere tidligt. Selve renteforhøjelsen var ventet, og den tyske toårige rente flyttede sig næsten ikke (Reuters via MarketScreener). Udsigten til flere forhøjelser løftede til gengæld de lange renter hos alle de store eurolande.

Samme udsalg, forskelligt pres

Fra den 9. til den 14. september steg den toneangivende tyske rente med omkring 15 basispoint, det vil sige hundrededele af et procentpoint, til cirka 3,54 %. Den spanske steg med omtrent 19 basispoint til 4,02 % (Europa Press, QuiFinanza). Spaniens rentespænd til Tyskland, altså forskellen på de to staters låneomkostninger, voksede derfor kun med omkring 4 basispoint til cirka 48 basispoint. Stigningen i den tyske rente forklarede det meste af den tilsvarende spanske bevægelse.

For Frankrig så regnestykket anderledes ud. Den tiårige rente nærmede sig 4,5 %, mens rentespændet til Tyskland nåede cirka 96 basispoint, det højeste siden 2012 (AFP via Zonebourse). Som vi beskrev i sidste uge, er dette spænd blevet markedets løbende mål for troværdigheden af de franske statsfinanser (To Brief).

Udviklingen passer med investorernes bekymring for finanspolitikken. EU-Kommissionen forventer, at Frankrig får et underskud på 5,1 % af BNP i 2026 og en gæld på over 120 % af BNP (European Commission). Spanien regner derimod med en vækst på omkring 2,4 % og et underskud tæt på 3 % af BNP (European Commission). Frankrig låner meget, samtidig med at væksten er svag. Den kombination kræver investorerne nu en højere betaling for at finansiere.

Hvem ender med regningen?

Staterne skal ikke straks betale 4 % i rente af hele deres gæld. Eksisterende fastforrentede obligationer beholder deres oprindelige vilkår. De højere markedsrenter rammer først statsbudgetterne, når gamle obligationer udløber, og finansministerierne må udstede nye til de aktuelle renter. Italiens parlamentariske budgetkontor forventer, at landets renteudgifter stiger fra omkring 4,1 % af BNP i 2026 til 4,5 % i 2029 (UPB). Belastningen vokser gradvist, men for et land som Frankrig, hvor den nye låntagning er stor i forhold til BNP, bliver den akkumulerede regning mærkbar.

ECB forventer fortsat, at inflationen falder til 2,1 % i 2028 (ECB). Holder prognosen, var renteforhøjelsen i september en forsikring mod, at lønninger og priser begynder at drive hinanden op. Forbliver olieprisen høj, og tager inflationen på tjenesteydelser til, vil yderligere renteforhøjelser gøre lån og refinansiering dyrere for netop de lande, der har mindst plads i budgettet. Spaniens runde 4-tal tiltrak sig opmærksomheden i sidste uge. Frankrigs voksende rentetillæg over Tyskland var det tydeligere advarselssignal.