Frankrig udsteder €12 billion til højere rente

Frankrigs gældskontor solgte alle de 11,999 mia. euro i langfristede statsobligationer, det udbød 1. oktober, og modtog bud for 27,487 mia. euro (ABC Bourse, Reuters’ auktionstabel). Investorerne køber stadig fransk statsgæld, men kræver en højere rente. På en obligation, der udløber i november 2036, krævede køberne en rente på 4,93 %. Da den samme obligation blev solgt 3. september, var renten 4,23 % (Reuters’ auktionstabel).

En obligations rente er det årlige afkast, køberen får i forhold til den pris, vedkommende betaler. Kuponen, den faste rente, Frankrig lover at betale hvert år, er uændret. Investorerne betalte blot mindre for hver obligation. Det løfter deres afkast og gør samtidig lånet dyrere for Frankrig.

Finansminister Roland Lescure fremhævede salget som tegn på, at investorerne stadig har tillid til Frankrig. En strateg fra Natixis Investment Managers sagde til Le Monde, at bud på mere end det dobbelte af det udbudte beløb ligger i den lave ende af det normale (Le Monde). Auktionen viser noget mere afgrænset end tillid: Frankrig fandt købere den morgen, men måtte betale en højere rente.

Derfor voksede spændet til Tyskland

Det samme pres kunne ses i handelen med allerede udstedte obligationer. Her nærmede Frankrigs tiårige rente sig 5 % den 1. oktober (La Tribune). Dagen efter kom forskellen mellem Frankrigs og Tysklands tiårige lånerente over 150 basispoint, svarende til 1,5 procentpoint. Det var det største spænd siden slutningen af 2011 (Reuters).

En del af bevægelsen skyldtes Tyskland. Tyske obligationer steg mod den generelle markedsretning, fordi investorer søgte et sikkert sted at placere deres penge (dpa-AFX). Når obligationskurserne stiger, falder renten. Det større spænd afspejler derfor både efterspørgslen efter tyske obligationer og bekymringen for Frankrig. Vi har tidligere beskrevet, hvordan salget bredte sig på tværs af markederne (To Brief).

Sådan rammer den højere rente budgettet

De fleste franske statsobligationer har faste kuponer, så højere renter ændrer ikke vilkårene på de obligationer, der allerede er solgt. Renten på nye obligationer afhænger af auktionsprisen den dag, de sælges. Den samlede renteudgift vokser, efterhånden som gamle lån udløber og erstattes med nye til dagens renter. I 2027 forfalder der omkring 197,4 mia. euro (AFT).

Derfor bliver en vedvarende rentestigning dyrere år for år. En analyse fra det franske senat viser, at ekstra renteudgifter vokser, efterhånden som mere gæld skal refinansieres (det franske senat). Beregningerne bygger på en bestemt antagelse om rentestigningens størrelse og er derfor ikke en prognose for denne uges bevægelser.

Regningen er allerede stor, før eventuelle yderligere rentestigninger. Regeringen forventer, at renteudgifterne stiger fra 79,2 mia. euro i 2026 til 91,2 mia. euro i 2027 (den franske regering). Prognosen bygger på regeringens egne forudsætninger. Denne uges auktion ligger ikke til grund for den.

Køberne af de nye obligationer får et højere afkast i mange år, så længe Frankrig fortsætter med at betale. Regningen lander på budgettet. Premierminister Sébastien Lecornu vil sænke underskuddet, altså forskellen mellem statens udgifter og indtægter, fra 5,4 % af BNP til 5,0 % i 2027. Samtidig ventes gælden at stige til omkring 121,7 % (budgetmateriale).

Offentligt ansatte og de fleste pensionister skal bære en del af besparelserne gennem fastfrysning af lønninger og pensioner, samtidig med at nye skatter indføres (Reuters). Frankrigs uafhængige finanspolitiske råd kaldte regeringens vækstprognose på omkring 1,0 % optimistisk og beskrev underskudsmålet som et minimum (Le Monde). Et større underskud betyder, at staten skal sælge flere obligationer til den nye rente.

Frankrig mangler ikke långivere. Hvis renterne bliver liggende omkring denne uges niveau, vil hver refinansiering binde landet til en højere rente i årevis, og renteudgifterne vil vokse, efterhånden som obligationerne udløber. Hvor meget de vokser, afhænger af renten, når de 197,4 mia. euro forfalder. Lecornus regering og det splittede parlament, der skal vedtage budgettet, må da vælge, hvordan regningen skal betales: med yderligere fastfrysninger, flere skatter eller flere lån til den højere rente.