Frankrig sælger statsobligationer til 4.93%

Ved en auktion 1. oktober krævede investorer et afkast på 4,93 % for at låne Frankrig penge frem til november 2036. Da den samme obligation blev solgt 3. september, var afkastet 4,23 % (Reuters’ auktionstabel). Frankrig solgte hele den udbudte mængde. Samme dag fremlagde regeringen et budget, der fastfryser lønninger i den offentlige sektor og de fleste pensioner.

Frankrigs gældsagentur hentede samlet 11,999 mia. euro ind, og buddene oversteg det udbudte beløb (Reuters’ auktionstabel, Le Monde). Investorerne var altså villige til at købe. De krævede blot et højere afkast.

Hvad en højere rente koster

En statsobligation er et lån til staten med faste betalinger. Når investorer sælger eksisterende obligationer, falder kursen, og det afkast, en ny køber kan låse fast, stiger. Det kaldes obligationens effektive rente (ECB) og viser, hvad det koster staten at låne i dag.

Den højere rente gælder kun nye lån. De obligationer, Frankrig allerede har udstedt, beholder deres gamle betalinger. Renten slår ind i budgettet, efterhånden som staten optager ny gæld og erstatter obligationer, der forfalder. Regningen vokser derfor obligation for obligation, ikke fra den ene dag til den anden.

Regeringen forventer, at de årlige renteudgifter stiger fra 79,2 mia. euro i 2026 til 91,2 mia. euro i 2027 (den franske regering). En enkelt auktion fastlægger ikke årets samlede udgift, som dækker både ny låntagning og refinansiering. Auktionen viser den pris, refinansieringen nu sker til.

Et globalt udsalg med en fransk merpris

Rentestigningen ramte også andre lande. Renten på amerikanske tiårige statsobligationer nåede omkring 5,34 % 1. oktober, det højeste niveau siden 2002. Reuters satte det globale obligationsudsalg i forbindelse med store statsgældsbyrder og en bølge af nye obligationer på markedet (Reuters’ forklaring). Få dage tidligere havde det samme pres løftet låneomkostningerne i Belgien og Portugal (To Brief).

Frankrig betalte fortsat mere end Tyskland og Italien. I en LSEG-opgørelse fra dagen lå den franske tiårige statsrente på 4,9501 % mod 3,6179 % i Tyskland. Forskellen var omkring 133 basispoint (hundrededele af et procentpoint), og den franske rente lå også over Italiens 4,7171 % (CNBC). Forskellen til Tyskland kaldes et spread og bruges normalt som mål for, hvor meget mere et land betaler end eurozonens toneangivende låntager.

Spændet kræver dog omtanke. Det vokser, når de franske renter stiger, men også når de tyske falder. Tyske obligationer steg i kurs mod den generelle markedstendens den dag, fordi investorer søgte mod sikkerhed (dpa-AFX). Øjebliksbilledet viser, at Frankrig på det tidspunkt betalte mere end Tyskland og Italien. Det viser ikke, hvor stor en del af dagens rentestigning der alene skyldtes Frankrig.

Hvem betaler for dyrere lån

Finansminister Roland Lescure kaldte Frankrigs position på markederne solid (Lescures udtalelse). Auktionen understøtter vurderingen i snæver forstand: Frankrig solgte obligationerne med flere bud end nødvendigt. Men finansieringen er blevet dyrere. Hver ekstra euro i renteudgifter konkurrerer med andre offentlige udgifter, mens regeringen forventer, at statsgælden når 121,7 % af BNP i 2027 (værdien af alt, hvad økonomien producerer på et år) (AFP).

Budgetudkastet skal sænke underskuddet (forskellen mellem statens udgifter og indtægter på et år) fra forventede 5,4 % af BNP i 2026 til 5 % i 2027. Det skal blandt andet ske ved at fastfryse lønninger i den offentlige sektor og de fleste pensioner (Reuters’ budgetdækning). Pensionisterne ventes alene at bidrage med anslået 5,5 mia. euro, ifølge AFP. Ifølge France 24 vurderede Frankrigs uafhængige finanspolitiske råd, High Council for Public Finances, at den planlagte reduktion er begrænset i forhold til den indsats, der skal til for at stabilisere gælden (France 24).

Gevinsten ved de højere renter går til dem, der låner staten penge nu. Nye købere sikrer sig et højere afkast, mens investorer, der allerede ejer franske obligationer, har set markedsværdien falde.

Frankrig solgte sine obligationer 1. oktober, og nye lån blev dyrere. Den højere pris slår gradvist igennem på statens renteregning, hver gang staten udsteder gæld eller erstatter obligationer, der forfalder. Samtidig beder budgetforslaget, som blev fremlagt samme dag, offentligt ansatte og pensionister om at bære besparelserne. Landets eget finanspolitiske råd vurderer, at reduktionen er begrænset i forhold til, hvad der kræves for at stabilisere gælden.