G7 prioriterer diesel ved oliefrigivelse

G7-landene blev den 2. oktober enige om at frigive 100 mio. tønder olie og brændstof over fire måneder, koordineret gennem Det Internationale Energiagentur (IEA), som organiserer industrilandenes beredskabslagre (G7-erklæringen). »Betydelige« mængder diesel skal frigives i løbet af de første 20 dage (den canadiske offentliggørelse af erklæringen). Lederne oplyste ikke, hvor stor en del af den samlede mængde der er nye tilsagn, og hvor meget der allerede blev lovet i marts.

Europa har en særlig grund til at følge med. I første halvår af 2026 dækkede import 46 pct. af den europæiske efterspørgsel på diesel, og USA stod for 40 pct. af importen, ifølge BNP Paribas. Det gør vognmænd, landbrug og dieselbilister stærkt afhængige af amerikanske raffinaderier.

Aftalen kom dagen efter, at Washington pressede Europa til at trække på sine egne diesellagre og luftede muligheden for at begrænse amerikansk diesel­eksport (To Brief). I erklæringen bekræftede lederne, at de ikke vil begrænse energieksporten mellem G7-landene. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sagde, at Donald Trump havde været »klar«: Der ville ikke komme eksportforbud (EFE). Det er et politisk løfte, ikke en bindende regel, men det gælder den forsyningslinje, Europa er mest afhængig af.

Derfor kommer diesel først

Beredskabslagre består af brændstof, som regeringer eller virksomheder med lovpligt til at holde reserver gemmer til krisesituationer. En lagret tønde diesel kan sendes videre til distributører, når den er solgt og transporteret. Råolie skal først gennem et raffinaderi, og det kræver ledig kapacitet.

I marts advarede IEA om, at diesel og flybrændstof var særligt udsatte, fordi raffinaderierne ikke altid kan øge produktionen lige så hurtigt som udbuddet af råolie (IEA). For at lette flaskehalsen lovede lederne at forskyde vedligeholdelsen af raffinaderierne, så de ikke lukker samtidig. De vil også bede lande uden for G7 om at raffinere mere diesel (den canadiske offentliggørelse af erklæringen). Begge dele er hensigtserklæringer, og ingen af dem har endnu givet mere brændstof.

Erklæringen fordeler heller ikke mængderne mellem landene. Intet tyder på, at den tidlige diesel skal sælges i Europa frem for på andre G7-markeder. EU-Kommissionen siger, at forsyningen af diesel i EU foreløbig er stabil, men at priserne fortsat er høje, fordi der er knaphed på verdensmarkedet (EU-Kommissionen). Når knapheden er global, kan diesel, der frigives andre steder, stadig dæmpe priserne i Europa. Det er en vurdering, og ingen har sat tal på effekten.

Hvad der allerede blev lovet i marts

I marts blev de 32 IEA-lande enige om at stille 400 mio. tønder til rådighed, agenturets største fælles frigivelse af beredskabslagre (IEA). Oktobererklæringen beder IEA følge op på, om tilsagnene fra marts bliver »fuldt gennemført«. Den siger også, at den nye frigivelse skal tage højde for det, der allerede er leveret (G7-erklæringen, Reuters via Euronext). Dokumenterne afklarer ikke, hvor meget de to aftaler overlapper.

Der er derfor to forskellige spørgsmål. Det første er, hvor mange tønder der er nye tilsagn. Det andet er, hvor mange der faktisk er udbudt eller leveret, og hvor de er endt. Et gammelt tilsagn, der bliver leveret tidligere, tilfører stadig brændstof i de kommende uger, selv om det ikke øger den samlede mængde.

Nederlandene viser, hvorfor forskellen betyder noget. Den 1. oktober tilbød den nederlandske regering yderligere diesel og benzin fra den 2. oktober som led i landets eksisterende tilsagn fra marts, ikke som et nyt tilsagn (den nederlandske regering). Martsens lagre bliver altså frigivet i oktober samtidig med den nye G7-erklæring. Den nederlandske regering beskriver et tilbud. Den oplyser ikke, om købere tog imod brændstoffet, eller om det er blevet leveret.

Hvis de ekstra mængder diesel slår igennem ved pumpen, får virksomheder med stort dieselforbrug, især inden for vejtransport og landbrug, den største gevinst. Lagrene, der trækkes på nu, skal fyldes op igen, og lederne har bedt IEA rådgive om, hvordan det skal ske (G7-erklæringen). Hvem der betaler, afhænger af, om det er regeringer eller virksomheder med lovpligtige lagre, der ejer brændstoffet. Det forholder erklæringen sig ikke til.

G7 har lagt en tidsplan, hvor diesel kommer først, og har på papiret lovet ikke at begrænse eksporten mellem allierede. IEA skal komme med en opfølgende rapport inden for 20 dage (den canadiske offentliggørelse af erklæringen). Rapporten bør gøre status land for land over nye tilsagn, faktiske leverancer og destinationer. Indtil den kommer, kan ingen uden for de involverede regeringer sige, hvor meget ekstra diesel de 100 mio. tønder reelt giver.