Ukraine får forberede EU-samtaler, Ungarn holder veto

Ungarn har ladet Ukraine og Moldova begynde forberedelserne til næste fase af EU-forhandlingerne om medlemskab, men har beholdt magten til at forhindre, at fasen formelt åbner. Den 7. oktober blev EU-ambassadørerne enige om at invitere begge lande til at fremlægge deres forhandlingspositioner for to nye klynger, efter at Budapest holdt op med at blokere dette skridt (European Pravda, Kyiv Independent). Ungarn knytter stadig sit samtykke til den formelle åbning til et ukrainsk lovforslag om minoritetsskoler, som Ukraines parlament endnu ikke har vedtaget (Euronews).

Det godkendte ambassadørerne

Forhandlingerne om EU-medlemskab er opdelt i tematiske blokke, der kaldes klynger. Før en klynge åbnes, vurderer EU-Kommissionen, hvor tæt kandidatlandets lovgivning ligger på EU’s regler, og medlemslandenes regeringer godkender vurderingen. Dagsordenen for onsdagens ambassadørmøde angav netop en sådan godkendelse af klynge 2 og 3, der dækker det indre marked og økonomisk konkurrenceevne (Council agenda).

Godkendelsen gør det muligt for EU at bede kandidatlandene fremlægge deres positioner, men den indleder ikke forhandlingerne. En klynge åbnes først efter en særskilt beslutning blandt regeringerne og et formelt møde med kandidatlandet. Dagsordenen viser kun, hvad ambassadørerne skulle godkende. Oplysningerne om, hvad de faktisk blev enige om, stammer fra EU-diplomater, som medierne har citeret, for der er ikke offentliggjort nogen beslutningstekst.

Lovforslaget, Budapest venter på

Ungarns krav handler om skolegang for etniske ungarere i Zakarpattja-regionen i Ukraine, og utilfredsheden går forud for den aktuelle strid. Venedigkommissionen, Europarådets ekspertorgan for forfatningsret, kritiserede Ukraines uddannelsesreform fra 2017 for at indskrænke undervisningen på minoritetssprog (Venice Commission). Premierminister Péter Magyars regering, der afløste Viktor Orbáns, havde allerede tidligere på ugen signaleret, at den var parat til at lempe sin linje (To Brief).

Kyiv svarer med et lovforslag, der vil give særlig status til skoler, hvor undervisningen hovedsageligt foregår på et minoritetssprog som ungarsk. Forslaget blev fremsat i Rada, Ukraines parlament, den 1. oktober, men var stadig ikke kommet til afstemning den 7. oktober (Rada bill card, draft text). Udenrigsminister Anita Orbán hilste forslaget velkommen. Reuters skrev med henvisning til to EU-diplomater, at Ungarn ville holde op med at modsætte sig de to klynger, når Rada havde vedtaget det (Reuters).

Det forklarer, hvorfor Budapest gav sig på dette skridt, men ikke det næste. Det koster ikke Ungarn noget at lade kandidatlandene udarbejde deres positioner. Landets indflydelse ligger ved den formelle åbning, og dér har det beholdt sit veto.

Moldova venter på en afstemning i Kyiv

Moldova er blevet ramt af en strid, landet ikke selv er part i. Andre regeringer ville ikke behandle landets sag adskilt fra Ukraines, så Chișinău måtte vente, mens Budapest og Kyiv skændtes (Euronews). Onsdag sagde vicepremierminister Cristina Gherasimov, at Moldova havde modtaget invitationen fra Irland, der i øjeblikket har formandskabet for EU-landenes ministerråd. Hun beskrev invitationen som forberedelse til en formel åbning på en kommende konference (Moldpres).

Tidsplanen er stram, men afhænger af flere betingelser. Diplomater har peget på den 12. oktober som datoen for enighed om EU-landenes fælles positioner, altså den linje, de 27 regeringer tager med ind i forhandlingerne. Datoen forudsætter, at Rada først stemmer om lovforslaget. Diplomaterne har også peget på et møde mellem ministre og kandidatlande i Luxembourg den 13. oktober, hvor klyngerne formelt kan åbne (Kyiv Independent).

Alle disse skridt kræver enighed blandt de 27 regeringer. Ukraines forhandlingsramme, regelsættet for landets optagelsesforhandlinger, fastslår, at Rådet for EU træffer beslutning om at åbne hver klynge med enstemmighed efter forslag fra EU-Kommissionen. Enstemmighed betyder, at ét land kan blokere beslutningen (negotiating framework). Ungarn behøver altså ingen ny procedure for at stoppe åbningen. Landet skal blot undlade at skrive under.

Ungarn har ikke opgivet noget, landet ikke kan tage tilbage. Det har tilladt forberedelserne, beholdt vetoretten over den formelle åbning og ladet Moldovas fremdrift afhænge af en afstemning i et parlament, hvor Chișinău ingen indflydelse har. Hvis Rada vedtager lovforslaget om skolerne i de kommende dage, kan begge kandidatlande få åbnet de to klynger inden for en uge. Hvis afstemningen bliver forsinket, må Moldova vente sammen med Ukraine, af grunde, der intet har med landets egne reformer at gøre.