Syv uoffentliggjorte krav holder Hormuz lukket

Skibstrafikken gennem Hormuzstrædet er faldet til en brøkdel af niveauet før krigen. Iran siger nu, at strædet forbliver lukket, indtil USA opfylder syv betingelser, som landet ikke har offentliggjort. Europæiske skibsredere, forsikringsselskaber og gaskøbere må derfor forholde sig til vilkår, de ikke kender. Selv en aftale vil ikke i sig selv få skibene tilbage.

Mohammad Bagher Ghalibaf, formand for Irans parlament, sagde søndag den 4. oktober, at strædet ville forblive lukket, indtil USA opfylder syv betingelser »med udgangspunkt i Islamabad-memorandummet«, ifølge Nournews. Han fremlagde ikke betingelserne. Selve memorandummet er heller ikke offentliggjort. Det tyske udenrigsministerium beskriver det som en amerikansk-iransk erklæring fra juni 2026 om en hensigt om at indstille kampene. Vilkårene er ikke fremlagt, og angrebene fortsatte efterfølgende (Auswärtiges Amt).

Hvad Iran har krævet offentligt

Iranske medier har omtalt krav uden at offentliggøre en samlet liste. En analyse fra Nournews den 29. september oplyste, at pakken ikke var officielt fremlagt (Nournews).

Analysen nævnte fire krav, som embedsmænd havde drøftet. Iran vil have krigen afsluttet på alle fronter, også i Libanon, og USA's flådeblokade af iranske havne ophævet. Landet kræver også, at begrænsningerne på oliesalget fjernes, og at indefrosne midler frigives. Ingen oplysninger viser, om de fire krav indgår blandt Ghalibafs syv. Derfor kan ingen uden for forhandlingerne vide, om søndagens udmelding indeholdt noget nyt.

Uenighed om, hvem der skal handle først

De nuværende forhandlinger tog form i FN, hvor udenrigsminister Abbas Araghchi fremlagde en syvdagesplan, som Qatar skulle mægle i (UN). USA skulle handle først over fire eller fem dage (Franceinfo). Iran ville først genåbne strædet derefter, på dag seks. Donald Trump afviste planen den 26. september uden at sige, hvilken del han var imod (The Hill), som vi skrev dengang (To Brief).

Araghchi modtog amerikansk tilbagemelding gennem qatarske mæglere i Doha omkring den 29. og 30. september (Reuters via Internazionale). En embedsmand, der var orienteret om forhandlingerne, sagde, at hovedstriden handlede om rækkefølgen. Søndag sagde Irans udenrigsministerium, at USA's forslag fokuserede på Irans atomprogram, mens Teheran prioriterer Hormuzstrædet (Xinhua). Ingen af parterne har offentliggjort den amerikanske tekst.

Irans plan har den fordel, at den beskriver konkrete handlinger og fastlægger en rækkefølge. USA's indvending handler ifølge oplysningerne netop om den rækkefølge. Hvis blokaden ophæves tidligt, giver Washington afkald på et reelt forhandlingskort: USA's Central Command, landets militære hovedkvarter for Mellemøsten, oplyste, at det inden den 23. september havde omdirigeret 115 handelsskibe på vej til eller fra iranske havne (CBS). En våbenhvile i Libanon afhænger også af Israel, som en amerikansk underskrift ikke kan binde.

Hvorfor en underskrift ikke får skibene tilbage

Skibssporingsfirmaet Windward registrerede 17 passager gennem strædet den 29. september mod omkring 135 dagligt før krigen (Argus). Den 1. oktober blev endnu et tankskib ramt af et ukendt projektil (gCaptain).

Forsikringsselskaberne afgør, hvornår skibene vender tilbage. Krigsrisikopræmier, altså prisen for at forsikre et skib mod krigsskader, nåede 3–8 % af skibets værdi sidst i august mod cirka 0,25 % før krigen, oplyser den nederlandske forsikringsbrancheforening (Verbond van Verzekeraars). Foreningen sagde, at forsikringsdækningen afhænger af bekræftet minerydning og en historik uden hændelser.

Washington forsøger at overbevise markedet. I Rotterdam den 1. oktober kaldte den amerikanske søofficer Matthew Kawas strædet »åbent« og opfordrede forsikringsselskaberne til at opretholde dækningen (Schuttevaer). Hollandske skibsredere svarede, at et positivt signal ikke er nok, før sejladsen er sikker og stabil (Transport Online).

Europa betaler allerede prisen. Det italienske energiselskab Edison havde måttet undvære 35 leverancer af flydende naturgas fra Qatar (Staffetta Quotidiana). Regeringer kan gøre farvandet sikrere, men et konkret europæisk bidrag afventer en aftale: Emmanuel Macron sagde den 18. september, at Frankrig forberedte en defensiv eskortemission, som først skulle sættes ind, når en aftale var på plads (Élysée). Ingen regering kan pålægge forsikringsselskaberne at genindføre dækningen.

Ghalibaf har ikke givet rederne noget offentligt grundlag for at vurdere, hvornår Iran vil genåbne strædet. En aftale skal også føre til sikre sejladser med forsikringsdækning. For Europas gaskøbere afhænger leverancerne fra Qatar mere af, om skibene igen kan sejle sikkert og være forsikret, end af selve aftalen.