Iran truer skibe på Omans Hormuz-rute

Irans Revolutionsgardes flåde oplyste fredag den 9. oktober, at den havde ramt gastankeren NV Sunshine, fordi skibet brugte en rute syd for Hormuzstrædet, som Iran betegner som ulovlig. Ifølge flåden udløste angrebet en større brand i maskinrummet (Tasnim). Ingen uafhængig kilde har bekræftet angrebet. Truslen, der fulgte med, står klarere: Revolutionsgarden sagde, at skibe på ruter, den afviser, kan blive forfulgt og straffet hvor som helst i regionen. Det har betydning for alle europæiske operatører, der overvejer at sejle gennem omansk farvand.

Hvad Iran kræver, og hvad Oman har åbnet

Skibe, der sejler ud af Golfen, møder nu to konkurrerende sæt anvisninger. Teheran har offentliggjort passagevilkår, der kræver en iransk tilladelse for hvert skib, fastlægger en bestemt korridor tæt på den iranske ø Larak og forbyder alle andre ruter (Irans passagevilkår). Offentligt tilgængelige oplysninger viser ikke, om NV Sunshine søgte om eller havde en sådan tilladelse.

Oman, strædets anden kyststat, har åbnet en midlertidig korridor gennem sit eget farvand. Den blev oprettet i samarbejde med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), FN-organet, der fastsætter reglerne for den internationale skibsfart (omansk meddelelse).

Teheran havde varslet en konfrontation før fredagens påstand. Den 7. oktober advarede en rådgiver for Irans ledelse om, at den sydlige rute langs Omans kyst snart ville blive lukket (Reuters). Derefter fremstillede Revolutionsgarden angrebet på NV Sunshine som håndhævelse af reglerne, efter en uge med flere hændelser med tankskibe i strædet (To Brief).

Forløbet viser både grænsen for og rækkevidden af Irans magt. Den omanske korridor går gennem Omans farvand, og intet i de foreliggende oplysninger giver Iran ret til at lukke den. Teherans indflydelse bygger på truslen om magtanvendelse. Den nærliggende tolkning af Revolutionsgardens udmelding om NV Sunshine er, at den skal få truslen til at fremstå troværdig.

Et angreb, der kun er bekræftet af Iran

Revolutionsgarden oplyste hverken koordinater, våbentype, besætningens beretning eller en vurdering af skaderne. Iranske medier er ikke engang enige om datoen. Tasnim skrev, at skibet blev ramt få timer før mediets fredagsartikel, mens Mehr daterede angrebet til torsdag den 8. oktober (Mehr).

Selve skibet kan identificeres. NV Sunshine er en vietnamesisk drevet gastanker, der transporterer flydende petroleumsgas (LPG). Medier, der kalder den en LNG-tanker, angiver den forkerte skibstype (Nhat Viet, VesselFinder).

Skibets sporingsdata kan ikke afgøre, hvad der skete. Et positionssignal knyttet til skibet viste det for anker ud for Qatars Ras Laffan om eftermiddagen den 9. oktober (MyShipTracking). Det passer med, at skibet ikke blev ramt, men et beskadiget skib kan også fortsætte sejladsen efter en brand. Søfartsstyrelsen advarer om stor risiko for signalforstyrrelser i hele Golfen, hvilket gør målingerne mindre pålidelige (Søfartsstyrelsen).

Den eneste bekræftede brand den fredag ramte et andet skib. UKMTO, den britiske flådes center for varsler om handelsskibsfart, oplyste, at et unavngivet skib var blevet ramt 13 sømil fra De Forenede Arabiske Emiraters kyst, og at branden senere blev slukket (UKMTO). Maritime kilder fortalte Reuters, at skibet var den lastede råolietanker GEM NO.2. Ingen har taget ansvar for angrebet (gCaptain).

Hvem afgør, om skibene sejler

Flere europæiske operatører holdt sig allerede fra strædet, før denne uge begyndte. I februar indstillede Hapag-Lloyd sine gennemsejlinger af Hormuzstrædet med henvisning til en sikkerhedslukning (Hapag-Lloyd). Irans nye advarsel retter sig mod de operatører, der stadig sejler gennem strædet, især dem, der bruger Omans rute frem for Teherans.

Iran har truet med at forfølge skibe, der bruger ruter, landet afviser, hvor som helst i Golfen, mens Revolutionsgardens påstand om angrebet på NV Sunshine fortsat er ubekræftet. Nhat Viet og Vietnams søfartsmyndigheder er bedst placeret til at oplyse om skibets tilstand, men deres tavshed betyder, at Teherans version foreløbig står uimodsagt. Iran kan ikke bestemme, om den omanske korridor fortsat skal bruges. Den beslutning ligger hos rederierne, som må afveje risikoen ved at sejle gennem korridoren mod omkostningen ved at skaffe en iransk tilladelse eller holde sig væk, og hos de europæiske regeringer, hvis flag mange af skibene sejler under.