Irland skåner landbruget i EU-budgetnedskæring på 141 mia. euro

Irland foreslår at skære 141 mia. euro, svarende til omkring 8 %, af EU-Kommissionens budgetplan for 2028-2034, mens landbrugsstøtten og regionalstøtten næsten går fri (Rådets forhandlingsoplæg). Besparelserne skal i stedet findes i forskning, forsvar og udenrigspolitik. Regeringer, der ønsker et mindre budget, får dermed en lavere samlet ramme, men må nu pege på, hvad de ellers vil skære ned på for at nå de langt større besparelser, de har krævet.

Beløbet på 141 mia. euro er opgjort i 2025-priser, som ikke indregner inflation. Omtalen af en besparelse på 159 mia. euro gælder det samme udkast opgjort i løbende priser, hvor den forventede inflation er medregnet (Reuters). Irland har udarbejdet teksten, fordi landet har EU-Rådets roterende formandskab dette halvår. Formandskabet skifter mellem medlemslandene, og det land, der har posten, leder forhandlingerne mellem regeringerne.

Hvad Irland beskytter, og hvor landet skærer

Udkastet er et forhandlingsoplæg fra formandskabet: en kompromistekst, som ingen regering er bundet af. Det fastholder en garanteret minimumsramme for landbrugets indkomststøtte på 261,013 mia. euro, stort set uændret. Samtidig hæver det en fælles pulje, der samler samhørighedsmidler (EU-støtte til mindre velstående regioner) og andre programmer, til 410,080 mia. euro (Rådets forhandlingsoplæg).

Besparelserne findes andre steder. Bevillingerne til forskning, industriel konkurrenceevne og sikkerhed reduceres med 66,605 mia. euro i forhold til Kommissionens plan. Udenrigspolitikken beskæres med 33,064 mia. euro, herunder støtten til lande, der ønsker at blive medlem af EU, og til de østeuropæiske nabolande (New Union Post).

Irlands europaminister, Thomas Byrne, beskriver teksten som et kompromis, der skal bringe forhandlingerne videre (RTÉ). Udspillet giver begge lejre noget. Regeringer, der vil holde udgifterne nede, får et lavere samlet beløb. Regeringer, der er afhængige af landbrugs- og regionalstøtte, bevarer den.

Den sidste gruppe tæller mange lande. Den 2. oktober skrev 17 regeringsledere, med Italiens Giorgia Meloni og Rumæniens Nicușor Dan i spidsen, under på et krav om at bevare landbrugs- og samhørighedsmidlerne (Sloveniens regering), som vi skrev dengang (To Brief).

Hvorfor budgetstrammerne stadig er utilfredse

Seks lande betaler mere til EU-budgettet, end de får tilbage: Tyskland, Nederlandene, Østrig, Danmark, Finland og Sverige. I august krævede de besparelser på »flere hundrede milliarder« euro fordelt på alle udgiftsområder (fælles erklæring). Irlands forslag når slet ikke så langt. Tysklands forbundskansler Friedrich Merz sagde, at budgettets foreslåede størrelse ikke kunne danne grundlag for en aftale (Tagesschau).

Finland viser, hvor den lejr får svært ved at få sine krav til at hænge sammen. Statsminister Petteri Orpo kaldte besparelserne for små. Derefter kritiserede han, at en for stor del af dem rammer forsvar, forskning og ny teknologi (STT/Suomenmaa). I et udkast, der skærmer landbrug og regioner, kræver han både et mindre budget og beskyttelse af netop de områder, hvor besparelserne falder.

Europa-Parlamentet gør indsigelse af den modsatte grund. Parlamentets ledende budgetforhandlere, Siegfried Mureșan og Carla Tavares, afviste udkastet den 10. oktober. De argumenterede for, at nedskæringer i konkurrenceevne og udenrigspolitik svækker Europas muligheder for at investere, støtte partnere og reagere på kriser (Europa-Parlamentet).

Hvem kan blokere aftalen

Den syvårige budgetramme kræver enstemmig godkendelse fra alle 27 regeringer. Først skal Europa-Parlamentet give sit samtykke med et flertal af medlemmerne (artikel 312). Enhver regering kan derfor nedlægge veto. Parlamentet kan afvise aftalen, men ikke skrive budgetrammen om. Det kan kun godkende eller forkaste det, regeringerne bliver enige om. EU's stats- og regeringschefer skal drøfte teksten på topmødet den 15.-16. oktober (Det Europæiske Råds dagsorden).

Tallene peger på én klar konklusion: De seks nettobidragsydere ønsker langt større besparelser, end Irland lægger op til. Udkastet viser, hvor svært det er at finde de besparelser, når landbrugs- og regionalstøtten er fredet. Så lander regningen på forskning, sikkerhed og udenrigspolitik, som de seks selv siger, at Europa har brug for. Der er dog et forbehold: De seks har ikke fremlagt et detaljeret alternativ, så ingen ved endnu, hvor de vil finde de ekstra milliarder. Indtil Berlin, Haag og deres partnere gør det, er Irlands tekst det eneste gennemarbejdede bud på den afvejning, der ligger på bordet.