Kyivs kraftværker ramt, våbenhvilen går i stå

Russiske missiler og droner dræbte fem mennesker i Kyiv og sårede 36 i et angreb, der begyndte om aftenen den 13. oktober, oplyser Kyivs politi. Mindst 600.000 mennesker mistede strømmen, oplyste præsident Volodymyr Zelenskyj (Zelenskyj). To dage tidligere havde Donald Trump erklæret en »ENERGY CEASEFIRE« med øjeblikkelig virkning. En embedsmand i Det Hvide Hus beskrev den dog kun som et forslag, Rusland stadig overvejede. En eventuel aftale kunne i første omgang omfatte ukrainske angreb på russiske raffinaderier og først senere også kraftværker og elnet (Axios).

Angrebsmålene omfattede Kyivs kraftvarmeværker, som leverer både elektricitet og fjernvarme. Med vinteren på vej holder værkerne hjemmene varme og oplyste.

Opslaget blev ingen aftale

Trump skrev den 11. oktober, at en »ENERGY CEASEFIRE« trådte i kraft med det samme, og at begge parter havde indgået aftalen (Trump). Opslaget indeholdt ingen tekst, ingen liste over beskyttede anlæg, ingen procedure for at sætte våbenhvilen i kraft og ingen måde at kontrollere brud på.

Moskva har ikke accepteret den. Den 14. oktober sagde Kremls talsmand Dmitrij Peskov, at våbenhvilens omfang ikke var fastlagt, og at arbejdet med den fortsatte (Kyiv Independent). Zelenskyj kalder de nye angreb et brud, ligesom han gjorde efter det forrige angreb på et kraftvarmeværk i Kyiv (To Brief). Ingen har fremlagt en tekst, et starttidspunkt eller en overvågningsordning, som begge parter har accepteret. Derfor kan ingen påvise, at en våbenhvile overhovedet trådte i kraft og dermed blev brudt.

Hvad raffinaderierne er værd

Kyiv tilbyder en gensidig pause. Ukraine vil indstille angrebene på russiske raffinaderier og dieselanlæg, hvis Rusland holder op med at angribe Ukraines energisystem. Kampagnen mod raffinaderier er en af de få måder, Kyiv kan påføre Rusland en økonomisk omkostning inde i landet. Derfor er angrebene et forhandlingskort med reel værdi.

Det forklarer, hvorfor rækkefølgen betyder så meget. En første fase, der kun omfattede raffinaderier, ville få Kyiv til at opgive sit forhandlingskort, mens ukrainske kraftværker og transformerstationer fortsat var udsatte. Derfor kræver Kyiv, at en pause også omfatter elnettet.

Washington kan også have et pressionsmiddel. Europæiske embedsfolk fortalte Financial Times, at amerikanske embedsfolk havde advaret Kyiv og europæiske hovedstæder om mulige konsekvenser (Financial Times). Ifølge de europæiske embedsfolk kunne Washington begrænse de efterretninger, USA deler med Ukraine, og forsinke leverancer af amerikanske våben, som de allierede betaler for, hvis Ukraine ikke indstillede angrebene på raffinaderierne.

Washington har ikke bekræftet oplysningerne. Ingen ordre om at lukke for efterretningsdelingen eller standse en våbenleverance er kommet frem. Hvis oplysningerne holder stik, viser advarslen, at Washington vil have angrebene på raffinaderierne stoppet som den første indrømmelse.

Europa lægger pres, mens forhandlingerne føres andre steder

De europæiske regeringer støtter en pause, der beskytter elnettet. Den tyske regerings talsperson Stefan Kornelius sagde, at Berlin ikke så tegn på, at Rusland ville acceptere pausen. Han pegede på de genoptagne angreb og dødsfaldene (MDR). Før det seneste angreb havde Frankrigs præsident Emmanuel Macron opfordret til en våbenhvile, der bandt begge sider (Élysée).

I Rom støttede premierminister Giorgia Meloni en gensidig standsning af angrebene i Senatet. Hendes flertal vedtog en resolution, der forpligter regeringen til diplomatisk at arbejde for en øjeblikkelig pause (Sky TG24). Hun argumenterede også for, at Europa bør have en repræsentant i forhandlingerne med mandat fra alle 27 EU-regeringer (Italiens Senat). En sådan udsending kunne repræsentere hele EU ved forhandlingsbordet og samle det pres, som hovedstæderne nu retter mod Washington hver for sig.

Forslaget afspejler, hvor beslutningsmagten ligger i dag. Washington og Moskva former vilkårene. Kyiv afgør, om landet indstiller sine egne angreb, og kan afvise en aftale, der kun omfatter raffinaderier. De europæiske regeringer kan lægge pres, finansiere og gøre indsigelse. Nogle af de våbenleverancer, Washington ifølge oplysninger truede med at forsinke, betales af de allierede. Alligevel deltager ingen europæisk regering i forhandlingerne om aftaleteksten.

Trump meldte våbenhvilen ud, før Washington, Moskva og Kyiv var enige om, hvad den skulle omfatte. Rusland fortsatte derefter angrebene på ukrainske energianlæg, og Kreml siger fortsat, at våbenhvilens omfang ikke er fastlagt. Oplysningerne om, at Washington presser Kyiv til at opgive angrebene på raffinaderierne, er stadig ikke bekræftet. Alligevel peger de på, hvilken indrømmelse der først var på bordet.