Lav vandstand i Donau rammer rumænske elindkøbere

Lav vandstand i Donau presser rumænske elkøbere

Begge reaktorer på Rumæniens atomkraftværk Cernavodă forbliver slukket, indtil vandstanden i Donau tillader sikker drift. Det oplyste værkets operatør, Nuclearelectrica, 11. oktober uden at angive en dato for genstart (Nuclearelectrica). Meddelelsen fjerner ikke yderligere strøm fra nettet, men forlænger en nedlukning, der begyndte i sommer. Regningen lander først hos de virksomheder, der på forhånd havde købt strøm fra værket.

Reaktor 1 blev lukket kontrolleret ned 28. juli, og reaktor 2 fulgte 13. august (meddelelse om reaktor 1, meddelelse om reaktor 2). En undersøgelse af Rumæniens elforsyning i perioden 2020–2025 anslog de to reaktorers samlede nettoeffekt til omkring 1,3 GW (forsyningssikkerhedsanalyse). Nettoeffekten er den strøm, et værk kan levere til nettet, når dets eget forbrug er trukket fra. Tallet er et planlægningsestimat, ikke et mål for, hvor meget strøm der manglede på en bestemt dag.

Hvorfor en slukket reaktor stadig har brug for floden

Når en reaktor slukkes, stopper kædereaktionen. Brændslet afgiver dog fortsat henfaldsvarme, altså varme fra radioaktive restprodukter, som pumper skal føre væk. Nuclearelectrica oplyser, at begge reaktorer er sikkert lukket ned, og at sikkerhedsfunktionerne er opretholdt (Nuclearelectrica). Petre Min, der leder beredskabscentret hos den rumænske atomtilsynsmyndighed CNCAN, har sagt, at de slukkede reaktorer stadig har brug for vand fra Donau. Personalet leder derfor mere vand mod værkets indtag (HotNews).

Vandstanden er tæt på driftsgrænsen. 10. oktober målte den rumænske vandmyndighed ANAR −259 cm ved Cernavodă, tre centimeter over niveauet på −262 cm, hvorunder kølepumperne ikke længere pålideligt kan hente vand (Agerpres). Minustallene angiver afstanden fra et fast målepunkt; de betyder ikke, at vanddybden er negativ.

For at hæve vandstanden beordrede ANAR en ekstra udledning på 20 kubikmeter vand i sekundet fra Iezer-reservoiret i perioden 10.-18. oktober (Mediafax). Vi beskrev udledningen, da den begyndte (To Brief). Ingen offentlig måling viser endnu, hvor meget af vandet der når frem til værkets pumper.

En højere vandstand ved måleren vil ikke i sig selv få reaktorerne i gang igen. Grænsen på −262 cm viser alene, om pumperne kan hente vand. Operatøren afgør, om forholdene tillader sikker drift, og har ikke offentliggjort en bestemt grænse for den vurdering (Nuclearelectrica). Der er heller ikke udsigt til hurtig hjælp fra floden. 7. oktober sagde energiministeriets statssekretær Cristian Bușoi, at prognoserne ikke viste en vedvarende stigning i Donau de næste ti dage (Digi24).

Hvem betaler for den manglende strøm

Strømmen er blevet leveret, selv om værket står stille. Netselskabet Transelectricas offentlige data viste nul atomkraftproduktion 11. oktober. Vind, sol og import dækkede hullet, og nettoimporten, altså køb af strøm fra udlandet minus salg til udlandet, lå i gennemsnit på 446 MW den dag (Solar Industry).

Presset ligger hos køberne. Nuclearelectrica havde på forhånd solgt sin elproduktion til elselskaber og store forbrugere. Selskabet har siden varslet force majeure for nogle af kontrakterne, det vil sige, at forhold uden for dets kontrol hindrer levering (BVB). Køberne har stadig brug for strømmen og må selv finde erstatninger.

Bușoi anslog den mængde, der skal erstattes efter de indgåede aftaler, til omkring 900 MW. Han sagde, at køberne dækker behovet på day-ahead-markedet, hvor strøm til levering næste dag sælges på auktion, eller i spidsbelastningsperioder ved at importere fra nabolande som Bulgarien. Nogle gange koster den strøm langt mere end i de oprindelige aftaler (Digi24). De 900 MW er ikke endnu et produktionsbortfald, men den del af Cernavodă-værkets manglende produktion, som allerede var solgt.

Meddelelsen 11. oktober forlænger manglen, men øger den ikke (Nuclearelectrica). Så længe nedlukningen varer, må købere, der har fået force majeure-varsler, købe strømmen på markedet og selv betale en eventuel merpris i forhold til deres oprindelige kontrakter (BVB). Husholdninger mærker kun prisstigningen, hvis deres leverandører sender regningen videre. Det afhænger af deres kontrakter og af, hvor længe Donau bliver ved med at være lav. Bușoi har afvist meldinger om, at elregningen vil stige 50 procent, men venter et betydeligt prispres, hvis elforsyningen forbliver stram (Jurnalul).